Debat

Erhvervsforsker: Her er to klassiske fejl, politikere begår i iværksætterpolitikken

Snævre satsninger og brede indsatser er to forskellige måder at komme galt afsted, når man vil opmuntre flere til at blive iværksættere, skriver Peter Kalum Schou.

Satsningen på Power to X er et eksempel på en iværksætterpolitik, der er drevet af politiske missioner. Men den slags lykkedes næsten aldrig, skriver forsker i strategi og iværksætteri, Peter Kalum Schou.
Satsningen på Power to X er et eksempel på en iværksætterpolitik, der er drevet af politiske missioner. Men den slags lykkedes næsten aldrig, skriver forsker i strategi og iværksætteri, Peter Kalum Schou.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Kalum Schou
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I år vil regeringen præsentere en ny iværksætterstrategi. Det er god udvikling. Iværksætteri er ofte blevet overset som vækstmotor.

Men det er også en svær opgave. For nogle år siden gennemgik Harvard-professoren Josh Lerner iværksætterpolitikker globalt og fandt frem til, at de stort set alle slog fejl. 

Missions-orienterede politikker slår næsten altid fejl, fordi de er udtryk for politikernes simplificerede top down-tænkning, hvor de udvælger vindere

Peter Kalum Schou
Lektor, BI Norwegian Business School

Hvordan undgår regeringen så at gentage fejl fra andre lande?

Man kan fejle ved at satse meget snævert på specifikke "missioner", hvilket er blevet trendy inden for iværksætterpolitik, især inden for EU.

I Danmark har Innovationsfonden for eksempel satset på Power to X, opfindelse af grønne brændstoffer, og i EU har man en mission om at "besejre" kræft.

Det lyder alt sammen meget godt. Problemet er, at forskningen viser, at sådanne missioner stort set aldrig lykkedes. De seneste analyser af nyere mission-orienterede politikker har ikke kunnet finde en eneste, der har virket i EU eller USA.

Læs også

Missions-orienterede politikker slår næsten altid fejl, fordi de er udtryk for politikernes simplificerede top down-tænkning, hvor de udvælger vindere. Men iværksætteri og innovation er for komplekst til topstyring.

Støt iværksætteri, der øger produktiviteten

En anden fejl er at satse for bredt med ineffektive midler. For eksempel, vil det være en fejl, hvis målet blot er at øge antallet af nye virksomheder. Selvom det kan være glædeligt for den enkelte at blive selvstændig, så bør det ikke være et politisk mål i sig selv. 

I 20-30 år har forskning i iværksætteri vist, at mindre, yngre iværksættervirksomheder i højere grad end større, ældre virksomheder skaber innovation

Peter Kalum Schou
Lektor, BI Norwegian Business School

Der er ikke nogen speciel grund til, at staten skal ind og støtte nogen, der for eksempel vil åben en cafe eller skotøjsbutik i provinsen. Det iværksætteri, som staten bør støtte, er innovativt iværksætteri, der øger produktiviteten i samfundet.

Innovative iværksættervirksomheder spiller en kernerolle i samfundet ved at bringe nye teknologier, produkter og services på markedet.

I 20-30 år har forskning i iværksætteri vist, at mindre, yngre iværksættervirksomheder i højere grad end større, ældre virksomheder skaber innovation. 

Iværksættervirksomheder laver ikke bare apps og it. De bringer også nye teknologier inden for blandt andet biotech, fotonik og medicinsk teknologi ind på markedet, hvor samfundet som helhed får glæde af det.

Kapitalskatten mindsker iværksætteri

Faktisk viser mange studier, at innovative iværksættervirksomheder er nødvendige, hvis nye teknologiske gennembrud skal oversættes til konkrete produkter og services.

Derfor er det almennyttigt at styrke disse virksomheder. Og det er derfor, de fleste økonomer anbefaler, at staten støtter denne form for iværksætteri gennem både brede tiltag, såsom patentrettigheder og skattefordele, og målrettede støttetiltag.

Læs også

Her er der nogle "best practices" ifølge forskningen. 

For det første har Dansk Erhverv en pointe i, at kapitalskatten sætter en stopper for højteknologiske iværksættervirksomheder med højt potentiale. Ikke overraskende viser forskningen, at høj kapitalskat mindsker iværksætteri og vækst af iværksættervirksomheder. Teknologi er dyrt og uden penge, kommer man ikke langt.

Politisk set kan det dog være uspiseligt at sænke kapitalskatten, men man bør overveje, om der kan være nogle specielle regler for innovative iværksættervirksomheder, så de kan rejse den nødvendige kapital.

Undgå politisk topstyring og ineffektiv projektmageri

I forhold til specifikke tiltag viser flere studier, at det amerikanske SBIR-program (Small Business Innovation Research) har været effektivt i at støtte innovative iværksættervirksomheder. 

Programmet virker ved, at der udloddes penge til, at virksomheder kan bygge prototyper og derved har noget at vise frem til potentielle investorer. Dette program vil være neutralt i forhold til hvilke teknologier, det er.

Helt konkret, vil jeg anbefale, at man går væk fra mission-orienterede programmer, da mere og mere evidens viser, at de ikke virker, og at man i stedet bruger pengene på programmer, hvor der er evidens for effekt, altså programmer á la SBIR. 

Læs også

Alt i alt, ønsker jeg regeringens initiativ på iværksætterfronten velkommen. Mit håb er, at man undgår de fejl andre har begået og i stedet laver en evidensbaseret politik, hvor man forsøger at støtte det innovative, teknologidrevne iværksætteri, vi har så meget brug for.

En sådan politik vil basere sig på forskning inden for økonomi og iværksætteri, og den vil undgå både politisk topstyring og udefineret, ineffektivt "projektmageri" uden klare mål og evidensbaserede virkemidler.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Kalum Schou

Lektor ved afdeling for strategi og iværksætteri, BI Norwegian Business School
ph.d. (Copenhagen Business School)

0:000:00