Debat

SF: Vi skal gøre op med idéen om den mandlige, mytiske iværksætter

Koden til at gøre Danmark til et succesfuldt iværksætterland er at bryde med myten om iværksætteren som af en særlig mandlig støbning. Dét og ligestilling mellem mandlige og kvindelige iværksættere skal regeringen fokusere på i den kommende iværksætterstrategi, skriver Sigurd Agersnap.

Når kvinder skaber 27 procent af virksomhederne, men kun får 1,7 procent af investeringerne, så skriger det til himlen om manglende mangfoldighed. På den måde taber vi tonsvis af talent på gulvet, skriver Sigurd Agersnap (SF). Arkivfoto.
Når kvinder skaber 27 procent af virksomhederne, men kun får 1,7 procent af investeringerne, så skriger det til himlen om manglende mangfoldighed. På den måde taber vi tonsvis af talent på gulvet, skriver Sigurd Agersnap (SF). Arkivfoto.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Sigurd Agersnap
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi elsker alle historien om den introverte, nørdede iværksætter, som fik en genial idé og drev den hele vejen.

Fra et snusket hjemmekontor i garagen bygger han, for det er altid en mand i historien, en virksomhed op til et internationalt milliardforetagende.

Og den nærmest mytiske iværksætter-karikatur bliver genbekræftet, når historien om nogle verdens mest succesrige forretningsmænd såsom Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk skal fortælles - og ikke mindst når den fortælles af dem selv.

Fantastiske fortællinger om at satse stort, aldrig give op og om at have et enormt drive. Det er inspirerende, men også ekskluderende og langt fra virkeligheden for rigtigt mange iværksættere.

Bryd med myten om iværksætteren

Derfor er koden til at gøre Danmark til et succesfuldt iværksætterland netop at bryde med myten om iværksætteren som en særlig støbning.

Derfor er koden til at gøre Danmark til et succesfuldt iværksætterland netop at bryde med myten om iværksætteren som en særlig støbning.

Sigurd Agersnap
Iværksætterordfører, Socialistisk Folkeparti

Det handler om at gøre det lettere at være iværksætter. At tydeliggøre at iværksætteri ikke kun handler om at vinde Gazelle-prisen, være med i Løvens Hule eller skabe en Unicorn-virksomhed.

At hjælpe flere med at springe ud i iværksætteri, som jo for de fleste er meget andet end hurtig vækst, voldsomme satsninger og 80 timers arbejdsuger.

Det er også at prøve en god ide af eller at løse et behov i lokalsamfundet eller at være ens egen chef.

Skab mere mangfoldig iværksætterkultur

Flere snakker om at få defineret iværksætteri. Jeg tror, at det bliver en unødvendige akademisk øvelse, som risikerer at skade mere end den gavner.

Sandheden er nok, at hvis vi politikere tror, at vi kan lure, hvilke ideer eller iværksættertyper, som skaber den næste store danske virksomhed, så er vi først sikre på at få spændt ben for den.

Skulle jeg alligevel give mit bud på en definition, og det er jeg jo blevet bedt om her, så er en iværksætter én, der sætter noget i værk.

Iværksætteri er virkelyst. Noget som ligger dybt i os alle, men som har mange former.

Sigurd Agersnap
Iværksætterordfører, Socialistisk Folkeparti

Iværksætteri er virkelyst. Noget som ligger dybt i os alle, men som har mange former.

Fra socialt iværksætteri, oprettelsen af demokratiske virksomheder til hurtigt vækstende webshops.

Derfor skal en iværksætterstrategi handle om at skabe en mere mangfoldig iværksætterkultur, om at fjerne forhindringerne for at udleve virkelysten og sørge for, at flere lykkes med det.

I SF arbejder vi for en iværksætterstrategi, som ikke taber blikket fra de små iværksætteres behov ved, at stirre sig blind på rammevilkårene for de større virksomheder.

I stedet for skattelettelser til dem som lykkes, så handler det om en mere mangfoldig iværksætterkultur i Danmark.

Læs også

Tallene skriger til himlen

Når kvinder skaber 27 procent af virksomhederne, men kun får 1,7 procent af investeringerne, så skriger det til himlen om manglende mangfoldighed.

På den måde taber vi tonsvis af talent på gulvet.

Løsningen er blandt andet at forpligte EIFO på et diversitetsmål for deres direkte investeringer, og at sikre bedre vilkår for iværksætteri under barsel.

Når nye ideer stoppes ved, at man som nystartet virksomhed ikke kan få en erhvervskonto i banken, eller når store virksomheder udnytter deres markedsposition til urimeligt lange betalingsfrister, så kvæler det mange nye virksomheder.

Og når der kun opstår et fåtal af demokratisk ejede virksomheder i Danmark, mens netop den ejerform spirer i flere andre europæiske lande, er der et uforløst potentiale.

Fokusér på andet end skatteforhold

Desværre handler for meget af den offentlige debat om iværksætterstrategien i dag om skatteforhold, når først en virksomhed er lykkedes.

Når iværksætterne spændes for vognen med skattelettelser til erhvervslivet, så taber muligheden for at skabe en mere mangfoldig iværksætterkultur i Danmark.

Sigurd Agersnap
Iværksætterordfører, Socialistisk Folkeparti

Selvfølgelig betyder skat noget, men det er ikke forskellen på om man kan leve rigtigt godt eller bare godt af sin virksomhed, der gør forskellen.

Forskellen er, om man får den rette hjælp og fair muligheder i den første tid.

Når der snakkes om at fjerne lagerbeskatning ved børsnotering, generelt lavere kapitalbeskatning og en sænkelse af generationsskifteskatten, handler alle om, hvordan virksomhedsejere kan slippe billigere i skat, når først virksomheden er lykkedes.

Det kan vi have forskellige holdninger til politisk, det er helt fair, men at det skulle være det vigtigste, for at få flere nye ideer til at lykkes, er svært at forstå.

Når iværksætterne spændes for vognen med skattelettelser til erhvervslivet, så taber vi muligheden for at skabe en mere mangfoldig iværksætterkultur.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigurd Agersnap

MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2020)

Jeff Bezos

Formand og stifter, Amazon
Princeton University (1986), speciale i elektroteknik og datalogi

Mark Zuckerberg

Adm. direktør og grundlægger, Facebook, iværksætter

0:000:00