Debat: Har de store erhvervsorganisationer glemt alt om reguleringspolitikken?

DEBAT: Gode regler er afgørende for vækst, og det kan derfor undre, at erhvervsorganisationerne ikke deltager i debatten om kvaliteten af den demokratiske beslutningsproces, men overlader det til ungdomsorganisationer, skriver Morten Jarlbæk Pedersen.

Af Morten Jarlbæk Pedersen
Cand.scient.pol., ph.d.

Selvom der endnu ikke er trykket på den store og berømte knap, er der vist ingen tvivl om, at valgkampen er gået i gang.

Og i dette limbo, hvor vi nu befinder os – i en valgkamp, der ikke er en valgkamp – har vi faktisk muligheden for at diskutere nogle ting af mere principiel karakter. For eksempel pensionssystemet, sådan som flere partier lægger op til for tiden.

Eller selve kvaliteten af den demokratiske beslutningsproces.

Dette kan synes som en debat, der foregår i et elfenbenstårn på toppen af et fjernt og højst utilgængeligt bjerg – men netop kvaliteten og den praktiske anvendelighed af de regler, som vi alle sammen underlægger os (frivilligt eller ej), er altså et emne af temmelig stor relevans for – nå ja: os alle sammen.

Bare tænk på, hvordan de håndværkere og fiskere, der blev dømt efter knivloven, har det med reglers anvendelse i praksis.

Hvor er erhvervsorganisationerne?
Men debatten om, hvordan der træffes ordentlige, gennemarbejdede beslutninger, laves gennemsigtige og anvendelige regler og formuleres regulering, der opnår de ønskede resultater uden at skade på alle mulige andre måder, er det store og hele overladt til ungdomsorganisationer og så en meget lille skare af erfarne politikere.

Herfra skal ikke lyde nogen som helst kritik af for eksempel Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) arbejde på den front.

Men det er da besynderligt, at for eksempel de store erhvervsorganisationer glimrer ved deres fuldkomne og totale fravær i samtalen om, hvordan vi tilrettelægger den demokratiske beslutningsproces.

Det er trods alt tale om organisationer, der om nogen er tæt på regelarbejdet og reguleringen i dagligdagen.

Jo jo – de større organisationer har repræsentanter i Virksomhedsforum for Enklere Regler. Og Dansk Erhverv har endda også en fod indenfor i EU-systemets pendant hertil, REFIT-Platformen. Men erhvervslivets repræsentanter i den bredere debat, om hvordan der sikres praktisk anvendelige regler, skal man altså lede længe efter.

Gode regler giver mere vækst
Det kan undre såre. Og det af to meget tæt sammenhængende årsager.

For det første drejer det sig om virksomhedernes (og alle vores andres) hverdag. Reglerne og regulering skal da kunne anvendes i praksis. De skal give mening for dem, der skal bruge dem.

Og her behøver man jo altså ikke nødvendigvis at være enig i reglernes formål – men hvis man heller ikke kan forstå, hvordan man skal efterleve reglerne på en nogenlunde tilforladelig måde, så er der altså noget galt.

For det andet er der ingen tvivl om, at regler, der rent faktisk afspejler den virkelighed, de skal fungere i, er en afgørende konkurrenceparameter. Måske især for mindre virksomheder. Gode og anvendelige regler giver ganske enkelt en bedre samfundsøkonomi.

At dette emne skulle være for akademisk og verdensfjernt til at være relevant for for eksempel de store erhvervsorganisationer, er derfor forkert.

Det er et emne, der om noget burde være relevant for netop de store erhvervsorganisationer.

Og det er lige nu – inden valgkampen for alvor går i gang, og mens partierne stadig er åbne for nye idéer – at disse store organisationer har muligheden for at vise deres værd som reelle og relevante samfundsaktører.

Men hvor bliver deres bidrag af?

---

Morten Jarlbæk Pedersen er til daglig kommunikationsrådgiver i Moderniseringsstyrelsen. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger

Forrige artikel ATV: Vi skal have en digitaliserings­minister ligesom i Sverige ATV: Vi skal have en digitaliserings­minister ligesom i Sverige Næste artikel Claes Nilas: Lavt sygefravær hænger sammen med trivsel og god ledelse Claes Nilas: Lavt sygefravær hænger sammen med trivsel og god ledelse
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Lobbyister og personer med holdninger til beslutningsprocesser

    Har ikke noget at sige hinanden. Lobbyisters primære arbejdsmetode ser ud til at være evnen til "at springe over, hvor gærdet ikke er lavest, men helst helt bortfjernet".

    En idealistisk debattør har for nyligt foreslået, at alle lobbyister i f. eks. EU skulle registreres. Om det kan bruges til noget konkret, er svært at få øje på.

    Et er at firma XX er registreret, men på hvilken måde dets lobbyarbejde løber af stablen, får man ikke indblik i af den grund.