Kritik af dansk opgør med europæisk menneskeretsdomstol: "Vil underminere systemet"

EUROPA: Regeringen vil reformere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som de mener, står i vejen for Danmarks nationale interesser på flere områder. Regeringens udkast kan ende med at sætte hele konventionssystemet under pres, hvis det bliver vedtaget, siger forhenværende ambassadør til Europarådet. 

Regeringen vil med sit formandskab i Europarådet reformere det europæiske menneskerettighedssystem.

Men det kan blive alvorligt, da det vil skade borgernes rettigheder.

Sådan skriver Claus von Barnekow, tidligere ambassadør ved Europarådet og nu seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, i en kronik på Altinget fredag.

Regeringen har fremlagt et udkast til den ønskede reform, den såkaldte Københavnererklæring, og flere medlemmer af Europarådet har kritiseret udkastet. 

En af kritikpunkterne går på, at erklæringen vil ændre domstolens uafhængighed, hvilket underminerer borgernes rettigheder.

”Hvis den tekst bliver vedtaget, vil den grundlæggende forrykke forholdet mellem medlemsstaterne og domstolen. Og det vil være til fordel for især de medlemsstater, der allerede har problemer med at efterleve påtagne forpligtelser,” siger Claus von Barnekow og uddyber:

”Med andre ord vil domstolens rolle blive forringet. Dermed ville den ikke have den rolle, som den rent faktiske skal have, nemlig inden for konventionens rammer at beskytte individet mod statens vilkårlighed. Det ville underminere systemet.”

Bemærkelsesværdigt tidspunkt
Flere partier har kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter flere sager om kriminelle udlændinge, der ikke kan udvises.

Der bliver henvist til domstolens ”dynamiske fortolkning”, der betyder, at domstolen hele tiden udvikler sit grundlag for domfældelser.

Det bliver kritiseret af kritikere for at være skyld i de manglende muligheder for hjemsendelser. En misforståelse, siger Claus von Barnekow, der ikke er begejstret for regeringens arbejde med konventionerne.

”Det bemærkelsesværdige er, at Danmark på et tidspunkt, hvor Europarådet er i en form for krise, og hvor man kan forudse, at krisen kan tage en yderligere drejning, lancerer et forslag, der, hvis det gennemføres, vil undergrave hele konventionssystemet,” siger han.

Claus von Barnekow henviser blandt andet til en manglende vilje fra flere medlemsstater til at finansiere domstolen tilstrækkeligt. Læg dertil erklæringen, der kan risikere at underminere rettigheder, og domstolens uafhængighed kan være på spil, fortæller han.

For at blive vedtaget skal samtlige 47 medlemmer af Europarådet stemme for Københavnererklæringen. Men at den skulle blive vedtaget i sin nuværende form er langt fra sandsynligt, vurderer han:

”Det bliver ikke gennemført i den offentliggjorte version, for der er fremsat så mange kritiske kommentarer til det fra en lang række medlemslande.”

Modarbejder langsigtede mål
Louise Holck, vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, er ikke helt så kritisk i sin dom over Københavnererklæringen.

”Københavnererklæringen adresserer nogle helt grundlæggende spørgsmål til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fremtidige virke, som det er vigtigt, at vi holder fokus på,” skriver hun i en mail til Altinget og fortsætter:

”Der er et klart behov for en konstruktiv dialog om udviklingen af menneskerettighederne. Det lægger regeringen netop op til i udkastet, men tager samtidig udgangspunkt i, at Menneskerettighedsdomstolen er en afgørende institution i Europa.”

Selvom Louise Holck godt kan genkende et behov for at diskutere udviklingen, er hun skeptisk over for flere punkter i regeringens udkast:

”Når det så er sagt, så er udkastet også på nogle punkter stadig for upræcist og modarbejder endda de mere langsigtede mål i sin nuværende form.”

Kan styrke domstolen
Særligt er hun enig i Claus von Barnekows kritik af regeringen for at sammenblande indenrigsspørgsmål med Menneskerettighedskonventionen og -domstolen, som det er sket i tilfældet med sager om udvisning af kriminelle indvandrere.

”Der er for eksempel ikke nogen grund til at bringe indvandring og asylansøgere på banen i erklæringen – ud over for at pleje en indenrigspolitisk agenda, hvilket vi hele tiden har anbefalet, at Danmark lader blive hjemme under formandskabet.”

På trods af en vis skepsis for dele af udkastet er Louise Holck optimistisk:

”Vi forventer dog, at forhandlingerne om erklæringen falder på plads på en måde, der faktisk vil kunne styrke Menneskerettighedsdomstolen og løse nogle af udfordringerne uden at kompromittere dens uafhængighed.”

Altinget har kontaktet udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) samt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for en kommentar, men det var ikke muligt.

Forrige artikel Forfatteren og debattøren Yascha Mounk: Svaret på populisme er ikke udemokratisk liberalisme Forfatteren og debattøren Yascha Mounk: Svaret på populisme er ikke udemokratisk liberalisme Næste artikel Det sker i EU: Ballade i toppen af EU-Kommissionen Det sker i EU: Ballade i toppen af EU-Kommissionen
Det sker i EU: Der går fisk i den i Bruxelles

Det sker i EU: Der går fisk i den i Bruxelles

OVERBLIK: Der er stadig meget, der skal nås, før julefreden kan sænke sig i Bruxelles. Hårde forhandlinger om fiskelofter for mere end 100 arter, elmarkeder, CO2 fra lastbiler med mere venter forude. Og så bliver der sat turbo på nødforanstaltninger, hvis briterne drøner ud af Unionen uden en aftale.