Professor: Landbrugspakke viste akilleshæl i forskeres og ministeriers samarbejde
ARMSLÆNGDE: Forløbet omkring landbrugspakken udstiller de uklare rammer, som forskningsbaseret myndighedsbetjening er underlagt, pointerer professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDer er generelt ikke klare rammer nok med hensyn til at sikre forskernes uafhængighed i tilstrækkelig grad (...).
Heine Andersen
Professor emeritus ved Københavns Universitet
Jeg undrer mig over, at universitetet ikke siger fra og ringer med alarmklokkerne, men igen, hvis de gør det, så risikerer de jo, at bevillingen næste gang går til et konsulentfirma.
Heine Andersen
Professor emeritus ved Københavns Universitet
- Med en ændring af universitetsloven i 2007 overtog universiteterne opgaven med at udføre myndighedsbetjening.
- Indførelsen af den nye regel betød samtidigt, at et antal sektorforskningsinstitutter blev indfusioneret med universiteterne.
- Typisk indgår universiteter og myndigheder fireårige rammeaftaler, som dog opdateres hvert år. Derudover laves der aftaler om konkrete aftaler.
Nærmest dagligt kunne en undrende befolkning gennem noget tid følge en heftig diskussion om regeringens landbrugspakke i medierne.
Forskere, folketingspolitikere, interesseorganisationer og forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skændtes i avisspalter, på hjemmesider og bag tv-skærme om beregningerne bag et fremlagt kvælstofregnskab.
Forløbet illustrerer på udmærket vis flere af de problemstillinger, som den forskningsbaserede myndighedsbetjening lider under i dag. Det mener Heine Andersen, professor emeritus fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der netop er ved at udarbejde en hvidbog om forskningsfrihed.
Embedsværk
