Flere samlelove forringer lovkvaliteten
LOVGIVNINGSPROCES: Brugen af samlelovgivning er steget kraftigt de seneste 30 år, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Det gør lovene dårligere, lyder det fra interesseorganisationer.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørMen Dansk Erhvervs analyse slår fast, at der også findes flere eksempler på love og lovforslag, hvor emnerne, der behandles, er både politisk og juridisk adskilte - altså hvor der ikke er nogen saglig indholdsmæssig sammenhæng.
Fordi der ikke findes nogen klar definition af, hvad en samlelov er, og hvornår den er problematisk, har Dansk Erhvervs analyseafdeling valgt at lave en række forskellige opgørelser, der dog alle entydigt viser, at lovkompleksiteten har været stigende de seneste 30 år.
- Antallet af love, der ændrer i mindst fem andre love, er steget.
- Det gennemsnitlige antal love, der berøres af hver ny vedtaget lov, er steget.
- Det maksimale antal love, der ændres i én lov, er også steget.
“Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven, lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og forskellige andre love.”
Sådan lød titlen på et lovforslag fremsat af Skatteministeriet i slutningen af 2012. Lovforslaget var en samling af en bunke forskelligrettede ændringer af skatter og afgifter, som var blevet puljet sammen og blev vedtaget med en høringsfrist på kun to arbejdsdage.
Den slags bundtninger af forskellige lovændringer, som ikke har meget med hinanden at gøre, er der kommet flere af de seneste 30 år. Det fastslår en ny undersøgelse foretaget af Dansk Erhvervs analyseafdeling.
Embedsværk
