Embedsmand om Støjberg-sagen: De personlige interesser må vige for lov og ret

DEBAT: Hvis der går politisk spekulation i vurderingen af Støjbergs lovbrud, åbner det for en ladeport af ministerovertrædelser. De personlige interesser må vige for lov og ret, medmindre vi skal ende med amerikanske tilstande, skriver Jannik Sano.

Af Jannik Sano
Cand.jur. og fuldmægtig ved Skat

I USA har de Donald Trump, i Danmark har vi Inger Støjberg (V).

De har det til fælles, at de indtil videre på forbavsende vis kan slippe afsted med løgne, umoralske ytringer og lemfældig omgang med lov og ret, samtidig med at de bestrider høje positioner i samfundet.

Undersøgelsen af og opfølgningen på undersøgelsen af Inger Støjberg sætter forholdet mellem politik og jura på spidsen. Hvis det viser sig, at Folketinget samlet set vil lade Inger Støjberg slippe med skrækken for en rigsret, vil det være lig med en grov underminering af visse dele af den jura, der sikrer, at alle er lige for loven i Danmark.

Det drejer sig kort sagt om, hvorvidt Socialdemokratiet og Folketinget i øvrigt vil tage ansvar for de juridiske normer, som også skal gælde for selv den mægtigste her til lands.

Kan åbne for en ladeport af mulige overtrædelser
Går der politisk spekulation i vurderingen af, hvorvidt Inger Støjberg konsekvensfrit skal kunne slippe afsted med at bryde loven som minister, vil det åbne en ladeport af fremtidige mulige ministerovertrædelser.

Man må i så tilfælde på det kraftigste overveje, om der kan være en pointe i, at ministre fremover skal kunne anklages af den sædvanlige anklagemyndighed, hvis ikke Folketinget kan skuldre opgaven.

Hvordan det sikres, at loven opretholdes og effektueres objektiv, er altid et særdeles kompliceret spørgsmål, fordi det aldrig kan undgås, at der sniger sig subjektive, personlige overvejelser ind i vurderingen af, om en borger, minister eller politibetjent skal stilles til ansvar for en forbrydelse.

Det burde være elementært, men vores juridiske system er kun så stærkt, som vi som samfund gør det til.

Skellet mellem politik og jura
Der er gået meget politik i sager om ministeransvar. Man læser Nye Borgerliges bemærkning om, at der jo ingen vidner er til Støjbergs påståede forbrydelser.

Men vi stiller altså ikke krav om vidner for en domfældelse, normalvis. Vi stiller krav om beviser, der uden rimelig tvivl peger på et ansvar.

Graden af opfattet ulighed stiger, i takt med at det ses, at de stærkeste og rigeste kan slippe afsted med det meste. Fortsætter det, må Folketingets medlemmer simpelthen over en kam erklæres inhabile, når rigsretssager overvejes. For MF'erne må jo tænke: Kan det ramme mig en dag, hvis jeg bliver minister?

Det er muligt, at Socialdemokratiet spekulerer i, om en rigsretssag mod Støjberg kan danne præcedens for potentielt andre rigsretssager mod socialdemokratiske politikere. I sidste ende handler det om, hvorvidt Folketinget ønsker at værne om Grundloven.

Det skyldes, at Støjberg ved at se stort på reglerne om pligtmæssig partshøring i hver enkelt sag reel tiltager sig magt som daværende minister og medlem af regeringens udøvende magt, som Folketinget rettelig skal besidde. Det er i strid med Grundloven, som foreskriver, at regerings- og lovgivningsmagten skal være adskilt.

De personlige interesser må vige for lov og ret
Man kan undre sig over, at forrige Venstre-regering fandt det hensigtsmæssigt at bryde Grundloven for til gengæld at adskille en god snes asylsøgende par eller familier.

Det var en kalkule, der blev foretaget uden sans for proportioner eller omkostninger versus gevinst. Medmindre vi selvfølgelig ikke anser et grundlovsbrud for en overtrædelse, når det er en minister, der gør det.

Det er det ømme punkt, som Folketinget på samfundets vegne ikke kan komme uden om at tage stilling til nu. I værste fald må Folketinget overveje, hvad der kan retfærdiggøre en eventuel skrinlægning af sagen mod Støjberg, Danmark mod Støjberg.

Det skal i hvert fald være andet end partipolitiske overvejelser, som vi skal høre, når Socialdemokratiets ledelse har afsluttet deres interne drøftelser. Vi kræver som samfund også andet end en henvisning til ressourceforbruget.

For hvorfor har vi brugt millioner af kroner på en undersøgelseskommission og en advokatopfølgning i tillæg, hvis sagen ikke føres til ende og i mål? Det er snart ikke til at komme på flere dårlige undskyldninger.

Hvert enkelt medlem i Folketinget må nu gøre op med sig selv, hvilke dårlige undskyldninger der kan være til hinder for en rigsretssag mod Støjberg.

Med klare konklusioner fra flere af landets mest skarpslebne juridiske hjerner må det efterhånden være svært for de folkevalgte at finde udveje.

På et tidspunkt må de personlige interesser vige og hensynet til lov og ret veje tungest. Medmindre vi vil have amerikanske tilstande her til lands.

Forrige artikel Forskere: Udbyttesagen viser, at embedsværkets grundlæggende dyder er under pres Forskere: Udbyttesagen viser, at embedsværkets grundlæggende dyder er under pres