Vi kender navnene på de helt store globale iværksættersuccesser; Facebook, Uber og Spotify. Og ser vi på de unicorns, som danskere har stiftet, springer navne som Just Eat, Unity og Trustpilot i øjnene.

Deres fællestræk er, at de er blevet til de succeser, som de er, fordi de undervejs er blevet tilført kapital fra danske eller udenlandske venturefonde. 

En andet fællesnævner er, at de kun udgør toppen af isbjerget. Bag avissidernes overskrifter gemmer sig en skov af talentfulde danske startups, der uge efter uge hiver de ventureinvesteringer hjem, som i dagens globale marked er forudsætningen for, at iværksættere kan skabe en stor international virksomhed fra bunden.

Fra virkelighedens verden kan for eksempel nævnes Boozt, der sidste år blev børsnoteret efter finansiel støtte fra blandt andet den danske venturefond Heartcore Capital. Også Pleo, Templefay og Vivino har fået skub i den udenlandske ekspansion efter ventureinvesteringer. Temaet i dag er derfor: Venture – det batter.

For folk, der dagligt arbejder med iværksætteri eller investeringer, er det soleklart, hvad venture er.

Præcis, som en gartner også kender navnene på alle sine roser. Men for mange andre er venture et begreb uden nogen mening. Lidt ligesom vi kender til begrebet en "engelsk rose", men ikke ved mere. Det er en skam.

Navnlig fra et politisk perspektiv har venturebegrebet relevans. I 2019 tiltrak danske startups således fire milliarder kroner i venturekapital. Det svarer til 77 millioner kroner om ugen. 

Her er – vel at mærke – tale om investeringer, som var gået Danmarks næse forbi, hvis vi ikke havde haft talentfulde danske startups, som venturefondene kunne investere i. Vi må derfor ikke undervurdere iværksætteres samfundsmæssige betydning.

Men den samfundsøkonomiske gevinst ved ventureinvesteringer stopper ikke her. En analyse fra Deutsche Bank viser, at for hver gang der tilføres en ekstra krone venturekapital til danske virksomheder, er gevinsten for samfundet op imod ti kroner.

Det vil sige, at de fire milliarder kroner, som danske og udenlandske venturefonde i 2019 investerede i det danske startupmiljø, overtid vil skabe en samfundsøkonomisk gevinst, der svarer til 40 milliarder kroner. Ja, som sagt: Venture – det batter.

Uanset om man interesserer sig for erhvervsforhold eller ej, og uanset om man synes, at investeringer er sjovt eller søvndyssende, er det vigtigt, at de politikere, der bærer ansvaret for vores samfundsindretning, sætter sig ind i, hvad ventureinvesteringer er, og hvordan en venturefond opererer. 

Politisk uvidenhed og unødvendige misforståelser kan ellers koste dyrt. Så lad os få begrebet på plads. Én gang for alle.

Vi må forvente, at flere og flere etablerede selskaber vil etablere tilsvarende venturestrukturer

Henriette Kinnunen
Kommentarskribent

Venturebegrebet er oprindeligt afledt af det engelske ord "adventure", som på dansk betyder eventyr. Venturekapital dækker således over investeringer i især unge virksomheder med potentiale til stort væksteventyr, hvor man mod investeringen får aktier i virksomheden. Præcis som vi kender det fra tv-programmet 'Løvens Hule,' hvilket jeg beskrev i min forrige kommentar i Altinget.

Men hvor kommer venturekapitalen så fra?

Svaret er, at kilderne til venturekapital er mange og forskelligartede. I stigende grad ser vi for eksempel, at etablerede virksomheder investerer i innovation og startups inden for områder, der er beslægtet med deres eget kerneområde. Det kalder man corporate venture.

Som eksempler på corporate venture kan nævnes Novo, Lundbeck og Maersk, der alle har ventureselskaber i deres koncernstrukturer. Leo Pharma bevæger sig i samme den retning, og vi må forvente, at flere og flere etablerede selskaber vil etablere tilsvarende venturestrukturer, som kan være med til at udvikle og skabe innovation også i selve kerneforretningen.

En mere udbredt og traditionel model er dog, at personer med erfaring inden for et forretningsområde går sammen om at stifte et ventureselskab, som skal investere i virksomheder inden for netop dette område.

Bag ByFounders, som blev stiftet i 2017, står for eksempel to erfarne iværksættere med ambitioner om at hjælpe næste generation af iværksættervirksomheder på vej. Mens Nordic Alpha Partners – et andet dansk ventureselskab – er stiftet af personer med en fortid i Vækstfonden, har erfaring med at investere i blandt andet robotteknologi. 

Først når de juridiske rammer er på plads, teamet er sat, og strategien er defineret, går jagten på kapital ind. Her retter man især blikket mod institutionelle investorer som for eksempel Vækstfonden, familievirksomheder, erhvervsdrivende fonde og pensionskasser. Kun hvis man får kapitaltilsagn fra et tilstrækkeligt stort antal investorer, vil der oprettes en egentlig venturefond, som forestår investeringerne.

Netop det aktive ejerskab er forskellen på, om ventureeventyret batter eller skvatter

Henriette Kinnunen
Kommentarskribent

Venturefondes investeringsmandat er ofte begrænset til ti år. Det skyldes, at investorerne har interesse i at få et få et afkast hurtigt retur og ikke være bundet op på for mange lange investeringer. 

I praksis betyder det, at fonden indenfor denne periode skal nå at investere i selskaber, udvikle dem og afhænde dem igen. Derfor omtales ventureselskabers fonde ofte som fond "nummer" et, to eller tre. 

Tidsmæssigt falder ventureinvesteringer først, når virksomheden er forbi "bootstrapping" og "Dødens dal", som jeg har tidligere har skrevet om i Altinget. Men da investeringerne stadig sker i en tidlig fase, er investeringerne højrisikobetonede: 

Nogle fører til tab, de fleste kører i nul, mens enkelte vil være såkaldte homeruns, som generer et så stort afkast, at det dækker tabet fra fondens øvrige investeringer. Og mere end det. 

For venturefondens investorer er det afgørende, at de honoreres med et afkast, der overstiger, hvad de ville kunne få, hvis de investerede i mindre risikobetonede aktiver. 

Markedskræfternes logik er ganske enkelt, at hvis venturefonden giver et afkast til sine investorer, som er lavere, end hvad de kan få andre steder, så afviser investorerne at investere, når der næste gang skal rejses kapital til en venturefond.  

Det kendetegner derfor venturefonde, at de udøver aktivt ejerskab i selskaberne, hvori de investerer. Det er deres adelsmærke, at de ikke kun bidrager med kapital, men også med branchekendskab, strategi og kontakter, som er centralt for at hjælpe en virksomhed hurtigt ud over stepperne.