For 85 år siden blev Krystalnatten startskuddet til historiens største folkedrab. Nu advarer forsker om danske jøders sikkerhed

Og spørger man forskeren, hvilke tanker hun gør sig om antisemitisme her 85 år efter Krystalnatten, svarer hun prompte:

"Danske jøders sikkerhed og mulighed for at leve et jødisk liv i Danmark er alvorligt truet. Vi troede, at antisemitisme var et overstået kapitel i 1945, men i virkeligheden har den bare muteret og antaget nye former."

Sofie Lene Bak er særligt deprimeret over, at man 85 år efter Krystalnatten kan konstatere, at jøder fortsat bliver gjort til syndebuk i alskens henseender.

"Historisk set har det meget ofte været jøden, der endte med at få skylden for udviklinger i et makroperspektiv, som egentlig ikke rigtig havde noget subjekt eller var nogens skyld," siger hun og peger på antisemitismen som iboende i samfundet:

"Vi skal se i øjnene, at antisemitisme er en del af vores kulturarv, hvor stereotyper, fordomme og forestillinger om jøder er opbygget gennem hundredvis af år. Antisemitisme og racisme blev ganske vist skandaliseret efter holocaust, men vi har aldrig haft et aktivt opgør med tankegangen."

Stigende antisemitisme

Det Jødiske Samfund melder, at der er sket en "stærk stigning" i antisemitiske hændelser siden 7. oktober. Forventer du, at vi vil se en yderligere stigning?

"Desværre ja. Vi må dog ikke glemme, at antisemitisme allerede var stigende før 7. oktober. Dels på grund af konflikten i Mellemøsten, men også på grund af andre ting som for eksempel diskussionen om mandlig omskæring," siger Sofie Lene Bak og fremhæver den aftagende følsomhed overfor holocaust som en underliggende faktor:

Antizionisme er et krysterbegreb, da man et eller andet sted siger, at alt, der har noget med Israel at gøre, er noget andet end antisemitisme – og det er jo ikke sandt

Sofie Lene Bak
Holocaust- og antisemitismeforsker, Københavns Universitet

"Jo længere vi kommer i tid fra holocaust og jo færre vidner, der rent faktisk er i live, vil der ske en normalisering eller historisering af begivenheden. Det betyder samtidig, at den følsomhed, man har haft overfor holocaust, vil aftage med årene."

Normalisering af begivenheder som holocaust er et grundvilkår for en historiker som Sofie Lene Bak, der bekymrer sig mere for vores manglende viden om antisemitisme.

"Vi ved faktisk ikke så meget om, hvor udbredt antisemitismen er, eller hvor vigtig Israel-Palæstina-konflikten er for udbredelsen. Der er nogle europæiske analyseinstitutioner, som prøver at holde øje med det. Men vi har ikke nogen systematisk indsats i Danmark.”

Venstrefløjens svigt

Den tyske vicekansler Robert Habeck udpeger blandt andre* venstrefløjen og muslimske miljøer som antisemitismens drivende kraft for nuværende. Er du enig i det?

"Det er helt klart i meget høj grad i visse muslimske miljøer og på venstrefløjen, at vi ser antisemitisme forbundet med den nuværende konflikt. Det handler jo om, at der er rigtig mange på venstrefløjen – også rigtig mange søde, kærlige, vidunderlige unge mennesker – som har en helt masse automatreaktioner i mødet med den her konflikt," siger Sofie Lene Bak og uddyber:

"De tolker begivenhederne som en neokolonial konflikt, hvor automatreaktionen er at stemple Israel som kolonimagt og Palæstina som offer. Det sker på trods af, at det faktisk er sprogligt muligt at formulere sig på en måde, hvor man ikke tyr til stereotyper, der på forhånd udpeger den ene som skurk og den anden som offer."

Udover den vestlige venstrefløjs manglende perspektiver i debatten peger Sofie Lene Bak på venstrefløjens svigt af den israelske pendant.

"De føler sig ekstremt forladt. For hvor er den vestlige venstrefløjs solidaritet med venstrefløjen i Israel henne? Det er jo potentielt dem, som skal vælte Benjamin Netanyahu og skabe et andet regime og en forudsætning for fred."

I forlængelse heraf drejer samtalen sig over på de mange pro-palæstinensiske demonstrationer rundt omkring i Vesten.

Er det antisemitisme, når demonstranter råber "from the river to the sea"?

"Det handler jo dybest set om, at man anfægter Israels ret til at eksistere – og jeg kender ikke nogen anden historisk eller aktuel sammenhæng, hvor man helt grundlæggende anfægter en stats ret til at eksistere."

"Men jeg er i tvivl om, hvorvidt sloganet altid er udtryk for antisemitisme, da jeg er mere optaget af måden, hvorpå man tænker om jøder, hvilket kan være svært at afgøre ud fra et enkelt slogan. Det kræver, at man forstår den kontekst, hvor det sker."

Israels fremfærd kan forklares med en meget stærk optagethed af at skabe tryghed og sikkerhed

Sofie Lene Bak
Holocaust- og antisemitismeforsker, Københavns Universitet

Hvorfor er det så svært at adskille antisemitisme fra Israelkritik?

”Nogle tyrer i den forbindelse til hjælpebegreber som antizionisme, og det kan man for min skyld også godt gøre. Nogen forskere vil dog mene, at antizionisme per definition er antisemitisme, men det gør jeg personligt ikke.”

Har en gruppe kunststuderende så en pointe, når de proklamerer, at antizionisme ikke er antisemitisme?

"Det kommer an på, hvordan begrebet bruges. Det bliver derfor hurtigt en meget abstrakt diskussion," siger Sofie Lene Bak og fortsætter:

"Men hvis man har en ekstrem aggressiv holdning til staten Israel og mener, at Israel bare skal smides i havet, så argumenteres der oftest indenfor en diskurs, hvor man også er meget negativt indstillet overfor jøder som helhed."

Selvom Sofie Lene Bak ikke mener, at parolerne per automatik er antisemitisme, retter hun alligevel en kritik af begrebet:

"Man kan ofte argumentere for, at antizionisme er antisemitisme. Det er også derfor, at antizionisme er et krysterbegreb, da man et eller andet sted siger, at alt, der har noget med Israel at gøre, er noget andet end antisemitisme – og det er jo ikke sandt."

Jødisk tryghedsbehov

Har Israels ageren siden statens oprettelse i 1948 været med til at skabe grobunden for den antisemitisme, staten oprindeligt blev oprettet for at beskytte jøderne imod?

"Det er i hvert fald et paradoks. For du møder ikke en holocaust-forsker, som ikke på en eller anden måde har en forståelse for jødernes ekstremt dybfølte behov for at have et sikkert sted, hvor de kan være i fred."

"Og så er det jo forfærdeligt, at det i virkeligheden har haft den modsatte effekt. Israel har stort set ikke kunne leve i fred, hvilket har skabt en kultur, hvor man på mange måder berettiget har behov for at beskytte sig mod sine fjender på måder, der i perioder gør det meget svært at være ven af Israel," siger Sofie Lene Bak og fortsætter:

"Man kan således forklare Israels fremfærd med den ekstreme rolle holocausterindringen spiller, som en meget stærk optagethed af at skabe tryghed og sikkerhed," siger Sofie Lene Bak og slutter interviewet med ordene:

"Og lige nu føler jøderne i Danmark og resten af verden ikke den tryghed."

Præcisering 10. november kl 15.07: I første version af artiklen fremgik det ikke, at Robert Habeck også udpeger andre end venstrefløjen og muslimske miljøer som drivkraft bag antisemitismen. Men i talen nævner han også den tyske højrefløj. Altinget beklager fejlen.