Forskere sætter spot på kommunale skandalesager
SAGER: Skandalesager i centraladministrationen får stor opmærksomhed, men der findes også "en kommunal skyggeside", skriver SDU-forskere i ny forskningsartikel. Her opstår sagerne ofte efter administrative fejl og ikke politisk pres, lyder konklusionen.
Tyson W. Lyall
Redaktør1) Ligesom i staten træffes der undertiden ulovlige beslutninger og udøves fagligt utilfredsstillende forvaltning i kommunerne.
2) Kun få sager drejer sig om den så at sige ”klassiske” situation, at en politisk ledelse træffer en afgørelse mod embedsværkets råd, og hvor spørgsmålet om embedsmændenes ret eller pligt til sige fra opstår.
3) Der er flere eksempler på fagligt utilstrækkelig forvaltning, som forvaltningsledelsen formelt har fået ansvaret for (også i praksis).
4) Endelig er der sager, hvor en administrativ ledelse ønsker et bestemt resultat og forelægger sagen for et udvalg eller en kommunalbestyrelse på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger.
Debatten om politikeres og embedsmænds forhold drejer sig næsten udelukkende om ministerierne.
”I så henseende lever kommunerne i et skyggeliv.”
Sådan skriver de to SDU-forskere Niels Opstrup og Marius Ibsen i indledningen til artiklen Den kommunale skyggeside fra den seneste udgave af Tidsskriftet Politica.
De ni (skandale)sager, som behandles i artiklen:
Tønder. Sag om misbrug af børn (2005).
Brønderslev. Sag om vanrøgt af børn (2010/11).
Esbjerg. Sag om sagsbehandling i børnesager (2011).
Rebild. Sag om misbrug af børn (2012).
Farum. Sag om borgmesterens ledelse (2002/03).
Hillerød. Sag vedr. politisk beslutning om IT-kontrakt uden udbud (2010).
Frederiksberg. Sag om ny administrativ struktur (2010).
Odense. Sag vedr. administrativ beslutning om rammer for behandling af børnesager (2010).
Region Syd. Sag om medarbejders arbejdsopgaver (2015).
Kilde: Det kommunale skyggeliv. Ibsen, M. & Opstrup, N. Politica. Nov. 2016. Årgang 48. Nr. 4.
Embedsværk
