Debat

Mette Reissmann: Stærke danske iværksættere er en geopolitisk god idé

Danmark er en lille åben økonomi i et stort geopolitisk, stormfuldt hav, og vi skal sætte os i spil på den strategisk bedste måde. Vi har brug for en aktiv erhvervspolitik, hvor Danmark iscenesætter sig selv, og her vil regeringens iværksætterstrategi spille en vigtig rolle, skriver Mette Reissmann (S).

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mette Reissmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal have en iværksætterstrategi i Danmark. Selvom regeringen af flere omgange har udskudt iværksætterstrategien, så kommer den.

Selvom regeringen af flere omgange har udskudt iværksætterstrategien, så kommer den.

Mette Reissmann
Erhvervsordfører, Socialdemokratiet

Det kræver nemlig, at strategien er velovervejet, for den skal bidrage til et vigtigt led i en solid fødekæde, der skal gavne dansk erhvervsliv.

Det, som kendetegner en iværksætter er opstart af egen virksomhed og at vise risikovillighed, innovation og kreativitet.

Modsat “bare” at være selvstændig med opstart - registrering af cvr.nr. - og drift af selvstændig virksomhed. Det er med andre ord ikke branchekoden, der er afgørende, men selve konceptet. 

Det betyder, at vi ikke bare skal sikre gode og gunstige vilkår for iværksættere, men også skal sørge for, at iværksættere med tiden kan skalere deres virksomhed og derpå bidrage til at drive dansk erhvervsliv fremad.

De er et vigtigt led for, at dansk erhvervsliv fortsat kan udvikle sig i den rigtige retning.

Geopolitisk god idé

Et stærkt erhvervsliv er fundamentet for en sund økonomi, og vi har brug for en god og sund økonomi for at fremtidssikre vores unikke velfærdssamfund.

Vi skal med en ambitiøs iværksætterstrategi sætte Danmark på verdenskortet når det handler om viden, ressourcer og støtte til opstart af fremtidens virksomheder.

Mette Reissmann
Erhvervsordfører, Socialdemokratiet

Når iværksættere udvikler deres gode idéer, skaber stærke virksomheder og arbejdspladser og vækster så meget, at de bliver vigtige aktører i dansk erhvervsliv, så er de med til at støbe fundamentet for fremdriften i dansk erhvervsliv.

Det skal vi fra statens side selvfølgelig støtte op om. Netop derfor er det vigtigt, at regeringen snart fremlægger sin iværksætterstrategi.

I øjeblikket befinder vi os i en geopolitisk brydningstid, hvor vi ser store demografiske og økonomiske forandringer med blandt andet Kina, Indien og USA som store aktører.

Vi skal med en ambitiøs iværksætterstrategi sætte Danmark på verdenskortet når det handler om viden, ressourcer og støtte til opstart af fremtidens virksomheder.

Derfor har regeringen også afsat 1,5 milliarder fra 2024 til 2027 og herefter 1 milliarder kroner årligt til at støtte danske iværksættere.

Læs også

Det er strategisk hensigtsmæssigt

Danmark er en lille åben økonomi i et stort geopolitisk, stormfuldt hav, og det er vigtigt, at vi formår at sætte os selv i spil på den mest strategisk hensigtsmæssige måde.

Og danske virksomheder leverer fra allerøverste hylde hver dag.

Vi har brug for en aktiv erhvervspolitik, hvor Danmark sætter sig selv i scene på den bedste måde. Her vil regeringens iværksætterstrategi spille en stor og vigtig rolle.

Iværksætterstrategien skal især have fokus på, hvordan vi også i fremtiden tiltrækker iværksættere og eksperter inden for mange forskellige områder, fordi det skaber de bedste forudsætninger for innovative løsninger på de udfordringer, vi kommer til at stå med i fremtiden, hvad end det handler om sundhed, grøn omstilling eller sikkerhed. 

Kønnet forskel på investeringer

Regeringen vil særligt hjælpe kvindelige iværksættere med den nye strategi. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv var 27 procent af danske iværksættere i 2020 kvinder.

Men kun 0,1 procent af investeringerne i Danmark gik til kvindelige iværksættere.

I 2021 gik kun 1,7 procent af den rejste kapital i Danmark til virksomheder stiftet af rene kvindeteams, mens 89,5 procent gik til virksomheder, der er stiftet kun af mænd.

Rigtig mange kvindelige iværksættere afvises, selvom der ikke er en finger at sætte på deres person eller virksomhed.

Mette Reissmann
Erhvervsordfører, Socialdemokratiet

Der er en skævhed, som er uforklarlig. Rigtig mange kvindelige iværksættere afvises, selvom der ikke er en finger at sætte på deres person eller virksomhed.

Forskellen er kønnet.

Det handler om kultur, og derfor skal vi have en debat i de miljøer, som leverer kapital til iværksætterne.

Hvordan kan man løse et kulturelt problem i investorkredse fra Christiansborg?

Det kan vi, hvis vi får integreret iværksætteri langt tidligere i uddannelsessystemet, også på velfærdsuddannelserne. Det er en del af løsningen. 

Vi ønsker også at vække det store potentiale, der ligger i, at flere kvinder tør kaste sig ud i det og forfølge drømmen.

Et andet vigtigt fokus vil også være den unikke brobygning, vi har mellem de frie forskningsmiljøer og det stærke erhvervsliv, hvis samarbejde skal styrkes endnu mere.

Iværksætterstrategien kommer til at være vigtig og velovervejet, og jeg glæder mig til, at vi skal arbejde videre med at styrke dansk erhvervsliv, dansk konkurrenceevne og den danske position på verdenskortet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Reissmann

MF (S), erhvervsordfører, Socialdemokratiet, formand, Marstal Navigationsskole, formand, Københavns Idrætsefterskole, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)

0:000:00