Demokratisk ejede virksomheder er uproduktive. Sådan er der måske mange, der tænker, når de hører om denne virksomhedsform.

Men virkeligheden er en anden. Og sandheden er, at vi har lige så meget brug for demokratiskejede virksomheder i dag, som da den første brugsforening åbnede i 1866.

I mere end 150 år har andelsforeninger, brugsforeninger, kundeejede og forbrugerejede virksomheder præget Danmark. Nogle af vores allerstørste virksomheder er demokratiske virksomheder. 

Problemet er, at Danmark er gået i stå. Vi er ikke i front længere, når det drejer sig om fremkomsten af nye demokratiske virksomheder.

Og det er underligt - for det er faktisk en arv, der appellerer til både konservative, nationale, liberale og socialister, alt efter om man lægger vægt på vores historie, vores kultur, at være herre i eget hus eller ejerskab over værdierne. 

Danmark halter efter

Ifølge Demokratisk Erhverv er selskaber, der ejes af forbrugere, medlemmer eller foreninger nemlig 38 procent mere produktive end andre virksomheder, når der måles efter resultat per årsværk efter omkostninger som skat.

Men det til trods, er der langt mellem de demokratiske virksomheder i Danmark. Og det er ikke, fordi det er en klar tendens blandt de lande, vi sammenligner os med.

Således opleves der store stigninger i antallet af demokratisk ejede virksomheder i Italien, Belgien og Sverige.

Eksempelvis startede 500 nye demokratiske virksomheder i Sverige i 2013. Og 650 i Belgien. Og 20.000 i Italien. Tallet var 20 i Danmark.

Så hvad gør vi galt i Danmark, siden der ikke er flere, som starter demokratiske virksomheder? 

Behov for opdateret virksomhedsform

For en start kan vi kigge på vilkårene for demokratiske virksomheder i Danmark. Her kan det først og fremmest nævnes, at virksomhederne ikke har deres egen selskabsform i Danmark, modsat i eksempelvis Italien og Belgien.

Vi har godt nok et M/S (medarbejderejet selskab), men her er der tryk på ét. Det ligger på Bornholm og fik også ved fremkomsten for snart 10 år siden kritik for at være skruet forkert sammen. 

Her kunne det for en start være passende at se på, at demokratiske virksomheder skal have deres egne vilkår at operere under, som er målrettet dem. 

Dette kunne konkret ske ved at oprette en ny lovfastsat virksomhedsform, ”medarbejderejede virksomheder” eller få tilpasset M/S-formen, så den rent faktisk er attraktiv. For hvorfor skulle medarbejdere kaste deres ressourcer efter en virksomhed, de ikke har reel indflydelse på?

Vi skal have en selskabsform, der passer til de mange forskellige typer demokratisk ejede virksomheder. På den måde kan banker, leverandører med mere nemmere forholde sig til denne type virksomhed, da en selvstændig virksomhedsform vil skabe gennemsigtighed, viden og af offentligheden vil legitimere denne måde at drive virksomhed på.

For at blive betragtet som en demokratisk virksomhed, skal man dog leve op til nogle krav. Vi foreslår, at det kræves, at medarbejderne kollektivt ejer over 50 procent af virksomheden, eller at der foreligger en plan for at leve op til dette krav.

På den måde sikres det, at der reelt er medarbejdereje. Der skal også være en udelelig ressource i hjertet af virksomheden.