Lederne: Små virksomheder er ikke klædt godt nok på til grøn rapportering
Hvis danske virksomheder skal have mest muligt ud af EU's nye rapporteringskrav, kræver det en større politisk indsats. Den skal sikre, at særligt små virksomheder har de nødvendige kompetencer, når trykbølgen rammer, skriver Nina Schwarz og Anders Magelund.
Nina Christine Schwarz
Uddannelsespolitisk chefkonsulent, LederneAnders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne, forfatterAdministrativ byrde, bureaukrati, træls complianceøvelse, økonomisk belastning.
Mon ikke de fleste ledere, der arbejder med bæredygtighed, har hørt den slags udtryk før, når det nye EU-krav om bæredygtighedsrapportering er oppe at vende. Direktivet kaldes også Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), og formålet er kort sagt at give investorer bedre mulighed for at forstå, hvordan virksomhederne arbejder med bæredygtighed – mere præcist inden for ESG (miljø, det sociale og ledelse).
For store og børsnoterede virksomheder er direktivet trådt i kraft fra 1. januar 2024. Direktivet vil sende en trykbølge gennem hele erhvervslivet med de nye krav om, at virksomheder skal dokumentere bæredygtighed.
Når EU's CSRD-direktiv træder i kraft fra 2024, skal europæiske virksomheder skrue markant op for deres rapportering om bæredygtighed.
Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at debattere, om kravene bliver en regeljungle eller reel drivkraft for bæredygtig udvikling.
Du kan læse oplægget for debatten her.
Rapportering som ledelsesværktøj
Der har været en del kritik af direktivet, og mange i erhvervslivet har rejst bekymringsflaget – ikke uden grund.
Det bliver både en betydelig arbejdsbyrde og en stor udgift for virksomhederne, når de skal leve op til direktivet. Erhvervsstyrelsen har beregnet omkostningerne for rapportering til cirka seks milliarder kroner for de virksomheder, der er direkte underlagt direktivet.
Dertil kommer udgifterne hos de SMV’er, der ikke er omfattet af direktivet, men som kan blive mødt af krav fra virksomhedskunder, der selv skal leve op til de nye rapporteringskrav.
Hvis virksomhederne skal have gavn af de penge, de fremover skal bruge på rapportering, er det vigtigt, at bæredygtighedsrapportering bruges som ledelsesværktøj til at understøtte strategiske beslutninger.
Ved at bruge rapporteringen rigtigt, kan ledelsen for eksempel lettere få styr på virksomhedens resourcestrømme, så man får klarhed om hvilke miljøafgifter, der er på vej. Hvis rapportering anvendes intelligent, kan det stille virksomheden foran konkurrenterne ved, at man har svar parat, hvis kunder og investorer spørger ind til virksomhedens bæredygtighed.
Ligeledes kan bæredygtighedsrapporteringen bruges til at arbejde mere målrettet med social bæredygtighed i virksomheden, hvilket gavner virksomhedens økonomi på lang sigt.
Behov for kompetenceløft
Mange ledere i erhvervslivet har for længst fået øjnene op for disse fordele. En nylig survey foretaget blandt Ledernes medlemmer viser, at ud af de ledere, der rapporterer om bæredygtighed, ser 85 procent en værdi af rapporteringen, og kun fire procent ser det som en byrde.
De mindre virksomheder får brug for rådgivning, da de sjældent har mulighed for at ansætte nye medarbejdere med specifikke kompetencer til rapportering af bæredygtighed
Nina Christine Schwarz og Anders Nolting Magelund
Hhv. uddannelsespolitisk og klimapolitisk chefkonsulent, Lederne
Men hvis virksomhederne skal have mest muligt ud af de nye rapporteringskrav, kræver det nye kompetencer til at rapportere, men i endnu højere grad kompetencer til de bæredygtige indsatser, der skal sikre gode ESG-tal. Og det gælder store som små virksomheder.
Derfor bør politikerne afsætte midler af til efter- og videreuddannelse, der også er målrettet SMV’erne.
Det er glimrende, at der er afsat 40 millioner kroner til vejledning til de store virksomheder, der er direkte omfattet af direktivet, men de mindre virksomheder får mindst lige så meget brug for rådgivning, særligt også, da de sjældent har mulighed for at ansætte nye medarbejdere med specifikke kompetencer til rapportering af bæredygtighed.
Lad os her i direktivets første leveår hurtigst muligt få klædt de danske virksomheder godt på, så de kan udnytte de konkurrencemæssige fordele, der er ved den nye bæredygtighedsrapportering.