Rektor om Undervisningsministeriet: Brug for en faglig opgradering

Af Peter Kuhlman
Rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF

Der var engang et undervisningsministerium, der bestod af et Direktorat for Gymnasieskolerne og HF, et Direktorat for Erhvervsuddannelserne og et Direktorat for folkeskolen.

Hvert direktorat var befolket med embedsmænd, der havde aftjent deres første år af karrieren i det pågældende direktorats skolesystem. Embedsmænd med faglig, pædagogisk og uddannelsespolitisk erfaring og indsigt i uddannelsernes indhold og elevtyper.

Generalister med Djøf-baggrund
Men det er mange år siden. Rigtig mange år siden. Med de årlige besparelser i antallet af årsværk i ministeriet er den ene efter den anden embedsmand med faglig indsigt blevet afskediget. Tilbage er i dag stort set kun generalister med en juridisk, økonomisk eller en anden Djøf-baggrund.

Når den uddannelsespolitiske debat i Danmark i dag primært bygger på såkaldte eksperter og politikeres egne erfaringer fra dengang, de selv gik i skole eller på en ungdomsuddannelse, risikerer vi uddannelsesreformer, der fungerer kontraproduktivt i forhold til de opstillede mål.

Peter Kuhlman
Rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF

Direktoraterne er for længst nedlagt og erstattet af Styrelsen for it og læring og Styrelsen for uddannelse og kvalitet.

Den manglende viden om uddannelserne indsamles i dag via en række private konsulentfirmaer, som heller ikke ved noget om uddannelsernes indhold og undervisningens tilrettelæggelse. De udsender så en række spørgeskemaer, som suppleres af en lang række obligatoriske indberetninger til ministeriet, som heller ikke giver et sandfærdigt billede af uddannelsernes udvikling.

Med de årlige besparelser i antallet af årsværk i ministeriet er den ene efter den anden embedsmand med faglig indsigt blevet afskediget. Tilbage er i dag stort set kun generalister med en juridisk, økonomisk eller en anden Djøf-baggrund.

Peter Kuhlman
Rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF

Mangelfuld rådgivning af ministeren
Det medfører helt naturligt, at den politiske rådgivning af ministeren bliver noget upræcis og mangelfuld. For tiden har det medført, at undervisningsminister Merete Riisager primært er optaget af, at eleverne i folkeskolerne og i ungdomsuddannelserne snyder ved eksamen.

Ministeren bygger blandt andet sin argumentation og sit politiske udspil på endnu en rapport fra analyseinstituttet EPINION. Analysen bygger på et ikke repræsentativt udsnit af prøve- og eksamensansvarlige, tilsynsførende og eksamensvagter samt censorer.

Dette ikke repræsentative udsnit har haft ikke bekræftede mistanker og løse formodninger om omfanget af snyd. En undersøgelse, der på et universitet ville blive afvist som uvidenskabelig.

Men det holder ikke ministeren tilbage med at konkludere, at der bør lukkes for internettet under eksamen. Blot glemmer ministeren, eller hun er blevet mangelfuldt rådgivet af embedsmændene, at alle elevernes noter, pensum og opgaver ligger på nettet. De vil således ikke være i stand til at besvare for eksempel studentereksamensopgaverne, hvis de ikke har adgang til deres godkendte hjælpemidler.

Selv samme ministerium har i de sidste syv år arbejdet med at modernisere og gøre eksamen digital, så den ligner elevernes daglige arbejdssituation.

Ikke eksisterende fagligt grundlag
Men værre er, at uddannelseseksperter og politikere baserer deres rådgivning og beslutninger på et ikke eksisterende fagligt grundlag.

Således udtalte en naturvidenskabelig professor fra Aarhus Universitet på et møde for rektorer, at Danmarks faldende produktivitet og konkurrenceevne skyldtes den mangelfulde naturvidenskabelige undervisning i det almene gymnasium.

Nu er produktiviteten ikke faldende ifølge de seneste undersøgelser, produktionen stiger, og betalingsbalancen viser et betydeligt overskud; men lad det nu ligge. Værre er det, at professoren mente, at den naturvidenskabelige undervisning ikke er tidssvarende, at 20 procent af eleverne ikke får tilstrækkeligt med faglige udfordringer, og at 20 procent af eleverne ikke kan følge med i undervisningen og derfor er stressede.

Desværre var professorens viden om den naturvidenskabelige undervisning i det almene gymnasium mangelfuld. Undervisningen i det naturvidenskabelige fag og informatik inddrager i dag 3D-printere, robotter, Lego Mindstorm, vindtunneller med meget mere.

Det ville da også være vanskeligt at gensplejse i biologi, at lave gel-elektroforese, PCR-analyser, lave genmodificerede plasmider, dataopsamling med LabQuest, gaskromatografi i biotek kombineret med matematikprogrammet Inspire uden tidssvarende udstyr.

Samtidig skal det bemærkes, at flertallet af de studerende på ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser kommer med en studentereksamen fra det almene gymnasium.

Udsagnene holder ikke vand
Og udsagnet om de 20 procent i det almene gymnasium, der mangler faglige udfordringer, holder heller ikke vand. Mange dygtige elever med fagligt overskud tager ofte et ekstra fag på højt niveau. Det medfører samtidig, at deres eksamensgennemsnit ganges med 1,03.

Mange af landets dygtige elever med overskud deltager i en række talentprogrammer som Akademiet for talentfulde Unge, konkurrencer i matematik og de naturvidenskabelige fag, i fremmedsprog, forskerspireprojektet, Molecular Frontiers Symposiet med mange flere.

Så skulle der være en enkelt elev, der ikke føler, at hendes fulde potentiale udfoldes i gymnasiet, er det ikke på grund af manglende faglige muligheder, men måske snarere på grund af manglende information om de mange ekstra faglige tilbud, gymnasiet rummer.

De 20 procent af eleverne, som ikke kan følge med i undervisningen, er nok også et tal, der er ramt ved siden af skiven. Det almene gymnasium har det laveste frafald blandt ungdomsuddannelserne og den højeste overgangsfrekvens til de videregående uddannelser.

Hermed er ikke sagt, at alle i de gymnasiale uddannelser har truffet det rigtige valg af ungdomsuddannelse, men 20 procent kan på ingen måde siges at være evidensbaseret. At politikerne mener, at de unge i højere grad skulle vælge en erhvervsuddannelse, er en helt anden sag.

Faglig opgradering af Undervisningsministeriet
Med andre ord er der behov for en faglig opgradering af Undervisningsministeriet, så dansk uddannelsespolitik ikke bygger på private analyseinstitutters rapporter, men på evidensbaseret viden.

Når den uddannelsespolitiske debat i Danmark i dag primært bygger på såkaldte eksperter og politikeres egne erfaringer fra dengang, de selv gik i skole eller på en ungdomsuddannelse, risikerer vi uddannelsesreformer, der fungerer kontraproduktivt i forhold til de opstillede mål – nemlig at gøre et rigtigt godt uddannelsessystem endnu bedre.