Debat

Debat: Gode høringsprocesser handler om mere end fristernes længde

DEBAT: Registrering af høringsfristernes længde er en god ide, men der bør i højere grad være fokus på, hvordan og hvor meget høringssvarene egentlig bliver brugt, skriver Morten Jarlbæk Pedersen. 

I stedet for ensidigt at fokusere på høringsfristers længde, bør der kigges nærmere på høringssvarenes anvendelse, skriver Morten Jarlbæk Pedersen. 
I stedet for ensidigt at fokusere på høringsfristers længde, bør der kigges nærmere på høringssvarenes anvendelse, skriver Morten Jarlbæk Pedersen. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Jarlbæk Pedersen
Ph.d.

Folketingets administration vil til at registrere høringsfristernes længde. Det er godt, da korte frister er problematiske – men med et for ensidigt fokus på fristernes længde risikerer man at overse en afgørende forudsætning for, om høringssvar giver værdi: Hvordan og hvor meget bliver de faktisk anvendt?

Det er ingen hemmelighed, at det formelle Danmark bruger meget tid på høringssvar. Utallige skrivelser fyger frem og tilbage mellem ministerier og interessenter – andre ministerier, organisationer, eksperter og almindeligt interesserede. Og det er heller ingen hemmelighed, at mange af disse organisationer regelmæssigt brokker sig over høringsfristernes længde.

Af og til er der ganske enkelt ikke plads og tid til at nå at give fyldestgørende kommentarer, lyder det. Derfor har Folketinget også taget affære. I 2016 lavede man for eksempel en opgørelse af høringsfristerne på samtlige lovforslag i folketingsåret 2015-2016.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til os på [email protected]

Denne opgørelse viste blandt andet, at 7,5 procent af undersøgte lovforslag havde en høringsfrist på under en uge. Det er ikke lang tid, skulle jeg hilse og sige, for et godt høringssvar kræver gennemlæsning af selv de mindste detaljer i det forslag, man kommenterer.

Den rette overvågning
Nu har Folketingets administration foreslået at gøre denne overvågning permanent. Ministerierne skal derfor notere de vigtige datoer – hvornår blev en høring sendt ud, hvornår udløb fristen – i det materiale, det sender til det høje tings velvillige behandling.

Hvis høringssvarene aldrig får nogen effekt, eller hvis deres anvendelse ikke er tydelig og sammenlignelig, så får hele processen karakter af et bureaukratisk cirkus – også selvom fristerne er tilstrækkeligt lange.

Morten Jarlbæk Pedersen
Ph.d.

Det er også godt – men tiltaget afføder alligevel to refleksioner, som man måske burde gøre sig i arbejdet med at forbedre den inddragende proces: For det første bør man spørge sig selv, om metoden er rigtig? Kan man ikke gøre det nemmere end at bede ministerierne notere nogle datoer på et stykke papir?

For det andet og mere fundamentalt bør man spørge sig selv, om man i sin iver efter at få overblik over høringsfristerne glemmer noget, der er endnu vigtigere?

Kunne man gøre det smartere?
Dette er selvsagt et retorisk spørgsmål. For naturligvis kan overvågning af høringsfrister gøres smartere end manuel påføring af datoer.

Der findes allerede en portal, hvor høringerne registreres, og her registrerer man også de datoer, som Folketinget nu efterspørger. Med lidt simpel teknologi kunne man hente de data, Folketinget efterspørger, frem for at kræve af ministerierne, at de skal registrere de samme datoer et nyt sted.

Og måske kunne man ved samme lejlighed overveje, om ikke Folketinget og ministerierne burde gå sammen om at få lavet en ny høringsportal, der gjorde datadeling og anvendelse nemmere og mere tilgængelig både for ministerierne, Folketinget og offentligheden?

En reel digitalisering af høringsprocessen kunne automatisere den overvågning af høringsfristernes længde, som Folketinget vil etablere – og samtidig gøre processen hurtigere, nemmere, mere tilgængelig og i øvrigt kunne øge kvaliteten og brugbarheden af de høringssvar, man indhenter.

Fokus på anvendelse
Høringsfristerne er dog langt fra det eneste, man på denne måde kunne kaste endnu mere lys på. Mere relevant kunne man få centraladministrationens anvendelse af høringssvarene gjort helt tydelig. For hvis høringsinstitutionen skal bringe værdi – demokratisk og indholdsmæssigt – skal den faktisk bruges til noget.

Høringssvarene skal have en virkning, i hvert fald nogle gange. Hvis høringssvarene aldrig får nogen effekt, eller hvis deres anvendelse ikke er tydelig og sammenlignelig, så får hele processen karakter af et bureaukratisk cirkus – også selvom fristerne er tilstrækkeligt lange.

At stille formkrav til ministeriernes materiale til Folketinget er derfor bestemt en god ide – men at bede om høringsfristerne er bare ikke det, der gør nogen forskel. Og slet ikke, når man kan finde disse data andre steder alligevel.

Tre formål med høringssvar
Derfor burde Folketingets fokus snarere være på, at ministerierne bliver meget bedre til at tydeliggøre, hvor og hvordan de har anvendt høringssvarene. I dag afrapporteres der på vidt forskellig vis; nogle ministerier arbejder seriøst og systematisk med denne afrapportering – andre gør det ikke.

Og læser man disse ministerielle høringsrapporter, synes målgruppen sjældent at være en travl folketingspolitiker, der har behov for et hurtigt og tilgængeligt overblik.

Der er grundlæggende tre formål med høringsprocessen. Det første formål er kvalitetssikring: Har man overset noget? Har man formuleret sig, så det er til at forstå? Vil der opstå praktiske udfordringer med håndteringen af reglerne?

Det andet formål er opbakning: Når organisationerne inddrages, bliver de også bedre til at rådgive, formidle og understøtte reglerne faktiske implementering i virkeligheden. Det øger selvsagt reglernes gennemslagskraft.

Den tredje årsag er inddragelse for inddragelsens skyld. Så kan man sige, at man har haft en åben og dialogisk proces – uanset udfaldet og indholdet af denne proces.

Et for ensidigt fokus på høringsfrister er udtryk for, at man nok har det sidste formål for øje, men måske lidt har glemt de to første.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Jarlbæk Pedersen

Fhv. chefrådgiver, EjendomDanmark, analysechef, DSK, medlem, evalueringspanelet vedrørende høringssvar
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2011), ph.d. statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00