Sociologer: Lad et uafhængigt organ undersøge svingdørssituationer

På trods af det har politikerne alt for længe negligeret at stramme reglerne. Senest eksemplificeret ved justitsminister Peter Hummelgaard (S), som i et folketingssvar argumenterer for, at gældende ret allerede beskytter mod netop inhabilitet. Med kortlægningen må vi erklære os uenige med ministeren.

Ud fra tre kriterier har vi kortlagt, hvor mange jobskifte der potentielt kan indeholde en interessekonflikt.

Det første kriterium er, at jobskiftet skal være fra den offentlige sektor til den private sektor.

Det andet kriterium er, at jobskiftet skal ske inden for tre år efter ministeren, departementschefen eller styrelsesdirektøren er stoppet i sit embede. Det tredje og sidste kriterium er, at der skal være et overlap mellem det ressortområde en minister, departementschef eller styrelsesdirektør har arbejdet med i sin stilling i den offentlige sektor, og det, vedkommende skal arbejde med i den private sektor.

Måske det er på tide, at Danmark tager kritikken ind og ser mod de løsninger, som de lande, vi ellers sammenligner os med, benytter sig af?

Camilla Juul Petersen og Esben Langer Rasmussen

Helt konkret viser kortlægningen, at knap halvdelen af alle ministre, departementschefer og styrelsesdirektører de seneste 15 år har lavet en potentiel interessekonflikt, og at skiftet oftest sker indenfor det første år, efter de fratræder deres stilling.

Det giver stof til eftertanke, når strømmen mellem Danmarks offentlige nøglebeslutningstagere og de private organisationer er så flydende.

Samtidig med at opfylde de tre ovenstående kriterier sker skiftene ofte til topposter i toneangivende virksomheder. Med viden om sager, ansvarsområder og overvejelser internt på ministergangen eller i embedsværket er der en risiko for konkurrencevridende fordele for de private organisationer og virksomheder, der ansætter ministre og folk fra toppen af embedsværket.

Modsat lande som Sverige, Norge, England og Tyskland, som Danmark sammenligner sig med, har vi ikke karensperioder eller andre ordninger, der kan mindske risikoen for uhensigtsmæssig vidensdeling mellem det offentlige og det private.

Skader tillid

En ureguleret svingdør mellem det politiske niveau og den private sektor faciliterer potentielle interessekonflikter, og uden videre tjek af, om interessekonflikterne er reelle, kan det virke mindre legitimt at skifte job inden for ens ekspertområde.

Særligt set i lyset af, at stillingen som minister, departementschef eller styrelsesdirektør engang var endestationen, men nu nærmere kan karakteriseres som et springbræt, bør der være ekstra fokus på, hvilken viden der flyder mellem de to arenaer.

At der sås tvivl om baggrunden for beslutningstageres jobskifte er ærgerlig, for selvfølgelig skal der være rum til, at også ministre, departementschefer og styrelsesdirektører kan udvikle sig og blive klogere på deres område.

Både det politiske niveau og den private sektor kan få stor gavn af, at der foregår mere udveksling mellem de to domæner, men det kræver, at vi sikrer en stærkere kontrol med svingdøren. Hvorfor, det ikke er noget, vi sikrer os, er på mange måder svært at forstå.

Der er behov for en mere nuanceret diskussion af, hvordan svingdøren er indrettet, så vi som samfund i højere grad kan gardere os mod potentielle interessekonflikter, når de mest magtfulde personer i landet skifter job.

Både det politiske niveau og den private sektor kan få stor gavn af, at der foregår mere udveksling mellem de to domæner, men det kræver, at vi sikrer en stærkere kontrol med svingdøren.

Camilla Juul Petersen og Esben Langer Rasmussen

Kigger man mod Sverige har de en styrelse, der beslutter karenstidens længde i overgangen fra et job i det offentlige til den private sektor, og i Storbritannien er ministre og embedspersoner forpligtet til at konsultere en særlig kommission, før de kan blive ansat i den private sektor.

Måske det er på tide, at Danmark tager kritikken ind og ser mod de løsninger, som de lande, vi ellers sammenligner os med, benytter sig af?

Vi foreslår et uafhængigt organ, der undersøger, hvorvidt der er interessekonflikter i forbindelse med jobskifte. På den måde vil vi kunne mindske mængden af tvivlsspørgsmål om vores folkevalgte og embedsfolk, og forhåbentligt vil det øge tilliden til selvsamme gruppe.