Debat

Moderaterne: Støtte til iværksættere skal være bestemt af deres vækstpotentiale

Det er vigtigt for danske iværksættere, at skatten på milepælsbetalinger ved virksomhedssalg afskaffes, og at vilkårene for kvindelige iværksættere bliver bedre, skriver Charlotte Bagge (M).

Jeg er selv iværksætter, og derfor ved jeg også, hvor mange udfordringer der er ved at starte egen virksomhed.Det er regler for det meste, skriver Charlotte Bagge (M).
Jeg er selv iværksætter, og derfor ved jeg også, hvor mange udfordringer der er ved at starte egen virksomhed.Det er regler for det meste, skriver Charlotte Bagge (M).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Charlotte Bagge Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Iværksætteri er mit hjerteblod. Jeg ånder og lever for alle de ildsjæle, som har startet egen virksomhed.

Jeg er selv iværksætter, og derfor ved jeg også, hvor mange udfordringer der er ved at starte egen virksomhed.

Det er regler for det meste. Regler som spænder ben for udviklingen af virksomhederne, og som i sidste ende også sætter en stopper for udviklingen af vores samfund.  

Og netop derfor er det så utrolig vigtigt, at vi skaber en sund iværksætterkultur. For det vil skabe vækst og gøre os alle sammen rigere.

En øvre grænse for iværksætteri

Iværksættervirksomheder bør karakteriseres ved deres potentiale for vækst og ambitionen om at udvide.

Iværksættervirksomheder bør karakteriseres ved deres potentiale for vækst og ambitionen om at udvide.

Charlotte Bagge Hansen
Erhvervsordfører, Moderaterne

Forskellen er afgørende for at sikre, at de rette virksomheder drager fordel af iværksættertiltag og for at forhindre, at de større og mere etablerede virksomheder ikke får unødige fordele.

Vores forslag til en definition af en iværksættervirksomhed inkluderer konkrete kriterier som en maksimumgrænse for virksomhedens alder, omsætning og en afklaring af børsnoteringsstatus.

Formålet med definitionen er, at støtten primært rettes mod de virksomheder, som er i deres vækst- og udviklingsfase, og som endnu ikke har opnået en vis størrelse.

Måske lyder definitionen som en kedelig politisk teknikalitet, men for mig er den mere end det.

Den er et symbol på vores ambition om at fremme sand iværksætterånd i Danmark. En ånd der skal skabe innovation, jobskabelse og økonomisk vækst.

Ved at sætte tydelige og retfærdige rammer kan offentlige og private fonde bedre målrette deres investeringer og skabe et miljø, hvor iværksætteri ikke blot overlever, men faktisk trives.

Læs også

Fjern 'fantomskatten' og frem ligestilling

Jeg mener, at iværksætteri hviler på to vitale søjler.  

For det første skal de rette vilkår og rammebetingelser være på plads. Vores vision indebærer konkrete tiltag for at optimere vilkårene for iværksættere.

Vi vil målrette afgiftslettelser til iværksættere og foreslår blandt andet at afskaffe den famøse 'fantomskat' ved virksomhedssalg.

Charlotte Bagge Hansen
Erhvervsordfører, Moderaterne

Vi foreslår eksempelvis at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft og give mulighed for aflønning i medarbejderaktier.

Vi vil målrette afgiftslettelser til iværksættere og foreslår blandt andet at afskaffe den famøse 'fantomskat' ved virksomhedssalg, så skatten afstemmes med de faktiske milepælsbetalinger.

Det vil gøre det mere attraktivt og mindre risikabelt at være iværksætter i Danmark, hvis man ikke var hæmmet af den slags beskatninger. 

For det andet skal en iværksætterstrategi bidrage til et mere lige og inkluderende samfund, der også sætter fokus på kønsspecifikke udfordringer.

Derfor mener Moderaterne, at det er essentielt, at strategien reflekterer en forpligtelse til at fremme ligestilling i iværksætterlandskabet, for kvindelige iværksættere står ofte over for udfordringer og barrierer.

Løsningerne kan inkludere initiativer for at sikre adgang til kapital, netværk, mentorordninger og en generel forøgelse af synligheden og anerkendelsen af kvindelige iværksættere.

Ved at støtte kvindelige iværksættere sikrer vi, at innovation og vækst ikke er begrænset af køn, men drives af de bedste ideer og de mest talentfulde iværksættere – uanset køn. Og helt ærligt? Det bliver vi alle sammen rigere af.

Plant frøene for iværksætteri  

Lad os skabe en sund iværksætterkultur i Danmark, hvor det at være selvstændig er normen snarere end undtagelsen. Både for mænd, men i særdeleshed også for kvinder.

En sund iværksætterkultur er lig med et rigere samfund. På alle parametre.

Charlotte Bagge Hansen
Erhvervsordfører, Moderaterne

Det handler om at forme en samfundsmentalitet, hvor iværksætteri og selvstændighed ses som en naturlig og værdifuld karrierevej.

Vi skal plante frøene for denne kulturforandring nu.

Det indebærer at integrere iværksætteri i undervisningen fra grundskolen til universiteterne, fremme rollemodeller inden for iværksætteri og sikre, at medierne giver plads til historier om iværksættersucceser og -udfordringer.

Det er også vigtigt at understøtte netværk og fællesskaber, hvor iværksættere kan dele erfaringer og ideer.    

En sund iværksætterkultur er lig med et rigere samfund. På alle parametre.

Derfor er det så pokkers vigtigt, at vi kommer i gang med arbejdet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Bagge Hansen

MF (M), kommunalbestyrelsesmedlem, Vordingborg Kommune

0:000:00