Tillidsrepræsentant under to udflytninger: "Anden runde var et chok"

ERFARINGER: Hvordan støtter og rådgiver man sine kolleger, når halvdelen pludselig sidder i den anden ende af landet, og éns eget arbejdsliv også er berørt? Tillidsrepræsentant Claus Torp Viberg er midt i sin anden udflytningsrunde.

Fysiske rokeringer, omstillinger, kaos og oplæringer.

Det er nogle af de ting, Styrelsen for Patientsikkerhed har skullet forholde sig til i både første og nu også anden udflytningsrunde.

I 2015 drejede det sig om cirka 100 årsværk, der skulle flyttes fra København til Århus.

Denne gang er der tale om 141.

Én af de berørte ansatte er Claus Torp Viberg.

Ikke alene er hans eget arbejdsliv påvirket. Som tillidsrepræsentant på arbejdspladsen står han også i en særlig situation mellem ledelsen og medarbejderne og mellem mangeårige og nyansatte medarbejdere. 

Uforholdsmæssigt stort pres
Ved den første udflytning blev Claus Torp Vibergs funktion som tillidsmand mest påvirket af, at han selv sad i den udflytningsramte afdeling.

"At fortsætte med at løse sin kerneopgave, imens mange kolleger forsvandt om ørene på os, og alle søgte råd og vejledning fra mig som tillidsrepræsentant, var en tung byrde," forklarer han.

En tung byrde, der blev tungere. For senere blev udfordringen, at han skulle varetage sit hverv for de medlemmer, der nu sad i den anden ende af landet.

"Der var et uforholdsmæssigt stort pres, og det var vanskeligt at give støtte og rådgivning til folk."

Arbejdsgangen ændrede sig for Claus Torp Viberg, der blandt andet nu skulle rådgive og støtte sine kolleger udelukkende via telefon, video og mail.

Den fysiske tilstedeværelse, som mange af hans kolleger havde behov for, var ikke længere en mulighed i forbindelse med eksempelvis medarbejdersamtaler.

Svær balancegang
Som tillidsmand er Claus Torp Viberg bindeled mellem ledelse og medarbejdere. Det har nogle gange været svært at finde en balancegang, særligt i forbindelse med på samme tid at støtte tilbageblevne ansatte og ”de nye”.

"Nogle gange står jeg for skud fra begge sider, når der er et problem, som ikke er entydigt," fortæller han og fortsætter:

"Der var ikke nogen onde miner imellem de ansatte, men alle følte jo, at de var hårdest ramt."

Claus er tillidsrepræsentant for alle AC'ere, herunder Djøf, Dansk Magisterforening, IDA, JA og Bibliotekarforbundet. Medlemstallet er lidt flydende, men ligger på nuværende tidspunkt omkring 195.

Alt tager tid

I efteråret 2015 lancerede regeringen bedre balance I. Styrelsen for Patientsikkerhed skulle flytte cirka 100 arbejdspladser til en ny afdeling i Århus. Udflytningen fik en tidsramme frem mod udgangen af 2017. En tidsramme, som udløste en del at forholde sig til.

"Folk er ikke bare ressourcer, der kan flyttes rundt på, hvorefter man så kan forvente en hurtig tilbagevenden til normale tilstande," pointerer Claus Torp Viberg og fortsætter:

"Perioden med omstillinger, kaos, oplæringer og fysiske rokeringer tærer på alles kræfter og energi, uanset hvor positiv en tilgang man har til forandringen."

Hans største erfaring er, at alting tager tid. Han har været særligt glad for, at afdelingen, han sad i, havde en politik om åbenhed og ærlighed, samt en kontorchef, der understøttede dette kraftigt.

"At kunne samles under en krise, altså en tid med store udfordringer, er ikke en selvskreven ting. Der skal kæmpes for det."

"Anden runde var et chok"
Som en del af regeringens seneste udflytningsrunde kommer Styrelsen for Patientsikkerhed til at blive splittet op i to.

I alt 121 årsværk skal rykkes fra København til Århus, hvor en ny Patientklagestyrelse efter planen skal oprettes 1. januar 2019. Denne gang med en kortere tidsramme end første første runde.

"Fra den øverste ledelse til studentermedhjælpere havde vi kæmpet for at få den første runde til fungere, og det var lykkedes over al forventning," fortæller Claus Torp Viberg.

Han forklarer, hvordan de havde fået kontrol over sagsbehandling, medarbejdere, oplæring og så frem til at have ”normale” arbejdsdage i styrelsen.

"Anden runde var et chok. Et kæmpe stykke arbejde over små to år, som så ikke blev værdsat."

For Claus og hans kolleger var anden runde anderledes, da der ikke kun er tale om en ny afdeling, men derimod oprettelse af en helt ny styrelse.

"Nu forbliver ens kolleger ikke ens kolleger, selvom de skulle flytte med ud. Dertil kommer, at rationalet bag opdelingen ikke kan findes i nogen fornuftig tankegang i forhold til områdets effektivitet og videre arbejde," forklarer han.   

Efter første runde kan Claus Torp Viberg se tilbage på kolleger, der i fællesskab har kæmpet for at komme på plads. Men andre udfordringer er fuldt med den nuværende udflytningsrunde.

Han fortæller, hvordan blandt andet mængden af kvalificerede medarbejdere ikke er lige så stor som i første runde.

"Danmark er i et opsving med dertilhørende lav arbejdsløshed," pointerer Viberg og fortsætter:

"Jeg frygter, at der kommer til at gå lang tid, før den nye styrelse er fuldt bemandet og kan løfte de opgaver, som den skal."

Login