Professor: Jeg bliver angrebet, hver gang jeg går imod menneskeretsmiljøet

REPLIK: Hverken Claus von Barnekow eller Jacques Hartmann ønsker at debattere de spørgsmål, Københavner-erklæringen rejser. I stedet angriber de mig på mine kvalifikationer, skriver professor Mads Bryde Andersen.

Af Mads Bryde Andersen
Professor, dr.jur., Københavns Universitet

Det er en speciel oplevelse at debattere menneskerettigheder med d'herrer Claus von Barnekow og Jacques Hartmann.

Inden de kommer til sagens kerne, som nu senest på Altinget 21. og 22. marts, skal man gennem en indledende runde om, hvem der nu er "ekspert" og dermed – må man forstå – værdig til at ytre sig.

Det er de to debattører selv, forstås.

Men en "professor i formueret", som Hartmann konsekvent kalder mig, er nok ikke.

Claus von Barnekow rejser utvetydigt spørgsmål ved mine "dybere forudsætninger" og "vidensmæssige erfaring". Til støtte for det har han så fundet en udtalelse fra 2005 – som jeg i øvrigt står ved – hvor jeg selv udtaler, at jeg ikke ser mig som "ekspert i menneskerettigheder".

Mere end professor i formueret
Selv om jeg egentlig har mere lyst til at diskutere sagens kerne, må jeg af hensyn til Altingets læsere give følgende objektivt konstaterbare oplysninger:

Siden jeg i midten af 1980'erne begyndte at bedrive retsvidenskab, har jeg beskæftiget mig med og publiceret fagfællebedømte, videnskabelige arbejder inden for vidt forskellige retsområder – for eksempel immaterialret, strafferet, it-sikkerhed, persondatabeskyttelse, pensionsret, advokatret, menneskerettigheder og ja – formueret.

Andre må vurdere kvaliteten af disse arbejder. Jeg har aldrig ført mig frem som "ekspert" på noget område, men glædet mig over, at mine bidrag har gjort nytte.

Derimod har jeg gerne og ofte debatteret relevante emner og – hvis der var grundlag herfor – deltaget i den offentlige debat, selv om jeg vidste, at jeg ville komme i modvind.

Det har en skatteyderbetalt universitetsforsker efter min opfattelse pligt til. Ingen har glæde af forskning, der blot søger at indpasse sig flertallets synspunkter.

Med en enkelt undtagelse har jeg altid mødt interesserede fagfæller, som har deltaget i den slags debatter. Menneskerettighedsområdet markerer denne undtagelse.

Angreb på mine kvalifikationer
Stort set hver gang, jeg har begivet mig ind i debatter om menneskerettigheder med synspunkter, der går imod mainstream-tænkning i det enorme menneskeretsmiljø, er jeg blevet angrebet på mine kvalifikationer.

Angrebene kommer typisk fra repræsentanter fra de menneskeretsorganisationer, ngo'er og forskningsmiljøer, der tydeligvis er bange for kritisk diskussion.

For jo mindre menneskerettighederne fylder i samfundet, desto mindre er der jo at forske i og agitere ud fra. I stedet for at kæmpe om synspunkterne går man så efter personerne.

Kun undtagelsesvis går debattører imod mig med faktuelle oplysninger, som jeg påstås at have overset. I en artikel i Weekendavisen her i efteråret påstod von Barnekow (vendt mod en pointe, som jeg havde fremført herom), at der skulle gælde en "retligt bindende sædvane", som afskar Danmark fra at melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention uden også at forlade Europarådet.

Da jeg bad ham dokumentere denne opsigtsvækkende påstand, krøb han til korset og indrømmede, at der vist bare var tale om nogle interne tanker, der havde fundet udtryk i et "internt papir" om "Europarådet uden UK?".

Nå ja, så havde emnet vist været drøftet uformelt uden for mødelokalerne i Strasbourg. Men andet var der ikke.

Ingen faktuelle argumenter
I sin artikel den 22. marts mener von Barnekow nu, at vi i Danmark selv anvender dynamiske fortolkninger, når vi for eksempel læser grundlovens ord om "kongen" som "statsministeren".

Synspunktet er helt irrelevant, eftersom dette særlige sprogbrug jo var klart forudsat, da vi fik grundloven. Det forholder sig helt modsat med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkninger.

Vil man ikke forsøge at argumentere imod med fakta, kan man i stedet mislæse modpartens synspunkter.

I sit indlæg 21. marts får Hartmann for eksempel min pointe helt galt i halsen, når han med en analogi til Alice i Eventyrland får mig til at mene, at menneskeretlige regler altid skal forstås på min måde, ikke på EMD's.

Det har jeg aldrig sagt eller ment: Når man har sat en domstol til at fortolke en tekst, gælder dens fortolkninger selvfølgelig. Kunne man ignorere EMD's dynamiske fortolkninger, behøvede politikerne slet ikke debattere dem.

Men denne status gør ikke disse fortolkninger immune for kritik. Selvfølgelig må man både kritisere enkeltafgørelser og selve fortolkningsstilen.

Sådan er det i et retssamfund. Og det må navnlig demokratisk valgte regeringer, der ser disse fortolkninger som et problem.

Ingen stemmeret til ngo'er
Men hverken von Barnekow eller Hartmann ønsker tydeligvis at debattere de spørgsmål, erklæringen rejser. Bortset fra det synspunkt om uafhængighed, som jeg har gendrevet, er deres eneste argument, at Danmark står alene.

Hertil er at sige følgende:

For det første ved vi først efter afslutningen af konferencen i april, hvor alene Danmark står.

Regeringens udkast er ikke frihåndstegning. Det er blevet til gennem det seneste år, hvor danske embedsmænd har rejst rundt til Europarådets mange medlemsstater for at sikre opbakning. Og efter en ekspertkonference i Kokkedal i november afholdt i regi af Europarådet.

Dette forarbejde garanterer selvfølgelig ikke, at teksten blot vedtages. Men at den på forhånd hældes ned ad brættet forekommer helt usandsynligt.

For det andet er det ikke de ngo'er og andre menneskerettighedsorganisationer, som Hartmann og von Barnekow støtter sig til, der skal stemme om Københavnererklæringen.

Afgørelsen træffes af de regeringsrepræsentanter, der er til stede i København, og som er ansvarlige over for hele deres vælgerunderlag – ikke kun de mandater, som enkelte ngo'er sidder på.

Nogle lande, som eksempelvis Storbritannien, er på forhånd kritiske over for EMD's dynamiske fortolkninger.

Andre er måske netop i disse år ved at få øjnene op for problemerne, for eksempel når omkostningerne ved EMD's dynamiske regulering af retten til familiesammenføring skal betales.

Enhver menneskeret har sin pris
Problemet med de dynamiske fortolkninger ligger nemlig i, at enhver menneskeret har en pris.

Den ækvivalerer med en pligt, andre har, eller noget, andre må tåle.

Jo mere man distancerer sig fra den kerne af menneskerettigheder, som i 1950 fandt vej til EMRK, desto vanskeligere bliver det at balancere ret med pligt.

Men jo mere demokratisk et system, man kommer fra, desto mere vil man ønske disse spørgsmål afgjort politisk.

EMD har indtil videre stort set kunnet udvikle disse dynamiske fortolkninger uden politiske reaktioner.

En årsag hertil har været, at det i praksis er umuligt at ændre EMRK's materielle bestemmelser. Men mindre kan gøre det. Henstillinger kan i sagens natur også spille en rolle.

Derfor er det fuldt berettiget, at Europarådets medlemsstater sætter sig sammen i København i april og drøfter EMD's dynamiske fortolkninger.

Forrige artikel Lektor: Hvor er den danske kritik af udskældt københavnererklæring? Lektor: Hvor er den danske kritik af udskældt københavnererklæring? Næste artikel Jens Rohde: EU's landbrugsbudget trænger til radikal nytænkning Jens Rohde: EU's landbrugsbudget trænger til radikal nytænkning
  • Anmeld

    Anne Albinus

    Vedr. udkast til København-erklæringen og kritik af EMDs dynamiske fortolkning

    En rettelse: Kokkedal ekspertkonferencen i november 2017 blev ikke, som Mads Bryde Andersen skriver, afholdt i regi af Europarådet, men i regi af Justitsministeriet. Repræsentanter fra Europarådet deltog dog:
    https://sites.google.com/site/dkogeuroparaadet/22-24-11-17

    MBA skriver: "Regeringens udkast er ikke frihåndstegning. Det er blevet til gennem det seneste år, hvor danske embedsmænd har rejst rundt til Europarådets mange medlemsstater for at sikre opbakning. Og efter en ekspertkonference i Kokkedal i november afholdt i regi af Europarådet."

    - Hvordan kan Justitsministeriets rejsehold have lyttet til de mange lande, de har besøgt, når udkastet til København-erklæringen (5.2.18) på 9 sider efter sigende fik så mange negative kommentarer fra mange medlemslande i Europarådet, at det nåede op på cirka 180 sider? Udkastet er blevet skrevet helt om.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke så kritiseret i medlemslandene, som MBA gerne vil give indtryk af.

    I Criticism of the European Court of Human Rights, Intersentia, 2016 kan man i konklusionen side 551 læses (Danmark var ikke med i undersøgelsen):

    "In most countries, the distinguished status of the ECHR shields the Convention system from fundamental criticism. Important exceptions are the UK and Norway, where an increase in impact has led to an upsurge in criticism. Only in France, Norway, Switzerland and the UK, a clear surge of criticism of the European Court of Human Rights can be detected. In the Netherlands, a brief but fierce critical wind has since subsided. In the majority of countries no clear increase of criticism is visible and criticism is generally not widespread, temporary in nature and case-specific. Only in the UK does this type of criticism appear to be picked up by a fraction of the political mainstream. Thus criticism focuses on the Court's functioning. With regard to the Court’s performance dimension, one can distinguish between criticism of its output and of its managerial performance. The primary source of criticism is the ECtHR's methods of interpretation and its too far-reaching scrutiny. This reveals the Court’s inherent difficulty. Precisely through its dynamics interpretation of the ECHR, ECtHR has been able to develop a standard of rights protection which is highly valued by most actors in the political, judicial and academic world throughout the country report”.

    Så vidt jeg har forstået var emnet “dynamisk fortolkning” da heller ikke det mest diskuterede på Kokkedal ekspertkonferencen.

    t.o. Ed Bates: The Senior Judiciary on ‘Strasbourg’ – More Supportive Than Some Would Have You Believe:

    https://ukconstitutionallaw.org/2015/05/28/ed-bates-the-senior-judiciary-on-strasbourg-more-supportive-than-some-would-have-you-believe/

    -Mht. om Danmark kan være medlem af EU, hvis vi træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som foreslået af MBA i en kronik i Berlingske 11.7.2017, kan svaret læses her:

    http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2017-002208&language=EN

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Danmark har sine egne domstole.

    Det er bredt anerkendt at menneskerettighedsdomstolen agerer "aktivistisk", altså dømmer på et grundlag der er præget af domstolens egen opfattelse af hvad retstilstanden skal være, mere end, hvad der var stifternes oprindelige mening. Det er ikke et værdig tilstand i et retssamfund, for en domstol skal ikke tage magten over lovgiver – det er alene diktatorens privilegium.

    Menneskerettighedskonventionen er på alle måder smuk men domstolen er et juridisk fejlskud og et angreb på det nationale folkestyres ret til, suverænt, at lade egne domstole tolke konventionstekster.

    For Danmarks vedkommende er det slet ikke muligt at lade overnationale domstole dømme hverken den danske stat eller dens borgere. Dette fordi Grundloven tildeler domstolene, de danske, den dømmende magt og dette er ikke ændret med indførelsen af § 20 i 1953-Grundloven. Det ville i givet fald have krævet en ændring af grundlovens § 3, hvis domstolene skulle fratages deres suverænitet. Det er ikke sket og overdragelse af domstolsbeføjelser til EMD er derfor på ingen måde legal.

    Danmark må meddele vore partnere, at vi har begået en juridisk fadæse som vi nu retter ved at opsige de bestemmelser i Menneskerettighedskonventionen der vedrører domstolen.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Sådan skal det ikke fungere.

    Dommer ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, Jon Fridrik Kjølbro, giver i et interview med Politiken, 22. jul. 2017 bl.a. udtryk for følgende.

    ”Når en sag verserer for Menneskerettighedsdomstolen, kan Danmark frit anmode om tilladelse til at intervenere og give udtryk for sine synspunkter. Det er ekstremt værdifuldt, når vi sidder som dommere og skal træffe afgørelser, at vi hører, hvad de forskellige medlemsstater mener. De får mulighed for at forklare, hvad deres retstilstand er, og hvorfor de mener, at en sådan afgørelse kan få uheldige konsekvenser for eksisterende retssystemer”.

    Jeg beundrer dommeren for den ærlige udmelding men det var skræmmende at høre fra netop en dommer, der burde have på det rene, at dommere alene retter sig efter lovens bogstav og lovgivers oprindelige mening med loven, sådan som den understøttes af dens forarbejder. Dette burde for en dansk jurist og dommer være en umulig hindring at overkomme, idet det er nedfældet i Grundlovens § 64.

    Senere i artiklen oplyser Politiken. Når domstolen i Strasbourg afsiger domme, sker det ved at fortolke den knap 70 år gamle menneskerettighedskonvention i et nutidigt lys. Ja, man takker - men det er da en rædselsfuld retstilstand som er helt i strid med magtens tredeling. Dommere skal ikke skrive loven om til "nutidigt behov" for derved gør de sig til lovgivere, hvilket alene er forbeholdt folkets valgte repræsentanter.

    Menneskerettighedsdomstolen bør afvikles. De nationale domstole kan herefter dømme på grundlag af konventionen og dens forarbejder. For Danmarks vedkommende bringer det os tilbage til Grundlovens vilje som bestemt i § 3.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    RE: Mads Bryde Andersen. Lov og orden?

    Tja. Når man melder sig i en debat må man også, selv om man er professor, regne med, at møde modargumenter. Man skal, som du selv skriver, ikke være bange for kritik.
    Du omtaler, at danske embedsmænd rejste rund i EU for at finde opbakning? Nå. Mig bekendt var statsministeren himself rundt i såvel Polen som Ungarn og vist nok Slovakiet for at finde politisk opbakning....Det var efter min opfattelse dybt bekymrende relateret til disse landes stærkt topstyrede og ret udemokratiske styreformer.
    ....
    Er ikke jurist, blot psykolog. Har arbejdet med børn og voksne i en menneskealder og har til enhver tid grundlæggende haft det synspunkt, at alle mennesker har de samme rettigheder og skal ydes den samme respekt uanset alder, evner og herkomst.
    ....
    Når man på tv i "Tinget" erfarer, at en minister, der har ansvaret for integrationens mennesker og et folketingsmedlem fra DF slå hinanden på skulderen i enighedens overbevisningen om, at man ikke blot skal gå til kanten af menneskerettighedskonventionen, men gerne ud over kanten, når der skal speciallovgives om udvisning af kriminelle udlændinge, må man som almindelig dansk borger tørre sig over panden.
    For når samme integrationsminister tilsidesætter høringsforpligtigelsen, når man adskiller ægtepar og børn på asylcentre, når tålt ophold skal være så utåleligt som muligt. Når samme minister "overser" en kendelse fra Menneskerettighedsdomstolen.... alt imens der sættes turbo på udvisninger af selv syge og svækkede mennesker til helt usikre forhold....
    SÅ bliver jeg som ganske almindelig, retskaffen borger dybt, dybt bekymret. HVAD er det, man hovedløst og selvforherligende er i gang med?
    Er opvokset i skyggen af 2. verdenskrig, hvilket har bidraget til en stor respekt for Menneskerettighedskonventionens betydning for hver eneste menneske....også i Danmark. DEN skal hverken minimeres eller indskrænkes.....slet ikke med henblik på at man dermed kan finde 'lovlige grunde' til uden forbehold at udvise nogle få mere eller mindre kriminelle lovovertrædere med mørk hud og måske en anden trosretning.
    *Gør man det, saver man den gren over, vi selv og vores Grundlov sidder på.*
    Når man som minister selv gang på gang overskrider sine ministerbeføjelser, "overser" kendelser og undlader at følge almindelige retsregler samtidigt med, at man engagerer sig særdeles energisk for minimering af mindretals rettigheder,...så bliver jeg som ganske almindelig dansk borger dybt bekymret, vred og krænket.
    Hvorfor kan ledende politikere omgås ministeransvarsloven, "overse" og lemfældigt omgå love og regler, uden det får konsekvenser.... og skærpede "straffe" ? Dette fremstår grelt, når samme ledende politiker med sammenbidt energi og magt udpeger mennesker fra mørkhårede minoritetsgrupper, der har overtrådt lovgivningen, som ekstremt kriminelle, der absolut skal udvises straks....uanset forseelsens grad og uanset hvad de vil blive udvist til?
    Denne mangel på selverkendelse og hadske projektion fra en magthavers side er dybt foruroligende,....især, når vedkommende sidder i en regering, der vil minimere eller "modernisere" Menneskerettighedskonventionen.
    Den skal ikke gradbøjes i relation til hvilken herkomst eller hvilken magtposition, man har.
    Sker det, må der ske "udvisninger" fra Slotsholmen.
    HOLD fingrene væk fra Menneskerettighedskonventionen.

  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Tak for temaet

    og tak til Krister Meyersahm for god indsigt!
    ............
    Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at vide, hvordan vi danskere er beskyttet af konventioner her, i vort eget land?

  • Anmeld

    Sten Bønsing · Professor, Aalborg Universitet

    Velvalgt kritik

    Hvor er det befriende og velvalgt, når kapaciteret som Mads Bryde Andersen fremsætter konstruktiv og velargumenteret kritik af udviklingen på menneskerettighedsområdet. Vi bør efter min mening være kritiske overfor for aktivistiske domstole. Efter dansk tradition bør retsudviklingen drives af politikere og ikke jurister. Et citat fra en anden dansk anerkendt juraprofessor (end MBA): "Man bliver ikke bedre til at kende retfærdighed af at have læst 5 år på jurastudiet". Stærk dommerskabt retsudvikling er næsten umulig at ændre politisk. Derimod har politisk bestemte regler mulighed for let ændring ad politisk vej.

  • Anmeld

    Anne ALbinus

    Spørgsmål til professor Sten Bønsing

    I et særnummer af "Juristen" juni 17 gjorde professor Mads Bryde Andersen sig til talsmand for at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme.

    I DR programmet "Slotsholmen" 24.8.17 sagde Bryde Andersen:

    "Så kan man vælge at gå solo. Og en af de veje, man i den forbindelse kan overveje, består i, at Danmark formelt træder ud af konventionen og opsiger den med 6 måneders varsel, men reelt bliver i konventionens system, men med den vigtige tilføjelse at det så ikke længere er Menneskerettighedsdomstolen, der fortolker den, men vores egne domstole. Modellen skulle altså være, at man siger konventionen op og afgiver en erklæring om, at man fortsat vil overholde konventionen i sin egen forståelse af de enkelte bestemmelser". Citat slut.

    - Allerede nu taler regeringen ofte om, at den ønsker at gå til kanten af konventionerne.

    En fremtidig regering kan ønske at overtræde konventionerne og vil da ikke huske erklæringen om at overholde konventionen.

    Mit spørgsmål er:

    Hvordan ser du professor Mads Bryde Andersens forslag om at træde ud af EMRK og afgive en erklæring om at overholde den som et resultat af en fra hans side "konstruktiv og velargumenteret kritik af udviklingen på menneskerettighedsområdet", som du beskriver det i dit indlæg?

    ----
    t.o. et indlæg fra professor Antoine Buyse, Universitetet i Utrecht, NL
    An unfair judgment on the European court of human rights:

    https://www.theguardian.com/commentisfree/libertycentral/2011/jun/14/attacks-european-court-of-human-rights-unjustified

  • Anmeld

    Jytte Fink · Uvedkommende

    Udviklingen på menneskerettighedsområdet!

    Jeg har aldrig forstået at der kan være et fælles menneske rigtigt ? i menneskerettighederne, da ikke alle lande gør noget for dette , men kun nogle! Der er jo lande der slet ikke tænker på deres befolkning, så arbejd der kære menneskerettigheder, de skal ikke sendes hertil!!
    Lande som vores der gennem en menneskealder har udviklet et samfund som er godt for befolkningen og er døde for at forsvare Deres land m.m.
    Hvorfor skal vi tvinges til at give samme standard til udefrakommende som vi hjælper (derimellem nogen der ikke vil os).
    VI skal da ikke levere på et fad i menneskerettighederne navn,
    Tænk at folk bare kan komme hertil og få stillet bolig til rådighed, kontanter(som man i øvrigt ikke ved hvor lander, her skulle uddeles købekort) sygehus hjælp på alle mulige måder psykisk, børn i institutioner
    og jeg kunne blive ved.
    Lad os så lige vende bøtten, hvor ville menneskerettighederne være hvis jeg kom til et muslimsk land for eksempel?
    Det der foregår er en skændsel mod vores egen befolkning som betaler deres skat til den danske befolkning og for at tingene skal køre i vores land, for det fælles bedste. det er nu ved at gå helt galt på GRUND af menneskerettighederne! Vågn dog op! Jeg er rystet over, hvad det er der sker i alt dette her, det må stoppe NU! Der må stilles folk til ansvar i alt dette her! Dette er der mange der taler, hvor længe gør de mon kun det! Det er det jeg frygter mest af alt som alm. borger.
    Så vend lige bøtten og stop dette gal matias!!!!

  • Anmeld

    Mikael Kenno Fogde · Ekstern Lektor i Individets Grundlæggende Rettigheder - Københavns Universitet

    Hverken konstruktiv eller velargumenteret i juridisk forstand

    @Sten Bønsing - Du kan da umuligt mene, at det er konstruktivt og velargumenteret i juridisk forstand. Problemet i Mads Bryde Andersens kritik er, at det er holdninger uden juridisk substans, hvilket kan snyde den almindelige læser, der måske fokuserer på juraprofessortitlen. Kritikken burde derfor være klarere deklareret som personlige holdninger.

    Jeg har selv peget på den problemstilling overfor Juristen i forbindelse med artiklen i sommeren 2017. Det kan læses her https://www.linkedin.com/pulse/er-juristen-stadig-et-fagtidsskrift-mikael-kenno-fogde/

    @Anne Albinus Dit spørgsmål er et fint eksempel blandt flere på den del af kritikken, som hverken er konstruktiv eller velargumentet men bare en holdning. Det er rent ud sagt juridisk nonsens at foreslå en udtræden til fordel for en eller anden overholdelseserklæring. Det er til dels belyst af Justitsministeriet i svar af 26. oktober 2017 på spørgsmål 1023 til Folketingets Retsudvalg. Svaret kan læses på Folketingets hjemmeside.

  • Anmeld

    Sten Bønsing · Professor, Aalborg Universitet

    Kære Anne og Mikael ...

    Jeg har ikke et umiddelbart bud på en god løsning. Jeg tillader mig blot at støtte det synspunkt, at retsudviklingen efter min personlige opfattelse ikke bør have en kraftig udvikling af internationale domstole. Det kan løses på mange måder. MBA har efter min opfattelse gode betragtninger på løsningsmuligheder.
    Det er vel svært for mig og andre (herunder MBA) at argumentere retsdogmatisk for dette synspunkt. Det ligger vel næsten i sagens natur, at dette ikke kan være et retsdogmatisk spørgsmål. Men det er vel reelt nok, at man med en meget omfattende faglig erfaring, kan bidrage med synspunkter på udviklingen. Og jeg mener også, at det er relevant at anvende sin faglige titel til dette (som du, Mikael Fogde, også gør ("ekstern lektor i Individets Grundlæggende rettigheder, København Universitet").
    Hvis jeg skal supplere mit retspolitiske synspunkt med faglige argumenter (som nok ikke må betragtes som dogmatiske), så bygger grundloven på det fornuftige system, at retsudviklingen i Danmark skal fastlægges i første omgang af Folketinget. Danske domstole kan også have en vis retsskabende virksomhed, men - som der er utallige eksempler på - så har Folketinget en kort snor i de danske domstole, sådan at hvis retspraksis "løber af sporet", så kan det let og hurtigt rettes til. Folketinget er den bærende instans i demokratiet. Hvis der lægges en stærk retsskabende kraft hos internationale domstole, så er det langt sværere at styre retsudviklingen.
    Når det så er sagt, så har jeg grundlæggende ikke problemer med den udvikling som menneskerettighederne har i hverken menneskerettighedskonventionen eller ved menneskerettighedsdomstolen. Jeg anfægter blot det demokratiske fundament hos en international domstol.
    Jeg ville i øvrigt i et vist omfang (men med en meget mindre alvor) indtage det samme synspunkt, hvis danske domstole fik en langt mere dynamisk rolle i retsudviklingen. Jeg har også her det retspolitiske synspunkt, at det er Folketinget, der er valgt til at skabe ret, og kun i sekundær række domstolene.

  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Jytte Fink :

    Tak til dig!

  • Anmeld

    Mikael Kenno Fogde · Ekstern Lektor i Individets Grundlæggende Rettigheder - Københavns Universitet

    Kære Sten

    Hvis jeg forstår dine bemærkninger rigtigt, så er du sådan set enig i, at kritikken af Menneskerettighedsdomstolen mere har karakter af holdninger end noget andet.

    Holdninger skal der selvfølgelig være plads til selv for en professor :-)

    Min kritik går mere på, at der her ikke deklareres som holdninger således at læsere med mindre juridisk indsigt kan misforstå det for noget juridisk gangbart. Det synes jeg faktisk professorer har en særlig forpligtelse pga. titlen. Så meget desto mere her, når artiklen i Juristen fra sommeren 2017 af uforklarlige årsager er peer-reviewed.

    Forpligtelsen er vel heller ikke anderledes for en medicinsk professor, der forhåbentlig klart kan skelne mellem det private håb om en medicinsk virkning af et nyt præparat og så viden om den reelle virkning.

    Nu hvor du har forklaret din holdning til domstolen (patienten fejler ikke noget, men opfører sig principielt mærkeligt - for at blive i det medicinske), så skal jeg gerne komme med min. Problemstillingen om domstolsaktivisme er efter min mening overvurderet og kritikken er naiv.

    Overvurderet fordi det reelt er få afgørelser blandt mange tusinder, hvor man med mening kan sige, at en eller anden form for overdreven domstolsaktivisme eller overskridelse af den folkeretlige juridiske metode har fundet sted. Hvis man vil læse om mere alvorlige problemer for domstolen kan Jonas Christoffersen/Mikael Rask Madsens artikler I Ugeskrift for Retsvæsen (U2015.13b og U2016.392b) anbefales.

    Naiv fordi andre medlemslande med deres historik herunder for forholdet mellem politikere og domstole naturligvis kan have et andet syn på hvad der udgør demokratisk legitimitet i netop det forhold. Danmark kunne derfor aldrig have haft en forventning om, at alt foregik efter en ren dansk forståelse.

    Det svarer til at købe et hus og så blive overrasket over, at der i grundejerforeningen er forskellige holdninger til forståelsen af vedtægterne og hvordan en generalforsamling skal foregå, hvorefter man insisterer på at alt skal ske efter ens eget hoved.

    Med andre ord virker det for mig mere realistisk at leve med en "udansk" løsning til gengæld for de fordele konventionen med tilhørende domstol i øvrigt giver, velvidende at det er udtryk for en anden demokratiforståelse. I hvert fald indtil problemet måtte blive væsentligt større.

    Til sidst vil jeg sige, at det er ærgerligt, at du ikke har et godt bud på en løsning. Gode gennemtænkte, juridiske løsninger er i den grad savnet, men det er da heldigvis bedre end flere dårlige løsningsforslag (udmeldelse af EMRK, oprettelse af nordisk menneskerettighedsdomstol mv.)


  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Domstolen stikker halen mellem benene når det gælder.

    Jeg har allerede belastet læserne af MBA´s indlæg med to skriv - beklager for dette tredje, som dog tilføjer debatten et endnu ikke her omtalt forhold omkring EMD. Jeg illustrerer med følgende, fra et tidligere indlæg af undertegnede om domstolens ikke-afgørelse, om religiøs beklædning i Belgien.

    Forudsætter vi, at nogle klæder sig i burka eller niqab af egen fri vilje og i respekt for egen trosopfattelse, så er denne handling omfattet af Menneskerettighedskonventionens garanti om retten til at “overholde religiøse skikke”. Staten har begrænset ret til indgreb i trosfriheden, nemlig kun, som det står i art. 9, stk. 2; når det er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden, tryghed, sundhed, sædelighed og for at beskytte andres rettigheder og friheder.

    Ovenstående tager Menneskerettighedsdomstolen ikke med i grundlaget for sin afgørelse men afgør ærindet med henvisning til noget i retningen af; ...“nødvendigheden for den demokratiske sammenhængskraft”...noget uldent og ukonkret som slet ikke fremgår af konventionen.

    Menneskerettighedsdomstolen smed ganske enkelt ærindet tilbage til Belgien med besked om, at det var op til Belgien selv at afgøre hvad man ville. Ærindet var tydeligvis så politisk betændt, at menneskerettighedsdomstolen fandt en flugtvej for sig selv og dermed undgik at afgøre spørgsmålet.

    Når domstolen som i eksemplet ovenfor, ikke selv træffer afgørelse, men returnerer ærindet til nationalstatens egen afgørelse - så kan vi da med sindsro meddele, at Danmark fremover lader vore egne domstole afgøre klager for brud på menneskerettighederne.