V-borgmester vil nedbryde folkeskolens monopol i hovedstaden: Mange ønsker, at deres barn skal på en privatskole

Mange års socialdemokratisk styre har gjort København til fjendtligt territorie for fri- og privatskoler, mener Venstres leder i hovedstaden, Jens-Kristian Lütken.  

"Op til skolestart er der jo deciderede kampagner fra kommunen, der skal få flere til at vælge folkeskolen," siger V-borgmester Jens-Kristian Lütken. "Jeg mener slet ikke, at vi politikere skal sætte målsætninger om den slags," tilføjer han.
"Op til skolestart er der jo deciderede kampagner fra kommunen, der skal få flere til at vælge folkeskolen," siger V-borgmester Jens-Kristian Lütken. "Jeg mener slet ikke, at vi politikere skal sætte målsætninger om den slags," tilføjer han.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Søren Dahl

Når der i fremtiden skal udvikles nye byområder i København, skal det være muligt for politikerne at reservere plads til, at der kan bygges fri- eller en privatskoler og ikke kun folkeskoler. 

Det foreslår Venstres leder i København, beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken. Han opfordrer til et opgør med det, han kalder "folkeskolens mangeårige dominans" i landets hovedstad.  

"Vi har i alt for mange år fortalt forældre, at det eneste rigtige for deres børn er at gå på en folkeskole, og det mener jeg grundlæggende er en forkert tilgang," siger Jens-Kristian Lütken.

"Særligt når vi kan se, at mange forældre ønsker, at deres barn skal gå på en privat- eller en friskole. Derfor mener jeg, at vi bør gøre langt mere for at understøtte den udvikling, end tilfældet er i dag," fortsætter borgmesteren.  

Ifølge tal fra Københavns Kommunes egen børne- og ungdomsforvaltning gik knap hver fjerde københavnske skoleelev i 2021 på en privatskole eller en friskole.

Læs også

Giv friskoler mere støtte

Som reglerne er i dag, kan Københavns Kommune beslutte, hvilke områder i nye byområder der skal reserveres til eksempelvis skoler og idrætsanlæg.  

Men kommunen kan ikke øremærke områder specifikt til alternative skoleformer, og det skal laves om, mener Jens-Kristian Lütken.  

"Vi bruger i forvejen mange ressourcer på at bygge nye folkeskoler. Nogle af dem kan sagtens gå til, at vi gør tingene lettere for de forældre, der viser det inititativ og virkelyst det kræver at starte en friskole," pointerer borgmesteren. 

Hvis vi nu forestiller os en situation, hvor der er nogle forældre, der går sammen og siger til kommunen, at de gerne vil starte en Rudolf Steiner skole. Skal de så kunne få mere hjælp til sagsbehandlingen, end de kan i dag? 

"Ja, det mener jeg helt klart".

Jeg tror, der vil være en stor efterspørgsel på andre tilbud end folkeskolen blandt de københavnere, der skal bo der i fremtiden

Jens-Kristian Lütken (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester

"Det vil være oplagt" 

I de kommende år skal politikerne i Københavns Kommune tage stilling til en række nye byområder, hvoraf de største er Nordhavn, Jernbanebyen på Vesterbro og Østhavnen ved Refshaleøen.  

Særligt Nordhavn mener Jens-Kristian Lütken er et oplagt sted at tænke flere fri- eller privatskoler ind.  

"Jeg tror, der vil være en stor efterspørgsel på andre tilbud end folkeskolen blandt de københavnere, der skal bo der i fremtiden," siger Jens-Kristian Lütken. 

Hvis man står i den situation, at der kun skal bygges én skole i et nyt område, mener du så, at det lige så godt kan være en fri- eller en privatskole som en folkeskole? 

"Vi skal også skal reservere plads til privatskoler, når vi byplanlægger nye byområder."

Folkeskolen er et af de grundlæggende tilbud, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne. Mener du, at København skal være en by, hvor forældre ikke nødvendigvis kan forvente, at der ligger en folkeskole i deres nærområde, hvis de flytter til et nyt byområde?

"Jeg mener, at man altid skal kunne regne med, at der er en folkeskole i nærheden i de nye byområder, men der bør også være en fri- eller privatskole i nærheden."

Læs også

Væk med folkeskole-merchandise

Ifølge Jens-Kristian Lütken bærer Socialdemokratiet en stor del af skylden for Københavns Kommunes ifølge ham fejlagtige favorisering af folkeskolen. 

Partiet sad i sidste valgperiode på kommunens børne- og ungdomsborgmesterpost, men efter kommunalvalget i 2021 overtog Konservatives Jakob Næsager den post. 

"Det er jo en dedikeret socialdemokratisk mærkesag at få så mange børn til at gå i folkeskole som muligt, og det er jo fair nok. Men der står jeg bare et helt andet sted, regeringssamarbejde eller ej," siger Jens-Kristian Lütken.

Jeg tror, der vil være en stor efterspørgsel på andre tilbud end folkeskolen blandt de københavnere, der skal bo der i fremtiden

Jens-Kristian Lütken (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester

Han husker særligt et møde i Børne- og Ungeudvalget, hvor politikerne fik udleveret materiale fra forvaltningen i en mulepose, som et skræmmeeksempel på kommunens forkærlighed for folkeskolen.  

"Der stod Vi vælger folkeskolen på, og det er for mig at se et billede på den moraliserende, pegefinger-løftende tilgang, som vi skal helt væk fra," siger Jens-Kristian Lütken.  

"Op til skolestart er der jo deciderede kampagner fra kommunen, der skal få flere til at vælge folkeskolen. Det er helt kontraproduktivt i forhold til, at København bliver en hovedstad med et bredt og mangefacetteret skoletilbud," tilføjer han.

Er det et dedikeret mål for dig, at flere børn skal gå i privat- eller friskole end i folkeskole?  

"Jeg mener slet ikke, at vi politikere skal sætte målsætninger om den slags. Jeg er meget mere interesseret i, at vi sender de rigtige signaler til de forældre, der ønsker noget andet end folkeskolen. Og som måske har mod på at starte en skole selv," forklarer Jens-Kristian Lütken.  

"Vi skal primært være interesserede i, at der er gode skoletilbud. Det kan være en folkeskole, men det kan i lige så høj grad være en privat eller en friskole. Det er i mine øjne liberal skolepolitik."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens-Kristian Lütken

Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, landsformand, Europabevægelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2015)

0:000:00