Tidligere rektor: Uddannelser skal bruge verdensmålene til at gentænke deres utilstrækkelige dannelsesideal

Idealet om den myndige borger skal udvides, så det også omfatter dannelse til at indgå i samspil med andre arter og med respekt for det levende. FN’s 17 verdensmål bør udgøre den indholdsmæssige ramme om skolernes arbejde med et nyt dannelsesideal, skriver tidligere gymnasierektor Allan Kjær Andersen.

Placeholder image
Elever skal uddannes i at værdsætte og respektere det levende, skriver Allan Kjær Andersen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdensmålene er udtryk for, at handling haster, og at det ikke er muligt at tage skridt mod klimakrisen uden samtidig at tage en række skridt i forhold til den ulige sociale og økonomiske udvikling.

Verdensmålene bygger på den erkendelse, at planetens økologiske og geopolitiske velbefindende er tæt forbundet med alle mennesker og levende væseners velbefindende.

Denne erkendelse har så vidtrækkende konsekvenser, at det også må påvirke den måde, vi tænker uddannelse på.

Børn og unge skal klædes på til klimakrisen
Klimakrisen har lært os, at de menneskelige civilisationer gennem århundreder har belastet vor planets geologiske og økologiske forbindelser og balancer.

Den har også lært os, at naturen ikke er et passivt og neutralt objekt for menneskelig udfoldelse. Naturen er et kompliceret net af balancer, forbindelser og kommunikationer, som vi endnu ikke helt forstår, men som har til formål at bevare det levende på planeten.

Temadebat

Hvilken rolle skal verdensmålene spille i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?

Er det nødvendigt at tænke verdensmålene ind i fagbeskrivelserne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne – og hvis ja, hvordan skal de så konkret formuleres som en del af pensum?

Og hvordan sikrer man, at det ikke kun er de grønne mål om miljø og klima, der kommer til at fylde i undervisningen, men verdensmålene bliver bredt repræsenteret? 

Er der dele af uddannelsessystemet, hvor det er særligt vigtigt at udbrede kendskabet til verdensmålene?
Og betyder det overhovedet noget for erhvervslivet?

De spørgsmål stiller Altinget Verdensmål i en ny temadebat, hvor elevorganisationer, erhvervslivet og andre centrale uddannelsesaktører vil diskutere, hvilken rolle FN’s 17 verdensmål skal spille i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til mauricio@altinget.dk.

Dyrearter, plantearter og geologiske formationer har alle deres essentielle plads, og der eksisterer et grundlæggende slægtskab mellem alle levende væsener. Biodiversitet er ikke bare til glæde for menneskelig beskuelse, men er helt essentiel for planetens sundhed.

Når den økologiske balance sættes under pres, svarer naturen igen med tørke, brande, cykloner og oversvømmelser, ustabilitet og gennemgribende forandringer af levevilkår for mennesker, dyr og planter. Det vil nå et punkt, hvor store dele af planeten er ubeboelig for mennesker, og hvor resten af planeten vil blive underlagt nye og uforudsigelige betingelser, hvis ikke de internationale samfund som minimum lever op til Paris-aftalens mål om højst halvanden graders temperaturstigning. 

De forandringer, vi ser på grund af krisen, er så gennemgribende, og konsekvenserne for den fremtidige udvikling i natur og samfund er så omfattende, at de nødvendiggør gennemgribende ændringer af den måde, vi forbereder børn og unge til at leve under disse betingelser.

Derfor må der ske ændringer i uddannelsernes mål og indhold.

Elevers dannelse skal give respekt for det levende
De demokratiske samfunds uddannelsessystemer har deres rod i oplysningstiden og humanismen. Oplysningstiden og humanismen fokuserede ensidigt på menneskets særegenhed og så naturen som en ressource for mennesket. Videnskaben var et redskab, der var til for menneskets herredømme over naturen.

Det humanistiske verdensbillede var ikke opmærksom på, at mennesket som art indgår i naturens kredsløb og forbindelser. Det humanistiske verdensbillede var heller ikke opmærksom på, at mennesket med sin civilisatoriske kraft havde en ødelæggende virkning på sit eget og andre arters livsgrundlag. Vi er ved afslutningen af det, som forskerne kalder den antropocæne tid, hvor de menneskelige måder at leve på bliver til fare for mennesket selv og for alt levende.

Dannelsesidealet for de demokratiske samfunds uddannelsessystemer, herunder det danske, er idealet om at danne den myndige borger.

Jeg tror ikke, der er behov for et verdensmåls-fag. Skolerne kan udmærket beskæftige sig med verdensmålene inden for rammerne af de eksisterende fag.

Allan Kjær Andersen, direktør, Chaman Bhartiya School, tidligere gymnasierektor

I den danske folkeskoles formålsparagraf hedder det således: “Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Det er jo smukt og rigtigt og i god humanistisk tradition, men det er utilstrækkeligt for den samtid og fremtid, vi nu uddanner til.

Efter min opfattelse må idealet om den myndige borger udvides, så det også omfatter dannelse til at indgå som art i samspil med de andre arter og med respekt for det levende. Lidt kluntet kunne man kalde det planetær dannelse (i international forskning tales der om planetary citizenship).

Planetær dannelse bygger på viden om, hvordan de økologiske, geologiske, økonomiske, sociale, politiske og kulturelle systemer spiller sammen. Begrebet bygger også på viden om, hvordan ændringer i balancen inden for systemerne og mellem systemer har indflydelse på planetens udvikling.

Planetær dannelse er dannelse til værdsættelse af det levende i sin samlede kompleksitet og diversitet (slægtskabet mellem mennesket og plante- og dyreverdenen). Planetær dannelse er også vilje og lyst til til at handle som individ og borger for at bevare en levedygtig og mangfoldig planet.

Verdensmål skal ikke være fag på skoleskemaet
De 17 verdensmål kan udgøre den indholdsmæssige ramme om skolernes arbejde med den planetære dannelse. Dels har de en helt særlig status, fordi verdens ledere er blevet enige om, at  netop disse mål kan sikre en bæredygtig fremtid for planeten og for mennesker. Men de er også et godt udgangspunkt, fordi de netop formulerer og understreger forbindelserne mellem de mange natur- og sociale systemer, der skal spille sammen for at sikre en bæredygtig planet.

Gennem undervisning, med fokus på verdensmålene og planetær dannelse, kan skolerne medvirke til at give børnene og de unge håb.

Allan Kjær Andersen, direktør, Chaman Bhartiya School, tidligere gymnasierektor

Verdensmålene omfatter en række mål, der direkte adresserer klimakrisen og en række mål, der fokuserer på fattigdom og ulighed. Pointen er, at målene kun kan nås, hvis der samtidig arbejdes med alle mål. 

Jeg tror ikke, der er behov for et verdensmåls-fag. Skolerne kan udmærket beskæftige sig med verdensmålene inden for rammerne af de eksisterende fag, men der er brug for, at det præciseres, og at der vejledes i, hvordan klimakrise og global ulighed kan tematiseres i undervisningen.

Og endnu vigtigere: der er behov for at beskrive, hvordan fagene kan spille sammen for at belyse pointen om planeten som et system af systemer, der indvirker på hinanden.

Dette kan bedst gøres gennem projektarbejde, hvor eleverne identificerer problemer, analyserer problemerne og formulerer løsninger på problemerne, herunder hvordan de selv kan gøre en indsats for at løse dem - her og nu i skolen og i deres fremtidige beskæftigelse. Et særligt område, der kan udvikle entreprenørskab og innovationskraft, er projekter om teknologier, der kan begrænse klimabelastningen.

Undervisning skal give børn og unge håb
Det er jo ikke skolernes opgave at uddanne klimaaktivister. Planetær dannelse handler om, at eleverne bliver vidende om, hvad det er for en kontekst, de lever i, så de kan udvikle holdninger og handlestrategier for at være i denne verden.

Læs også

Grundskolen og ungdomsuddannelserne uddanner heller ikke direkte fremtidens arbejdskraft. Jeg er dog sikker på, at unge, der forlader skolen med en solid viden om klimakrisen, verdensmålene, klimateknologier og indsatser, vil være værdifuld arbejdskraft i de danske virksomheder, især med den nye klimabevidsthed der er i erhvervslivet og i regeringen. De kan bidrage til, at vi i Danmark kan fastholde og udbygge den førende rolle på klimaområdet.

Gennem undervisning, med fokus på verdensmålene og planetær dannelse, kan skolerne medvirke til at give børnene og de unge håb. De vil kunne se, at udviklingen ikke er uafvendelig, og at de selv kan gøre en indsats, der betyder noget. Hvad enten det er som borger i civilsamfundet eller som medarbejder i en offentlig eller privat virksomhed.

Omtalte personer

Allan Kjær Andersen

Direktør, Chaman Bhartiya School, fhv. rektor, Ørestad Gymnasium og Borupgaard Gymnasium
cand.mag. i dansk og historie (Roskilde Uni. 1984)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser