Dansk Erhverv: Frihandelsspeederen i bund

DEBAT: For små virksomheder kan et enkelt fejlslagent salgsfremstød i udlandet blive katastrofalt. Man bør derfor bestræbe sig på at sænke barrierer og omkostninger ved international handel, skriver Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv.

Af Michael Bremerskov Jensen
Chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv

Den amerikanske nobelpristager i økonomi, Paul Krugman, sagde engang, at produktivitet ikke er alt, men at det på den lange bane næsten er alt.

Det har han ret i, og den beskedne produktivitetsvækst, som vi har haft herhjemme gennem flere år, har løbende givet anledning til berettiget bekymring. Det fik i 2012 den daværende regering til at nedsætte Produktivitetskommissionen, som i en af sine rapporter fastslog, at deltagelse i international handel udgør én af de vigtigste drivkræfter for produktivitetsvæksten i danske virksomheder. En helt fundamental iagttagelse, som et hav af forskningsstudier fra ind- og udland har påvist. International handel baner vej for øget specialisering, ny viden og stordriftsfordele, hvilket styrker virksomhedernes produktivitet.

Meget på spil for små virksomheder
Det er samtidig en kendsgerning, at store virksomheder, ikke bare i Danmark - men også på globalt plan, handler mere med udlandet end små virksomheder. Herhjemme tegner de 100 største virksomheder sig for halvdelen af vores samlede vareeksport, og de 500 største står for hele 74 pct. Det kræver en vis portion finansiering, specialviden, administrativ kapacitet og risikovillighed, før man som virksomhed overhovedet kan begive sig i kast med eksport eller import. For små og mellemstore virksomheder med knappe ressourcer kan et enkelt fejlslagent salgsfremstød i udlandet eller en enkelt upålidelig udenlandsk leverandør nemt blive en eksistentiel trussel.

For Danmark, hvor virksomheder med under 100 ansatte tegner sig for knap 40 pct. af beskæftigelsen (både den private og offentlige) og udgør 99 pct. af samtlige registrerede virksomheder, er det en særlig akut udfordring, at små virksomheder handler mindre med udlandet end store. Sagt med andre ord er det som følge af vores erhvervsstruktur særligt vigtigt, at man fra politisk hold udfolder aktive bestræbelser på at sænke barrierer og omkostninger ved international handel for små og mellemstore virksomheder. Lykkes det, vil disse virksomheder kunne høste produktivitetsgevinster, ligesom bevægelsen af arbejdskraft og kapital fra lavproduktive til højproduktive danske virksomheder vil blive styrket. Alt sammen godt for samfundsøkonomien. (Artiklen fortsætter under figuren)


I sin seneste ”World Trade Report” har verdenshandelsorganisationen WTO samlet den tilgængelige internationale forskning vedrørende små og mellemstore virksomheders deltagelse i international handel, og WTO kommer med en række vigtige observationer og anbefalinger, der fortjener ekstra opmærksomhed.

E-handel skaber muligheder
For det første slås det fast, at e-handel og internettet har givet små og mellemstore virksomheder langt større muligheder for at nå kunder eller leverandører i udlandet end tidligere.

Handelsplatforme som Amazon, eBay, Paypal, Alibaba og Global Sources skaber synlighed, information og tillid mellem køber og sælger og nedbringer omkostningerne forbundet ved at handle på tværs af landegrænser. Det er en stor hjælp især for små virksomheder uden en fysisk tilstedeværelse på andre markeder.

Omvendt kræver det en løbende opgradering af it-investeringer og it-færdigheder at få succes med e-handel, hvilket i særlig grad udfordrer mindre virksomheder med små udviklingsbudgetter. Mere fokus på it og digitalisering i uddannelsessystemet er derfor vigtigt også i denne kontekst, da det kan være med til at mindske kompetencegabet mellem små og store virksomheder på it-området.

Pres på protektionister
For det andet vælger små og mellemstore virksomheder logisk nok de mest omkostningslette og mindst risikable strategier for deres internationalisering. Dette er enten som underleverandør til en indenlandsk eksportvirksomhed (indirekte eksport) eller som direkte eksportør, men uden ledsagende etablering af en kommerciel tilstedeværelse på det pågældende marked.

Internationalisering, der omfatter investeringer i fysisk produktion eller forskningsfaciliteter i udlandet er stærkt ressourcekrævende og typisk forbeholdt større virksomheder. Herved bliver små og mellemstore virksomheder særligt sårbare overfor den form for protektionisme, der kendes som ”lokaliseringskrav”.

Det vil sige lokale myndighedskrav om, at udenlandske eksportører skal etablere sig fysisk på markedet eller ansætte lokal arbejdskraft for at få lov til at sælge deres varer på det pågældende marked. Antallet af diskriminerende lokaliseringskrav har været stigende på verdensplan siden finanskrisen i 2008/09. Derfor bør Danmark presse mere på for, at EU sætter sin politiske og økonomiske tyngde ind overfor samhandelspartnere såsom USA, Rusland, Brasilien og Indien, der hører til blandt de værste protektionister i netop den sammenhæng.

Forskel på stor og lille
For det tredje er der klare forskelle mellem små og store virksomheder i deres vægtning af de forskellige barrierer, som de støder ind i, når de ønsker at handle med udlandet.

Ifølge en vægtet spørgeskemaundersøgelse af 8.400 tilfældigt udvalgte amerikanske vareeksportører foretaget i 2010, var den klart største handelsbarriere for virksomheder med under 500 ansatte at finde en udenlandsk samarbejdspartner. Det udgjorde omvendt kun en ganske lille udfordring for amerikanske vareeksportører med over 500 ansatte.

De efterfølgende fem mest besværlige barrierer for de mindre virksomheder var henholdsvis transportomkostninger, diskrimination til fordel for lokalt producerede varer, told, problemer med at gennemføre betalinger - samt finansiering. For de stores vedkommende var det transportudgifter, udenlandsk myndighedsregulering, internationale skatteforhold, diskrimination til fordel for lokalt producerede varer og utilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle rettigheder.

Man skal naturligvis være varsom med at overføre en amerikansk undersøgelse til danske forhold. Hvad amerikanerne regner for små virksomheder, regner vi for store. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de relativt lave toldsatser på verdensplan stadig udgør et væsentligt problem for de mindre virksomheder i betragtning af, at de globale toldsatser er blevet reduceret markant i løbet af de sidste 25 år. En forklaring kunne være, at de mindre virksomheder, der opererer med større enhedsomkostninger, færre ressourcer, lavere produktivitet og derfor mindre konkurrenceevne end store virksomheder, er mere sårbare overfor selv lave toldsatser, fordi deres produkter befinder sig lige på kanten af, hvad der kan sælges på det pågældende eksportmarked i forhold til lokale og internationale konkurrenter.

En anden forklaring er givetvis, at de i langt mindre grad end store virksomheder råder over egne fabrikker og salgskontorer i andre lande, som gør det muligt for dem at levere internt i landet, uden at der pålægges told. Uanset de bagvedliggende årsager bør man fra dansk side og i EU fortsat holde skarpt øje med niveauet for toldbeskyttelsen hos vore samhandelspartnere. EU’s kommende frihandelsaftaler med Canada (CETA), Japan, Vietnam, Singapore og forhåbentlig en skønne dag også med USA (TTIP) vil derfor i særlig grad være godt for små og mellemstore virksomheder.

Serviceudbydere på midlertidigt ophold
For det fjerde identificerer WTO’s rapport de barrierer, som gør mest ondt på små og mellemstore serviceeksportører. Serviceeksport kan grundlæggende foregå på fire forskellige måder: 1) Levering af tjenesteydelser over en landegrænse (f.eks. når en dansk forretningsmand ringer til en tysk advokat for at få rådgivning om tyske skatteforhold), 2) Forbrug af tjenesteydelser i udlandet (f.eks. udenlandske turister eller patienter, der køber et dansk hotelværelse eller hofteoperation på et dansk hospital) 3) Etablering af kommerciel tilstedeværelse til salg af tjenesteydelser på et udenlandsk marked (f.eks. et dansk arkitektfirma i Berlin) og 4) Midlertidig tilstedeværelse af en selvstændig udenlandsk serviceudbyder (f.eks. danske bygningsarbejdere, der opfører en villa udenfor Oslo).

Hvis vi ser bort fra forbrug af tjenester i udlandet, hvor eksportøren jo befinder sig i sit hjemland, har flere studier vist, at små og mellemstore virksomheder ikke overraskende vælger levering over landegrænser og midlertidig tilstedeværelse frem for at etablere sig udenfor hjemlandet.

Heraf er det især udenlandske serviceudbydere på midlertidigt ophold, der er særligt udsat overfor lokale myndighedskrav om eksempelvis maksimal kontraktlængde, autorisation, anerkendelse af kvalifikationer, sprogkompetence eller andre former for licenser og tilladelser. Store virksomheder kan nemmere ansætte lokal arbejdskraft til at overvinde disse barrierer, mens små serviceeksportører ofte må kigge sig om efter mere åbne markeder. Dansk Erhverv, som repræsenterer ca. 14.000 fortrinsvis mindre danske virksomheder, har længe arbejdet for, at der fra politisk hold bliver gjort mere for at lette adgangen til udenlandske markeder for danske serviceeksportører. WTO-rapporten bekræfter, at der er grund til at fortsætte disse bestræbelser.

Heldigvis er EU i sine frihandelshandelsaftaler med tredjelande i løbet af de sidste 10 år begyndt at arbejde mere systematisk på at sikre gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer og bedre adgang til offentlige indkøb i udlandet for europæiske serviceeksportører. Således finder man substantielle kapitler om disse områder i EU’s frihandelsaftale med Canada og efter alt at dømme også i den kommende aftale med Japan. Det vil vi i Dansk Erhverv gerne kvittere for, samtidig med at vi opfordrer EU-Kommissionen til at fortsætte den offensive linje på dette område. Det kan dansk erhvervsliv få rigtig meget gavn af.

Drop barriererne 
Frihandel er godt både for store og små virksomheder. Det står helt fast. Pointen i dette indlæg er, at restriktioner på frihandel i skikkelse af diskriminerende handelsbarrierer eller protektionistisk toldbeskyttelse ofte rammer små virksomheder med mindre finansiel modstandskraft og færre afsætningskanaler hårdere end store.

Et lille dansk modefirma, der foreløbigt kun har valgt at satse på det norske marked, risikerer at skulle dreje nøglen om, hvis nordmændene pludselig måtte vælge at indføre kvoter på deres beklædningsimport. Det samme vil ikke være tilfældet for Danmarks største eksportvirksomheder, der sælger deres produkter kloden rundt og følgelig nemmere kan øge deres afsætning på alternative markeder.

I lyset af at vi i Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, og meget af vores produktivitetsudfordring ligger gemt hos små, hjemmemarkedsorienterede virksomheder, er det af stor betydning, at EU accelererer arbejdet med at indgå frihandelsaftaler med de største økonomier udenfor Europa, herunder USA, Kina og Japan - samt indarbejder kapitler om serviceeksport i de gamle handelsaftaler med lande som eksempelvis Mexico og Sydafrika.

Det bør den danske regering presse på for. Danmark opnår - som en lille og åben økonomi med en stadig større servicesektor og en overvægt af virksomheder med under 100 ansatte – særligt store økonomiske fordele af sådan en offensiv tilgang.

Derfor – frihandelsspeederen i bund, tak!

Forrige artikel NOAH: CETA handler om, hvilken globalisering vi ønsker NOAH: CETA handler om, hvilken globalisering vi ønsker Næste artikel Venstre: Frihandelsaftaler er blevet en ideologisk kampplads Venstre: Frihandelsaftaler er blevet en ideologisk kampplads
  • Anmeld

    Mr. Herdrik Siegler · Finansielle låneydelser

    Finansielle låneydelser

    Er du på udkig efter et velrenommeret firma, der giver udlån med lav rente på kun 2%, så er du på rette sted, prøv det, og du bliver ikke skuffet over os, kontakt os via email. ......... herdriksieg@gmail.com for flere detaljer. Tak. Herdrik Siegler