DA: Folk lever i usikkerhed på grund af Brexit

FOLKEMØDE: Tusindvis af danskere er i klemme på grund af Brexit, advarer Dansk Arbejdsgiverforening, der opfordrer til at få skabt klarhed om deres rettigheder, når briterne forlader EU.

BRUXELLES: EU og briterne bliver nødt til hurtigst muligt at få kastet lys over, hvad der skal ske med de millioner af borgere og tusindvis af virksomheder, der kommer i klemme, når briterne inden for de næste par år forlader EU.

Det er mantraet fra Dansk Arbejdsgiverforening, der blandt andet på møder med EU’s chefforhandler, Michel Barnier, har indskærpet, at de anslået tre millioner EU-borgere i Storbritannien og 1,3 millioner briter i resten af EU ikke må blive gidsler i skilsmisseforhandlingerne mellem de to parter.

For det er ren gift for både borgere og virksomheder at leve i usikkerhed, lyder det fra europapolitisk chef, Christiane Miβlbeck-Winberg.

”Man kan blive ved med at diskutere vores forhold til hinanden på et overordnet plan. Men det er altså nogle helt almindelige mennesker, som bliver berørt af det her, og vi skal sikre os, at de ikke lever i den usikkerhed i al for lang tid,” siger Christiane Miβlbeck-Winberg.

”Det er noget, man bliver nødt til at tage hånd om meget hurtigt. Man kan ikke bare klare det med handelsaftaler om otte eller ti år,” siger hun med henvisning til, at mange forudser, at det er den tid, det vil tage at få endelige aftaler på plads med briterne om det fremtidige forhold, selv om forhandlingerne kun er sat til at tage to år.

Sværere og mere bøvlet
Ifølge DA’s tal er der omkring 20.000 danskere i Storbritannien, hvoraf cirka halvdelen arbejder, og omkring 1400 studerer. Dertil kommer omkring 9.000 briter, der arbejder i Danmark.

Danske virksomheder har investeret anslået 137 milliarder kroner på at etablere sig i Storbritannien, hvilket gør det til det land efter Sverige, hvor erhvervslivet har lagt flest penge. Det betyder også, at der er 700 danske datterselskaber med cirka 90.000 ansatte i Storbritannien, der pludselig ikke længere frit kan rekruttere fra andre EU-lande.

”Når man begynder at se rent juridisk på, hvad det betyder, når Storbritannien bliver et tredjeland, så vil det have enorme konsekvenser. Både for den enkelte dansker eller for den brite, der er taget til den anden side af Kanalen, men også for virksomhederne der ikke længere kan bruge de ordninger, som vi har i dag. Hvad enten det er udstationeringer eller de såkaldte koncern-interne udstationeringer, så vil det pludselig give nogle enorme administrative hurdles,” siger DA-chefen.

”Og det er ren gift for virksomhederne, at de ikke ved, hvad reglerne kommer til at være”.

Først på listen
EU-chefforhandler Michel Barnier har allerede fra starten gjort klart, at borgerne - sammen med den komplicerede situation ved EU’s nye ydre grænse på den delte irske ø og de mere praktiske og økonomiske konsekvenserne af briternes exit - er det allerførste, der skal på bordet, når EU-forhandlerne formodentlig en gang i næste uge for første gang mødes med deres britiske modstykker.

EU-siden står fuldstændig fast på, at forhandlingerne om for eksempel det fremtidige handelsforhold ikke kan starte, før der er opnået ”tilstrækkeligt fremskridt” på de tre områder.

På grund af forhandlingernes kompleksitet frygter DA dog stadig, at afgørelsen af deres virksomheders ansatte skæbne kommer til at trække ud - på linje med mange andres.

”Det rammer jo alle persongrupper. En del af dem er den vandrende arbejdskraft. Men en del af dem er studerende, turister og pensionister,”

”De skal leve med en usikkerhed om, hvilke rettigheder de har, og hvad der kommer til at ske med dem,” siger DA’s EU-chef.

Ingen blød Brexit
Efter valgnederlaget til den konservative britiske regering i sidste uge har det rumlet med rygter om, at briterne måske ikke vil gå efter en lige så hård skilsmisse fra europæerne som først planlagt.

Når det kommer til personers fri bevægelighed, er der dog ikke meget, der tyder på, at linjen bliver svækket, mener Christiane Miβlbeck-Winberg.

”Der er ikke noget at rafle om. Vi ved, at det forsvinder, så snart Brexit er en realitet, fordi det jo netop er det, Storbritannien gerne vil have styr på. De vil selv bestemme, hvor mange der kommer ind,” siger hun.

DA’s europapolitiske direktør diskuterer Brexit på folkemødet med EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (DF), Jeppe Kofod (S) og Morten Helveg Petersen (R), samt direktør Christian Sieverts fra fiskekonservesproducenten Bornholms. Det sker på Altingets scene på Grønbechs hotel kl. 15.15-16.

Forrige artikel Brexit-forhandlere: Vi håber på en konstruktiv tone Brexit-forhandlere: Vi håber på en konstruktiv tone Næste artikel Landbrugsstøtte i spil: Organisationer kræver halv milliard til miljøet Landbrugsstøtte i spil: Organisationer kræver halv milliard til miljøet