Danmark får dumpekarakter for manglende regler om svingdørslobbyister
Der skal indføres regler om, hvornår politikere og embedspersoner må træde ind i det private erhvervsliv efter endt embede. Det slår en ny rapport over EU-landenes retssikkerhed fast. Rapporten placerer dog også Danmark på en international førsteplads, når det gælder korruption.
Line Høvik Søby
JournalistEr din retssikkerhed i Danmark truet?
Det spørgsmål forsøger en ny rapport fra EU-Kommissionen at besvare.
Hvor Danmark overordnet klarer det godt med hensyn til danskernes syn på statslig korruption, gives der også en løftet pegefinger andre steder – herunder om manglen på regler for politikere og embedspersoner, der skifter til jobs som lobbyister.
Rapporten – officielt årsrapporten om retsstatssituationen – beskriver både generelle tendenser for retssikkerheden i EU, men gennemgår også alle lande enkeltvist og giver anbefalinger til, hvordan landene kan forbedre deres retsstatssituation.
Læs med og se, hvor Danmark får ris og ros af EU-traktaternes vagthund, Europa-Kommissionen.
Ris: Ingen regler om svingdøren
Det hænder ofte, at politikere og embedspersoner træder direkte fra deres offentlige embede over til en position i det private erhvervsliv.
Sådan et træk foretog blandt andet tidligere klima,- energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V), som gik direkte fra ministerkontoret til en bestyrelsespost hos affaldskoncernen Marius Pedersen.
Det kan være problematisk fordi det kan medføre interessekonflikter og potentielt misbrug af information, en person har opnået ”inden for murene” på Christiansborg, siger antikorruptionsorganisationen GRECO i deres seneste rapport.
Danmark mangler regler, der modvirker såkaldt svingdørslobbyisme effektivt, siger Kommissionen i den nye rapport. Det er tredje gang, Kommissionen kritiserer Danmark for svingdørslobbyisme, og nu anbefaler EU-traktaternes vagthund, at Danmark indfører regler mod svingdørslobbyisme.
Denne kritik gav genlyd på Christiansborg sidste år, hvor SF foreslog at eks-politikere og embedspersoner skulle holde en pause på et år, før de kunne skifte job. Forslaget blev ikke til virkelighed.
Ros: Tillid til domstolene
Langt de fleste danskere – faktisk 86 procent – tror på, at domstolene ikke påvirkes af politikerne. Det er et udtryk for, at danskerne har tillid til retssystemets uafhængighed fra politisk pres.
Derved ligger Danmark i top fem i EU sammen med Finland, Østrig, Tyskland og Luxemburg.
Ris: Adgang til statslige dokumenter
Danmark halter, når det gælder borgernes adgang til dokumenter i det offentlige, lyder kritikken i rapporten.
I Danmark sikres denne adgang gennem offentlighedsloven, der blandt andet gør det muligt at søge aktindsigt i dokumenter (herunder e-mails og SMS’er) i ministerierne og kommunerne.
I Danmark fremsatte den forrige Socialdemokratiske regering i 2022 et lovforslag, der skulle sikre mere åbenhed i offentlighedsloven. Forslaget blev stillet på anbefaling fra blandt andet minkkommissionen, der opfordrede til, at den danske befolkning skulle have lettere ved at få aktindsigt i interne dokumenter i ministerierne.
Men forslaget blev kritiseret for at gøre det stik modsatte.
Jurist og tidligere forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen udtalte dengang til Altinget, at "forslaget vil forringe den offentlige kontrol med myndighederne og retssikkerheden for borgere, der har sager i den offentlige forvaltning."
Modargumentet fra daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) var, at lovforslaget ville modvirke chikane mod offentligt ansatte.
Sidenhen er revisionen af offentlighedsloven gået i stå, og Kommissionen anbefaler, at arbejdet går i gang igen samt i sidste ende leder til mere åbenhed.
Ris: For få hænder og penge
… og det er ikke kun på hospitalerne.
EU-Kommissionen udtrykker bekymring over, at de danske politikere ikke afsætter nok penge til at opretholde borgernes sikkerhed i det juridiske system, og der som konsekvens mangler både mennesker og penge i domhusene i landet.
Helt konkret kan det betyde for lange ventetider, før sager kommer for en dommer.
Ros: Det er mere sikkert at sladre
Danmark modtager ros for implementeringen af EU’s forordning for bedre beskyttelse af whistleblowers.
Ifølge Kommissionen er det vigtigt, at ansatte i de offentlige myndigheder skal være juridisk beskyttede, hvis de fortæller for eksempel medier om ulovlige sager i det offentlige system.
Ris: Anonyme penge til politikere
Danmark får igen i år kritik for, at der ikke er nok åbenhed, når politikere og partier modtager donationer.
Kommissionen kritiserer også, at der ikke foretages en risikovurdering af de donationer, der modtages.
Derfor lyder anbefalingen i rapporten, at der stilles højere krav til, hvornår politikere og partier skal offentliggøre, hvor deres donationer kommer fra.
Ros: Vi tror, vi ikke er korrupte
Måske sidder du med en følelse af, at retssikkerheden er truet og politikerne er korrupte, men frygt ej: Danskerne placerer sig på en flot førsteplads igen (igen).
Danmark er nemlig det land i verden, hvor borgerne opfatter staten og politikerne som mindste korrupte, og dét møder stor ros fra Kommissionen.
Rapporten fremhæver også, at den danske stat – uagtet om borgerne tror det eller ej – er blandt de mindst korrupte i verden.
Således med et sidste skulderklap, rundes gennemgangen af rapporten om retsstaten af.
Nu venter implementeringen af Kommissionens anbefalinger. Det arbejde begynder allerede på mandag, oplyste Didier Reynders, kommissæren for retlige anliggender, til et pressemøde tirsdag.
Årsrapporten om retsstatssituationen
- Årlig måling af tilstanden af retsstaterne i EU’s medlemslande.
- Måles på fire søjler:
- Nationale retssystemer.
- Rammer for bekæmpelse af korruption.
- Mediepluralisme og pressefrihed.
- Andre institutionelle kontrolforanstaltninger.
- Rapporten er tiltænkt som et præventivt middel, der skal drive udviklingen mod mere robuste demokratier i EU samt bedre beskyttelse af borgerne i medlemslandene.