Oluf Jørgensen: Claus Hjort ville blive frifundet for landsforræderi – for det er den forkerte tiltale

I 1957 skrev statsminister H.C. Hansen i et brev til den amerikanske ambassadør, at Danmark ikke havde bemærkninger til atomvåben på Thulebasen i Grønland.

Den danske godkendelse af atomvåben blev holdt hemmelig i årtier, mens skiftende regeringer meddelte offentligheden, at Danmark sagde nej til atomvåben. Hemmeligholdelsen blev også opretholdt efter et amerikansk B52 bombefly i 1968 styrtede ned nær Thulebasen, hvor mange ansatte blev udsat for strålingsrisici.

Løgnen blev afsløret i 1995 ved journalisten Poul Brinks grundige research. Det er helt usandsynligt, at efterretningsvæsenet i Sovjetunionen var uvidende om placeringen af atomvåben i Grønland. Hemmeligholdelsen skulle værne mod offentlig debat i Grønland og Danmark.

Hjort vil blive frifundet, hvis der rejses tiltale efter den meget alvorlige regel i straffelovens kapitel om landsforræderi

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Det er også usandsynligt, at efterretningstjenester i Rusland og andre lande har været uvidende om, at skiftende danske regeringer har godkendt, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA tapper store mængder rådata fra kommunikationsnet, der passerer dansk område. Blandt andet telefonsamtaler, mails, virksomhedsdata, sms-beskeder og Skype-opkald.

USA's masseovervågning er ikke længere hemmelig

Offentligheden fik kendskab til den massive overvågning med Snowdens grundigt dokumenterede whistleblowing. Det fremgår, at danske statsborgere så vidt muligt frasorteres ved den tapning, der foregår fra dansk område.

USA kan tilsyneladende bruge overvågningen til at varetage supermagtens interesser i meget bred forstand. Det er blandt andet kommet frem, at NSA har brugt adgangen til at spionere mod statsledere, toppolitikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig.

Selv om alle interesserede har læst om masseovervågningen, optræder danske myndigheder fortsat som om, den er hemmelig.

Anklagemyndigheden har rejst sigtelser efter en meget alvorlig paragraf i straffelovens kapitel om landsforræderi blandt andet mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort, fordi han til flere medier har bekræftet adgangen for NSA.

En sigtelse ude af proportioner

I et indlæg i Altinget 21. juni opponerer Carsten Henrichsen mod, at et flertal i Folketinget ikke ville ophæve Claus Hjorts immunitet. Henrichsen henviser til en kronik, jeg skrev i Jyllands-Posten i januar, og ifølge Henrichsen skulle jeg mene, at "sagen kunne forhandles ekstra-retligt i Folketinget og offentligheden."

Min kronik handler dog slet ikke om Folketingets stillingtagen til immuniteten, som jeg hverken dengang eller nu har en mening om. Når Folketinget ikke får oplysninger om sigtelsens karakter, er der gode principielle argumenter både for og imod ophævelse af immunitet.

Det grundlæggende spørgsmål handler om grænsen mellem hensynet til hemmeligholdelse og hensynet til offentlighed.

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Overskriften på min kronik - "sigtelsen mod Hjort er ude af proportioner" - skyldes, at Hjort er sigtet efter § 109 i straffelovens kapitel om landsforræderi. Den kan give op til 12 års fængsel.

Sigtelsen efter den meget alvorlige paragraf betyder, at politiet har haft mulighed for at foretage tele- og rumaflytning og true medier med straf ved publicering om sagen.

Tidligere sager mod ansatte i efterretningstjenester for offentliggørelse af oplysninger er behandlet efter den almindelige tavshedspligt (§ 152), der som udgangspunkt kan give op til et halvt års fængsel og under skærpende omstændigheder op til to års fængsel.

Sigtelser efter denne almindelige regel om tavshedspligt giver ikke risici for pressefriheden.

En evig afvejning af sikkerhed og åbenhed

Uanset sagen behandles efter den ene eller anden regel, vil det grundlæggende spørgsmål handle om grænsen mellem hensynet til hemmeligholdelse og hensynet til offentlighed.

Danmarks sikkerhed skal tages alvorlig, og efterretningstjenesters arbejde er meget vigtig. Det er nødvendigt at hemmeligholde specifikke oplysninger, men det er samtidigt vigtigt med demokratisk kontrol for at undgå misbrug. Total lukkethed er ikke acceptabel i et demokrati.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der både er ratificeret og vedtaget af Folketinget som dansk lov, indeholder grundlæggende regler, der er vigtige for sagen: Dels beskyttelse af kommunikation mod indgreb og overvågning fra myndigheder og stater (artikel 8), dels informations- og ytringsfrihed (artikel 10).

Kun ved retlig prøvelse af masseovervågningen kan det afgøres, om tilladelse til NSA-tapning fra kommunikationsnet er et lovligt indgreb i retten til kommunikation for borgere, politikere og virksomheder.

Magt – selv supermagt – er ikke en legitim begrundelse for indgreb i menneskerettigheder

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Overvågningen kan ikke legitimeres blot ved henvisning til frygt for, at USA ikke vil give information til Danmark, der er vigtig for vores sikkerhed, medmindre supermagten får ubegrænset adgang til overvågning af kommunikation.

Det gælder, hvad enten frygten er et påskud for hemmeligholdelsen, eller den skulle være reel. Magt – selv supermagt – er ikke en legitim begrundelse for indgreb i menneskerettigheder. Staters indgreb i kommunikation kan kun legitimeres med konkrete begrundelser om nærliggende risici.

Claus Hjort sagde blot, hvad alle vidste

Claus Hjort er tilhænger af overvågningssamarbejdet med NSA og vil næppe stille spørgsmål ved overvågningens lovlighed, hvis der bliver rejst tiltale mod ham efter næste valg, hvor han stopper som medlem af Folketinget.

Claus Hjort vil formentlig henvise til Menneskerettighedskonventionens beskyttelse af ytringsfriheden (artikel 10). Som nævnt i Carsten Henrichsens indlæg gik Claus Hjort i medierne for at kritisere sin efterfølger som forsvarsminister Trine Bramsen.

Efter Hjorts mening styrkede hun mistanken om ulovlige forhold ved FE ved at suspendere ledelsen på grundlag af en pressemeddelelse fra tilsynet. Det var efter Hjorts mening unødvendigt og dumt.

Hverken tilsynet eller Trine Bramsen nævnte udtrykkeligt, at sagen handlede om overvågningssamarbejdet mellem NSA og FE, men alle interesserede vidste det. Claus Hjort satte blot navne på efterretningstjenesterne.