CKU: Protesterne imod koranafbrændinger kalder på en styrket indsats for religionsfrihed

Og fredsrettighed, fordi den netop beskytter – også mindretallets – ret til at tænke og tro anderledes, end præsten eller imamen prædiker. På den måde sikrer rettigheden, at vi kan leve side om side, selvom vi er dybt uenige.

I den aktuelle sag forstår vi godt de udenrigspolitiske dilemmaer. Vi forstår godt, at der nogle gange skal balanceres mellem idealisme og pragmatisme.

Men det er helt afgørende, at Danmark forbliver en stærk stemme for demokrati og menneskerettigheder – herunder også for tros-, tanke- og religionsfrihed.

Trosforfølgelse

Alt for mange steder i verden bliver mennesker forfulgt for det, de tror på eller ikke tror på.

Det gælder i høj grad også i de muslimske lande, hvor protesterne imod koranafbrændingerne har været voldsomme, og hvor kristne og andre minoriteter – herunder også muslimske minoriteter – udsættes for forskellige typer af diskrimination, vold og forfølgelse.

Religionsfrihed handler om at beskytte menneskers ret til at tro, skifte tro, ikke tro og jo altså også til at kritisere tro.

Katja Gunnertoft Bojsen og Daniel Toft Jakobsen
Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde

Det kan for eksempel være fysiske overgreb, angreb på kirker, dagligdags chikane, diskriminerende lovgivning, forbud imod at missionere og konvertere, blasfemianklager med dertil hørende potentiel fængsling eller endog dødsstraf for helt banale handlinger.

Siden 2018 har skiftende regeringer da også taget vigtige skridt i retning af at sætte fokus på denne grundlæggende menneskerettighed, hvis afgørende betydning for en positiv samfundsudvikling ellers let kan blive glemt i meget sekulære lande som Danmark.

Men vi kan stadig gøre meget mere.

Det vil være et stærkt internationalt signal netop nu at styrke indsatsen for tros-, tanke- og religionsfrihed og engagere os i kampen for de muslimer, der chikaneres, forfølges og det, der er værre, i Myanmar, Kina, Indien og flere andre steder.

Det samme gælder selvsagt de kristne, ateister og andre minoriteter, der oplever diskrimination og forfølgelse i mange både muslimske og ikke-muslimske lande.

Uanset om man særligt har hjerte for forfulgte kristne, muslimer, humanister, en helt fjerde gruppe eller dem alle sammen på én gang, er den rigtige og mest effektive måde at hjælpe på at styrke indsatsen for tros-, tanke- og religionsfriheden for alle.

Mennesker har ret til at tro og ikke tro

Konkret foreslår vi, at støtten til danske civilsamfundsorganisationer indsatser for tros- og religionsfrihed øges til samme niveau som andre rettigheder.

Hertil bør tros- og religionsfrihed gøres til en reel tværgående prioritet i Danmarks bilaterale samarbejde både på ambassaderne, i regionale indsatser som det arabiske partnerskabsprogram, Naboskabsprogrammet og Sahel.

Endelig skal Danmark i internationale fora som FN og EU fremme en menneskerettighedsbaseret tilgang til tros- og religionsfrihed.

Forhåbentlig vil en styrket indsats på sigt også føre til en øget forståelse og respekt for tros-, tanke- og religionsfrihed der, hvor protesterne og truslerne imod Danmark har været størst – herunder for den grundlæggende pointe, at religionsfrihed ikke handler om at beskytte religion eller religiøse følelser.

Religionsfrihed handler om at beskytte menneskers ret til at tro, skifte tro, ikke tro og jo altså også til at kritisere tro.