Ambassadørens dagbog: Det dansk-brasilianske klimaparløb er kun lige begyndt

Søndag 27/8, kl. 23.50

Luften er stadig varm og tung, da jeg sammen med ambassadens politiske rådgiver sætter mig ind i den politibil, der skal tage os til lufthavnen i Belém i Pará-delstaten i det nordøstlige Brasilien. Her skal vi hente ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), som om kort tid lander sammen med en mindre delegation fra Danmark.  

Fra bilen betragter jeg landskabet omkring os. Byens midte er smuk med gamle bygninger fra kolonitiden og flodsystemet og Amazonskoven som prominente naboer. Men jo længere væk fra centrum, vi bevæger os, jo mere træder fattigdommen og slummen frem.

Politimanden, der ledsager os, peger ud på et afspærret byggeområde. Det er dér klimakonferencen COP30 i 2025 skal holdes, forklarer han. Når præsident Lula har valgt Belém som værtsby for COP30, er det netop for at vise virkeligheden for klimapolitikkens mange mandagstrænere.  

Mange har en holdning til Amazonskoven, men få kender til den. ”An act of courage” kalder en lokal diplomat beslutningen, for der bliver behov for at arbejde på den infrastruktur, som en konference i COP'ens kaliber fordrer.  

Klokken har rundet et om morgenen, før vi kan byde velkommen til ministeren og resten af delegationen ude ved gaten. Vi haster igennem den tomme lufthavn og skynder os af sted tilbage mod hotellet, så alle kan få så megen søvn som muligt. Forud venter en lang dag.

Mandag 28/8 

Dagens første programpunkt er et besøg hos delstatssekretæren for miljø. Vi har bedt om mødet for at forstå lokalregeringens virkelighed. Pará har knap ni millioner indbyggere og er med mere end 1,2 millioner kvadratkilometer større end Spanien og Frankrig til sammen.  

Det er den delstat, hvor rydningen af Amazonskoven er værst, og hvor udledningerne af drivhusgasser er størst. Skoven omdannes ulovligt til landbrugsjord, til græsgange for kvæg eller fældes med henblik på minedrift.

Der er trods de åbenlyse forskelle mange fællesnævnere mellem Brasilien og Danmark, når det kommer til syn på klima og bæredygtig udvikling.

Eva Bisgaard Pedersen
Ambassadør, Brasilien

De oprindelige folk i Amazonskoven, hvis levevis sikrer et økosystem i balance, lider med rydningen, og deres eksistens er flere steder truet. Delstatssekretæren er tydeligvis glad for Lula-regeringens fokus på udfordringerne.  

Efter mødet kører vi til politiets bådleje ved Guamá-flodens udmunding. DR's korrespondent, Kristian Almblad, er i mellemtiden stødt til os. Han er kommet for at dække den danske støtte til Amazonfonden.  

Det er det føderale politi, der er vores værter på bådturen og tager os rundt omkring de deltaer, der er opstået, hvor de store floder forgrener sig og løber ud i Atlanterhavet. Indsatslederen forklarer om deres arbejde med at bekæmpe miljøkriminalitet i området.  

Der er regnskov overalt, og selvom vi kun bevæger os i randen af det enorme grønne tæppe, som Amazonskoven er, bliver udfordringerne tydelige for os. Det er et kæmpe og ressourcekrævende arbejde at sætte ind mod ulovlighederne. Mange steder er vandveje den eneste færdselsåre. Vi fornemmer hos politiets medarbejdere taknemmelighed for den danske interesse og den støtte til Amazonfonden, som regeringen har lagt op til i finansloven.  

I lufthavnen, senere om eftermiddagen, tager vi afsked med vores værter og sætter kursen mod Brasília.

Tirsdag 29/8 

Første morgen i hovedstaden byder på programændringer, idet mødet med den brasilianske udenrigsminister Vieira er blevet rykket frem. Vi får hurtigt justeret, så vi kan bibeholde den forudgående orientering ved lokale civilsamfundsorganisationer. Det er spændende information og vigtigt for delegationen at få med.  

Den efterfølgende samtale med udenrigsministeren kommer vidt omkring, og med sig har Vieira blandt andet sin internationale klima-sherpa. COP30 er Lulas klimapolitiske flagskib, og vi har dansk EU-formandskab på samme tid. Det, er der enighed om, skal udnyttes.