Disse ministerier har udsigt til faldende bevillinger

BAGGRUND: Flere ministerier får markante fald i bevillingerne over de næste tre år, viser budgetoverslagene i det nye statsregnskab for 2016. Faldene behøver dog ikke være lig med sparekrav.

Statens husholdningsregnskab skal gå op.

Og det nyligt offentliggjorte statsregnskab for 2016 giver en indikation på hvilke ministerier, der har udsigt til at få henholdsvis mindre og større bidder af den samlede lagkage over de kommende tre år, for at den øvelse skal lykkes.

Statsregnskabet viser nemlig ikke bare finansloven for 2017, men giver også regeringens umiddelbare forslag til hvordan finansloven skal se ud de følgende tre år. De såkaldte budgetoverslag.

Blandt andet ser det ud til, at bevillingerne til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet står til at falde mere end 10 procent allerede næste år.

Det vil i høj grad ramme Vejdirektoratet og Banedanmark, men faldet skyldes først og fremmest færre aktiviteter de kommende år, forklarer ministeriet.

"Den primære årsag til Vejdirektoratet og Banedanmarks faldende bevillingsniveau er, at en række store anlægsprojekter besluttet i forligskredsen bag en grøn transportpolitik (V, K, LA, DF, S, SF, R) færdiggøres," skriver Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet i en mail.

For Vejdirektoratet vedrører det blandt andet motorveje omkring Holstebro, Silkeborg og Helsingør, mens det for Banedanmark hovedsageligt vedrører en ny bane mellem København og Ringsted.

Færre udgifter til asylansøgere
Også Udlændinge- og Integrationsministeriet står til et markant fald på mere end 10 procent i bevillingerne bare næste år og et fald på omkring en tredjedel af årets bevillinger i 2020, hvis man sammenligner med bevillingsniveauet i år.

Ministeriet oplyser, at de færre budgetterede udgifter i 2020 primært skyldes "en forudsat lavere aktivitet i 2020 end i 2017".

Blandt andet er der afsat en milliard kroner mindre på posten 'Indkvartering og underhold af asylansøgere mv.', ligesom der i 2020 er afsat næsten en milliard kroner mindre på posten 'Introduktionsprogram og danskuddannelse mv.'

Pres på Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet har også udsigt til betydeligt færre bevillinger i 2020, hvis budgetoverslagene ender med at stå til troende.

I år har ministeriet bevillinger for cirka fem milliarder kroner, men det beløb falder over de næste tre år og lander i 2020 på blot fire milliarder kroner. Eller en reduktion på omkring 20 procent.

Lidt af reduktionen kan forklares med, at ministeriet både i 2019 og 2020 ikke længere har en udgift på 140 millioner kroner til Den Danske Naturfond sammenlignet med i år, da ministeriets lovede startkapital til fonden udløber næste år.

Miljø- og Fødevareministeriet er en fusion af to tidligere ministerier fra 2015, og ministeriet forventer næste år at opnå effektiviseringer på 23 millioner kroner som følge af sammenlægningen, og det beløb stiger til knap 25 millioner kroner årligt fra 2019.

De to faldende udgifter kan dog langt fra forklare det massive fald i bevillinger, og det er ikke lykkedes at finde ud af i hvilken udstrækning de faldende bevillinger i givet fald vil betyde sparekrav i ministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet har grundet travlhed ikke mulighed for at svare på spørgsmål om budgetoverslagene og deres mulige konsekvenser før om et par uger.

Plads til politiske prioriteringer
Først og fremmest hæfter Miljø- og Fødevareministeriet sig givetvis også ved, at rammen for næste år blot er omkring 200 millioner kroner lavere.

Samtidigt kan selv de færre penge næste år nå at rette sig op, da rammen altid er sat lavt her først på året for at skabe et økonomisk råderum til at regeringen kan prioritere nye politiktiltag på næste års finanslovforslag.

Pas på fejlfortolkninger
Desuden kan budgetoverslagene risikere at give et misvisende billede af virkeligheden. Det er eksempelvis tilfældet med Skatteministeriet, der ifølge budgetoverslagene vil skulle spare flere milliarder over de kommende år. Det er langt fra realiteten.

Der er nemlig indgået flere politiske aftaler, der har afsat såkaldte reserver til ikke mindst Skat, og de beløb fremgår af andre paragraffer på finansloven. Derfor ender Skatteministeriet med forventeligt et lille plus i bevillinger i 2020 sammenlignet med i år.

Tilsvarende ser bevillingerne til Sundheds- og Ældreministeriet ved første øjekast ud til at blive mere end halveret næste år, men her er der ikke tale om betydelige besparelser, oplyser ministeriet.

Årsagen til det væsentlige fald er blandt andet bevillingsudløb, idet midlerne på nogle af de helt store poster som 'Sygehuse mv.' og 'Ældre og demens' som regel bliver givet for fire år ad gangen i forbindelse med satspuljeaftaler, finanslovaftaler samt andre politiske aftaler.

Effektiviseringskrav på to procent
De tre styrelser Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen ser desuden ud til at modtage færre penge næste år. Det skyldes primært kravet om, at der skal effektiviseres for to procent årligt på driftsbevillinger, det såkaldte omprioriteringsbidrag, skriver ministeriet.

"Hertil er der også andre besparelser fra centralt hold, såsom indkøbsbesparelser, udbudsbesparelser mv., der dog ikke har karakter af årligt tilbagevendende besparelser," skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en mail og tilføjer, at nogle af de øvrige udsving for styrelserne også her skyldes bevillingsophør eller tilførsel af bevillinger i forbindelse med satspuljeaftaler og lignende.

Om et par uger ventes at blive indledt en dialog mellem Finansministeriet og de enkelte ressortministerier omkring prioriteringerne inden for de udstukne rammer.

Forrige artikel Kommuner brugte milliarder mindre på velfærd end planlagt i 2016 Kommuner brugte milliarder mindre på velfærd end planlagt i 2016 Næste artikel Statens konsulentforbrug stiger med over en halv milliard kroner Statens konsulentforbrug stiger med over en halv milliard kroner