Ambassadørens dagbog: Derfor er Spanien et land af stigende betydning for Danmark

Søndag 23. juli 

Det er søndag og valgaften i Spanien. På den danske ambassade i Madrid følger jeg sammen med ambassadens lokaltansatte politiske medarbejdere resultaterne på tv-skærmen og på nettet, efterhånden som de løber ind.  

Som ventet har de konservative og det højreradikale parti Vox taget en klar føring. Alt tyder på, at socialistpartiet med premierminister Pedro Sánchez i spidsen mister regeringsmagten til de konservative, og at det yderste højre i form af Vox kommer i regering – for første gang siden Franco-tiden.  

Vi er godt forberedte på det udfald. Meningsmålingerne har længe peget i den retning. Det samme har de mange møder, vi i de seneste måneder har holdt med politiske kontakter, blandt andet i Catalonien, regeringskilder i Madrid, uafhængige iagttagere og kommentatorer i tænketanke, mediehuse med videre.  

På den baggrund har vi forberedt en tre siders analyse af det forventede valgresultat og betydningen af det historiske magtskifte i Spanien, som alle forventer.

Valgaften i både Madrid og København

Hjemme på Slotsholmen bliver valget fulgt nøje trods ferieperioden. Vi er i løbet af aftenen i telefonisk kontakt med kolleger i Statsministeriet og Udenrigsministeriet, og vi aftaler, at vi sender resultat og analyse hjem til dem, så snart afgørelsen ligger endeligt fast – sædvanligvis en times tid før midnat.  

Interessen hænger sammen med, at Spanien er et land af stigende betydning for Danmark – både politisk og kommercielt. Med sine knap 50 millioner indbyggere er Spanien en sværvægter i EU og samtidig en samarbejdspartner, der på en række punkter har samme prioriteter som Danmark.

På udvalgte områder som grøn omstilling, energi-infrastruktur, industripolitik, indre marked og ligestilling kan en alliance med Spanien hjælpe Danmark med at få lagt de linjer i EU, som vi ønsker. I et Europa, hvor fokus gradvis forskydes mod lande i øst, opleves afstanden til Spanien som stadigt mindre.  

På ambassaden forsøger vi at identificere de områder, hvor et samarbejde mest oplagt gavner Danmark – og få det til at ske. Især på det grønne område er et intensivt samarbejde oplagt.  

De to lande har samme vision om ikke alene at blive selvforsynende, men også storeksportør af grøn energi til nabolandene. Med Spaniens geostrategiske placering og rigdom af sol, vind – og ikke mindst plads – har landet gode forudsætninger for at realisere ambitionen.  

Da de to regeringschefer mødtes på Marienborg i marts, underskrev de derfor også en fælles erklæring om styrket grønt samarbejde, blandt andet om etablering af europæiske regler og infrastruktur, der kan fremme anvendelse af grønt hydrogen.  

Det har desuden givet ekstra fokus på Spanien, at landet 1. juli overtog formandskabet i EU. I disse måneder er Spanien vært for 24 uformelle EU-ministermøder rundt om i landet.  

De mange danske ministre, der rejser til Spanien, har brug for viden om valget. Hvordan skal valgets udfald forstås? Hvilken regering og politiske kursændringer er der udsigt til? Hvad kommer det til at betyde for Spaniens overordnede placering i det politiske landskab i Europa? Og for EU-formandskabet – og samarbejdet med Danmark?

Klokken 22.00: Stemmerne tælles op 

Mens klokken nærmer sig 22 på valgaftenen og cirka 60 procent af stemmerne er talt op, begynder de forberedte svar på disse spørgsmål langsomt men sikkert at miste deres aktualitet. Billedet har pludselig ændret sig dramatisk.

I takt med, at resultaterne fra de mest folkerige byområder i nord og syd løber ind, tikker socialisternes mandattal gradvis opad på skærmen. Også kolleger hjemme på Slotsholmen bemærker udviklingen: "Hvad sker der – og hvornår forventer I mon at sende noget?"

Det spanske samfund har over få årtier udviklet sig med meget stor hast, og vi forsøger at åbne øjnene hos danske virksomheder for potentialet i landet.

Michael Braad
Ambassadør, Spanien

Hen mod midnat står det klart, at de konservative og Vox alligevel ikke opnår flertal. Valget ender med næsten dødt løb mellem de to store uforsonlige blokke i spansk politik. Tungen på vægtskålen bliver de små regionale partier med det stålsatte catalanske separatistparti, Junts, og dets leder, Carles Puigdemont, i nøglerollen.  

I et valg præget af stærke følelser enten for eller imod indrømmelser til løsrivelsesbevægelserne i Nordspanien er Puigdemont ved skæbnens ironi endt som kongemager. 

Den parlamentariske situation på valgnatten er uafklaret. I stedet for en hurtig afgørelse venter nu måneders lange og svære politiske forhandlinger, før der kan dannes regering – eller der eventuelt må udskrives nyvalg. 

Min kollega og jeg konfererer kort – og jeg opretter et nyt dokument på min pc og begynder at skrive – nu en kortere foreløbig analyse af resultatet. Jeg sender den til København ved halv et-tiden med bemærkning om, at yderligere analyse og besked om vej frem vil følge senere samme dag.  

Imens koger valgnatten i Madrids gader. Foran socialistpartiets hovedkvarter i Calle Ferraz i centrum af byen viser Pedro Sánchez sig efter midnat på en lille interimistisk scene. "Det reaktionære Spanien har tabt!" lyder hans korte, spontane budskab.  

Hans stemme er slidt. Det har været en lang og hård valgkamp præget af personlige angreb. Spansk politik er ikke for sarte sjæle. Stemningen er euforisk og fortættet. Lettelse, jubel og blanke øjne.  

De fleste hér på gaden tilhører generationer uden personlig erfaring med de mere dystre kapitler i Spaniens moderne historie. Ikke desto mindre mærker man, at for dem stod i aften noget særligt på spil.

Mandag 24. juli: Rådgivning til danske virksomheder

Næste formiddag taler jeg med vores bedste lokale kontakter og sammensætter en mere detaljeret analyse. Overskriften er, at de spanske vælgere afviste det yderste højre – og imod forventning ikke foretog samme sving mod højre som andre steder i Europa, senest i Grækenland, Italien, Sverige og Finland.  

I et år med regionalvalg, parlamentsvalg og et EU-formandskab fylder det politiske arbejde en del for os – men med over en million danske rejsende til Spanien hvert år og et voksende dansk eksportmarked på årligt knap 40 milliarder kroner er det politiske arbejde kun én af flere vigtige opgaver for ambassaden, hvor vi er i alt tre udsendte foruden vores team af dygtige lokaltansatte kolleger og praktikanter. 

Geopolitiske forhold er kommet til at spille en langt større rolle, også for virksomhederne. Det betyder, at ambassadens politiske og kommercielle indsats er smeltet mere sammen end før.  

Michael Braad
Ambassadør, Spanien

Spanien er verdens 15. største økonomi – og en økonomi på vej frem. Det spanske samfund har over få årtier udviklet sig med meget stor hast. Med Spaniens kapitalindsprøjtning på 140 milliarder euro fra EU's genopretningsmidler de kommende år er der ingen udsigt til, at dette vil ændre sig – tværtimod.

Vi forsøger at åbne øjnene hos danske virksomheder for potentialet i Spanien. De store har for længst selv set det. Vi samarbejder med mange af dem – men ligeså vigtigt er det at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at se mulighederne, og derefter åbne døre.

Geopolitiske forhold er kommet til at spille en langt større rolle, også for virksomhederne. Det betyder, at ambassadens politiske og kommercielle indsats er smeltet mere sammen end før.

På ambassaden forsøger vi at kortlægge, hvordan de store europæiske politiske dagsordener, for eksempel at blive mere selvforsynende med energi, kritiske ressourcer og teknologi, omsættes nationalt i Spanien – og hvordan danske virksomheder kan blive en del heraf til gavn for beskæftigelse og indtjening derhjemme.

Der er bud efter ambassadens rådgivning, og de danske virksomheder har været gode til at gribe mulighederne – for eksporten af danske varer til Spanien vokser i de her år med cirka 15-20 procentpoint om året.