Opsamling: Verdensmålene skal gennemsyre undervisningen – men ikke som selvstændigt fag

Verdensmålene skal ikke have sit eget fag på danske børn og unges skoleskemaer.

Det skal de hverken i folkeskolen, gymnasiet eller på erhvervsuddannelserne, og de skal heller ikke være enkeltforløb eller temauger – nej, de skal derimod gennemsyre og nytænke de etablerede fag og undervisningforløb. 

Sådan lyder budskabet fra elever, undervisere, erhvervslivet, civilsamfundsaktører og en tidligere undervisningsminister, der i otte uger har diskuteret, hvilken rolle verdensmålene skal spille i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i debatspalterne på Altinget Verdensmål.

Gennemsyre uden at overstyre

Særligt elevorganisationerne for gymnasieelever og erhvervsskoleelever er helt klare i mælet med krav om, at verdensmålene og fokus på bæredygtighed skal indskrives i samtlige læreplaner og ligestilles med metodeovervejelser og usecases på de faglærte uddannelser. 

Flere stemmer i debatten peger på, at de 17 verdensmål rummer et enormt potentiale for at lære elever i alle aldre at perspektivere pensum til verdens virkelige udfordringer og forhold, og at de kan bane vej for et revitaliseret dannelsesbegreb.

Samtidig er det dog vigtigt, at verdensmålene ikke bliver styrende for undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening. Her anerkender man, at folkeskolen "naturligt også har en plads i den fælles bestræbelse på at opfylde verdensmålene", men advarer imod at udvande formålsparagraffen og de enkelte fagbeskrivelser. 

Må ikke blive isoleret størrelse

Der hersker bred konsensus blandt debattørerne om, at verdensmålene ikke må blive en isoleret størrelse i form af et enkeltfag, en selvstændig formålsparagraf eller en obligatorisk temauge.

Der er ikke brug for, at elever lærer at opremse målene og deres indhold, men derimod at uddanne fremtidens arbejdsstyrke til at arbejde innovativt og tværfagligt, lyder det fastbestemt fra flere sider. 

Mulighederne for den bæredygtige undervisning findes allerede inden for de eksisterende rammer. Nu handler det blot om at udnytte dem i praksis.

Du kan dykke ned i debattens højdepunkter her:

Christine Antorini, adm. direktør i Life Fonden og tidligere undervisningsminister

"Verdensmålene er konkrete og en vigtig ramme for udvikling af undervisningsforløb, der er virkelighedsnære og samfundsrelevante for elever i alle aldre. Skolen kan være med til at vise et perspektiv for eleverne, hvor bæredygtighedsdagsordenen er noget, de har medindflydelse på og kan gøre noget ved. Det er verdensmålenes styrke."

Du kan læse hele indlægget her. 

Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne og medlem af 2030-panelet

"For mig handler debatten om verdensmålsundervisning i grundskole og på ungdomsuddannelser ikke om, hvorvidt verdensmålene skal spille en rolle i vores skoler. Den handler om, hvordan de skal spille en rolle. Hvis en pligt til at undervise i dem ender med en klassisk undervisningsmodel, hvor eleverne bare bliver inddelt i grupper og bedt om at researche lidt på de forskellige mål, synes jeg nemlig ikke, at vi skal belaste ambitionen om at nå verdensmålene med det."

Du kan læse hele indlægget her. 

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

"Der er en tendens til, at når noget er vigtigt, så ønskes det skrevet ind i pensum for uddannelserne. Men verdensmålene er et internationalt fælles håndslag på værdier, som det internationale samfund finder vigtige, og de er ikke bestemt for at være styrende for undervisningen i eksempelvis folkeskolen i Danmark."

Du kan læse hele indlægget her. 

Kaja Thilde Nielsen, næstformand i Erhvervskolernes ElevOrganisation (EEO)

"En særlig ting ved erhvervsskolerne er vores mange projekter og produkter. Her er det oplagt at indtænke de 17 mål, og hvordan vores opgave lever op til målsætningen. Når der skal laves opgaver på skolerne, skal produkternes indvirkning på samfundet indtænkes på lige fod med metodeovervejelser og usecases."

Du kan læse hele indlægget her. 

Morten Schwarz Lausten, seniorkonsulent i Røde Kors

"Sidste år etablerede Røde Kors i partnerskab med Fonden for Entreprenørskab ‘Global Goals Programme’. Ikke så meget for at lære gymnasieeleverne at remse de 17 verdensmål op, men for at give eleverne en anledning og ramme til at arbejde innovativt med løsninger inden for de områder, som verdensmålene omhandler."

Du kan læse hele indlægget her. 

Allan Kjær Andersen, direktør for Chaman Bhartiya School og tidligere rektor ved Ørestad Gymnasium og Borupgaard Gymnasium

"Jeg tror ikke, der er behov for et verdensmåls-fag. Skolerne kan udmærket beskæftige sig med verdensmålene inden for rammerne af de eksisterende fag, men der er brug for, at det præciseres, og at der vejledes i, hvordan klimakrise og global ulighed kan tematiseres i undervisningen."

Du kan læse hele indlægget her. 

Jesper Dalgaard Pøhler, bæredygtighedskonsulent og bestyrelsesmedlem i Sustainable Change Makers

"Jeg er på vej ud på dybt vand her, for jeg skal ikke kloge mig på, hvordan lærerne skal strukturere deres undervisning, og flere lærere arbejder garanteret med disse ting i forvejen. Men verdensmålene må ikke blot blive en temauge, et enkeltfagligt forløb eller noget, som det er op til den enkelte lærer eller skole at fokusere på, hvis de har lyst. Verdensmål skal masseres helt ind i alle fag, hvis de skal have en effekt."

Du kan læse hele indlægget her. 

Alma Tynell, forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

"Gymnasierne skal have tværfaglige projekter med bæredygtighed som fortegn, og bæredygtighed skal skrives ind i alle læreplaner – og dermed indgå i relevante kontekster i alle fag. Vi skal lave samarbejder med lokalsamfundet på vores uddannelser, og vi skal udvide vores horisont for uddannelsens bæredygtige potentiale."

Du kan læse hele indlægget her. 

Malene Thiele og Claus Rosenkrands Olsen, hhv. CSR-chef og uddannelseschef i Dansk Erhverv

"Virksomhederne mangler faglærte, og det er endnu ikke lykkedes os at flytte nævneværdigt på de unges lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Men hvad nu hvis matematikken blev bundet op på beregninger om madspild eller modellering af modeller for bæredygtige forsyningskæder? Hvis samfundsfag eller geografi blev bygget op om udfordringer med urbanisering og klimavenligt byggeri? "

Du kan læse hele indlægget her. 

Kristoffer Nilaus Tarp, nordisk direktør for bæredygtighed i NTT Data Business Solutions

"Det første vægtige argument for at tænke verdensmålene ind i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne handler altså om en ny form for nødvendig bæredygtig dannelse, der skal sikre, at kommende generationer per automatik tænker bæredygtigt og gør det med kompetence."

Du kan læse hele indlægget her. 

Christine Ravn Lund, forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

"Det kan ikke stå alene, at verdensmålene indskrives i fagbeskrivelserne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Målet er, at børn og unge skal kunne bruge værktøjerne fra arbejdet med verdensmålene i alle arenaer af livet."

Du kan læse hele indlægget her. 

Ditte Christiane Jensen og Thomas Tønnesen, hhv. indholdschef og chef for Clio Partners i det digitale undervisningsforlag Clio

"Verdensmålene må aldrig blive en akademisk øvelse. Derfor insisterer vi på, at verdensmålene skal bruges aktivt ud fra et holistisk og didaktisk perspektiv. Der er heldigvis masser af håb for de kommende generationer. Vores børn udviser mere handlekraft og ansvar, end vi gør."

Du kan læse hele indlægget her.