Grønnegård: Tre ændringer i ministerkabalen fortjener et nærmere eftersyn

Landbrugsministeriet forsvinder

Den første er selvfølgelig, at Landbrugsministeriet, der har 130 år bag sig, forsvinder fra det politiske og administrative landkort.

Man kan sige, at det er en udvikling, som har været længe undervejs. For siden 1990'erne er ministeriet gradvist forvandlet fra landbrugserhvervets eget ministerium til et fødevareministerium med en bredere profil.

Den udvikling fik endnu et skub i 2024, da Ministeriet for Grøn Trepart overtog en pæn luns af både Fødevareministeriets og Miljøministeriets opgaver.

Landbrugsministeriet, der har 130 år bag sig, forsvinder fra det politiske og administrative landkort.

Jørgen Grønnegård Christensen

Nu er bevægelsen fuldbyrdet. Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd (det hidtidige trepartsministerium) overtager resten af de opgaver, som har med landbrugsdriften at gøre.

Erhvervsministeriet får ansvaret for reguleringen fødevareerhvervene, hvad enten vinklen er erhvervspolitisk eller forbrugerbeskyttende. 

I de to tiltag er der en god politisk og administrativ nutidslogik. Det spændende er, om de får lov til at bestå, når og hvis vi får en borgerlig regering, og hvordan nydannelserne vil påvirke det traditionelt tætte samspil mellem på den ene side regeringen og forvaltningen og på den anden landbrugs- og fødevareerhvervenes organisationer.

Husk her på, at de er umådeligt professionelle og dygtige i deres omgang med politikere og embedsfolk.

En krølle på omlægningen

Der er dog en krølle på omlægningen, som her og nu nok giver politisk mening, men hvis administrative bæredygtighed man kan have sin tvivl om.

Det er overførslen til Justitsministeriet af kontrollen med overholdelsen af dyrevelfærdsloven.

Det var et fløjkrav, der blev formuleret under valgkampen, og som fik vind i sejlene, da Rigsrevisionen rettede kritik mod fødevareministeriets og i øvrigt også trepartsministeriets tilsyn på området.

Økonomiministeriet, som vi siden 2024 har kendt det, forsvinder i realiteten. I hvert fald får det helt andre opgaver.  

Jørgen Grønnegård Christensen

Spørgsmålet er, om politiet, som velsagtens får opgaven, har kapaciteten og de relevante kompetencer til at løse en opgave, hvor sammenstødet mellem fornuft og følelser fortsat vil kunne udløse sager og skandaler.

Så glæden hos justitsminister Nicolai Wammen (S) og hans folk i ministerium og politi er givet til at overse.

Alle fire regeringspartier skulle øjensynligt have tunge opgaver på det økonomisk-politiske område.

Styrkelsen af Erhvervsministeriet, nu Ministeriet for Erhverv og Konkurrencekraft, med de erhvervspolitiske og forbrugerbeskyttende områder på fødevareområdet er allerede nævnt.

Mere end et navneskifte

Men der er to andre ret vidtgående ændringer i regeringsapparatet. Og de hænger sammen.

Økonomiministeriet, som vi siden 2024 har kendt det, forsvinder i realiteten. I hvert fald får det helt andre opgaver. Det sker med omdøbelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det er meget mere end et navneskifte. Det er et styrket indenrigsministerium, der genopstår. Det får ud over indenrigsopgaverne (kommunestyret) fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra Finansministeriet ansvaret for forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi.

Alle fire regeringspartier skulle øjensynligt have tunge opgaver på det økonomisk-politiske område.

Jørgen Grønnegård Christensen

De skal i øvrigt frem over foregå i en toårig kadence. Det er rimeligt at læse denne bevægelse, som regeringens imødekommelse af de bønner, som KL har givet udtryk for i løbet af foråret.

Det er nu om dage sjældent, at en regering tager den slags kommunale kvaler alvorligt. Der er i den sammenhæng en ting mere, og det er nok her, at hunden ligger begravet.

En udligningsreform står for døren. Det er teknisk kompliceret og politisk umådeligt følsomt, for man kan ikke røre ved udligningen, uden at det giver rystelser i hele den kommunale verden.

Pia Olsen Dyhr (SF) bliver dermed fra første dag spændt hårdt for. Det forudsætter politisk snilde parret med administrativ tænksomhed.

En opgave for Engel-Schmidt

Skabelsen af det nye økonomi- og indenrigsministerium er uløseligt knyttet sammen med skabelsen af Skatte- og Vækstministeriet.

Det overtager nemlig Økonomiministeriets hidtidige opgaver med konjunkturovervågning og -vurdering. Det overtager tillige ansvaret for reguleringen af den finansielle sektor.

Under rolige forhold er det en opgave, der bliver løst på administrativt niveau.

Men den bliver lagt oven i opgaverne for et ministerium, som allerede er forvaltningstungt: en kæmpestor organisation med seriøse administrative udfordringer på dels vurderingsområdet dels systemområdet. Det er en ting.

Ret skal være ret. Børne-, Ældre- og Boligministeriet er denne gang en enlig svale. Det har været værre.

Jørgen Grønnegård Christensen

Det ministerium skal imidlertid samtidig forberede og implementere en grundlæggende reform af momssystemet. Det har siden 1962 være baseret på en enhedsmoms.

Et system, der er væsentligt enklere end andre landes. Og samtidig et system, hvis administration beror på ældgamle såkaldte legacysystemer.

Det bliver ikke nogen nem opgave. Heller ikke for Jakob Engel-Schmidt (V), som i den sammenhæng nok så meget kan smykke sig med tillægstitlen som vækstminister.

Med ansvaret for den løbende skatteforvaltning, forberedelsen af en skattereform samt en ilde konciperet momsreform får den geskæftige minister sit at se til.

Der er selvfølgelig også i øjeblikkets regeringskonstellation små ting, hvor man spørger sig selv, hvorfor regeringspartierne har besluttet sig for at gøre det. Tag dannelsen af Børne- Ældre- og Boligministeriet.

Er der andet i det, end at der var brug for et ministerium mere for at kalibrere den indre balance i regeringen?

Det er svært at se. Men ret skal være ret. Børne-, Ældre- og Boligministeriet er denne gang en enlig svale. Det har været værre.