Debat

Forsker: Jo, dansk formandskab kan udhule menneskerettighederne

REPLIK: Regeringens udkast til en reform af det europæiske menneskerettighedssystem kan læses som et forsøg på at stække Domstolen, skriver senior lecturer ved University of Dundee Jacques Hartmann.

Argumenterne for, at dansk formandskab ikke underminerer Menneskerettighedsdomstolen, minder om Klumpe Dumpes argumentation, skriver Jacques Hartmann.
Argumenterne for, at dansk formandskab ikke underminerer Menneskerettighedsdomstolen, minder om Klumpe Dumpes argumentation, skriver Jacques Hartmann.Foto: Christian Lutz/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacques Hartmann
Senior Lecturer ved University of Dundee i Skotland

Professor i formueret dr.jur. Mads Bryde Andersen skrev 15. marts, at der ikke er fare for, at den såkaldte "Københavnererklæring", som er forberedt som led i Danmarks formandskab for Europarådet, vil skade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols uafhængighed.

Indlægget blev skrevet som svar til kritik mod erklæringen fra Claus von Barnekow, Danmarks forhenværende ambassadør ved Europarådet.

Modsat von Barnekow - og mange andre - er professor Bryde Andersen tilsyneladende tilfreds med udkastet til Københavnererklæringen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

I sit indlæg skriver han, at problemet med Menneskerettighedsdomstolen er, at den ser det som sin mission løbende at "løfte den menneskeretlige beskyttelse". Det sker ifølge ham uden nogen form for udtrykkelig hjemmel i konventionsgrundlaget.

Derudover er det "fjernt fra den tankegang, der er gældende her i Norden" at lade domstole overtage "lovgivende magt".

Faktisk er det svært at finde nogen, i hvert fald udenfor Danmark, som har noget positivt at sige om Københavnererklæringen.

Jacques Hartmann
Senior Lecturer, University of Dundee i Skotland

Udtalelserne er udtryk for en vis verdslig nærsynethed. En nærsynethed, som ikke kun kendetegner professor Bryde Andersens kritik af domstolen, men også regeringens tilgang til forhandlingerne i Europarådet. Man kunne fristes til at kalde tilgangen for et klumpedumpeargument.

Klumpedumpeargumentation
De fleste, som kender Alice i Eventyrland, vil kunne huske Alices møde med Klumpe Dumpe. "Når jeg anvender et ord," sagde Klumpe Dumpe, "så betyder det lige netop, hvad jeg vil have, det skal betyde - hverken mere eller mindre."

Professor Bryde Andersen – og regeringen – har en lignende tilgang til menneskerettighedsbeskyttelse: Menneskerettigheder er, hvad de mener, de er, og domstole har den rolle, de mener, de har – hverken mere eller mindre.

Problemet med klumpedumpeargumentation er, at det er svært at forstå, hvad andre mener, hvis vi hver især kan bestemme, hvad ord betyder.

På mange måder er det netop det, der er sket i debatten om Menneskerettighedsdomstolen, og det er blandt andet derfor, at von Barnekow kritiserer Københavnererklæringen.

Bred kritik af Københavnererklæringen
Professor Bryde Andersen skriver, at von Barnekow ikke har grund til at være bekymret for domstolens uafhængighed, og at signalet i erklæringen er "både konstruktivt og respektfuldt".

Han nævner derimod ikke, at den forhenværende ambassadør langtfra er den eneste, som er bekymret, eller som har udtrykt kritik af det danske udkast.

Faktisk er det svært at finde nogen, i hvert fald udenfor Danmark, som har noget positivt at sige om Københavnererklæringen.

Den manglende opbakning er ikke et udtryk for tilbageholdenhed; for det har ikke ligefrem skortet på kommentarer.

Førende britiske menneskerettighedseksperter har kaldt udkastet til Københavnererklæringen en "ulv i fåreklæder".

Modsat professor Bryde Andersen ser de udkastet som en "alvorlig risiko" imod Menneskerettighedsdomstolens uafhængighed.

Norske eksperter har udtalt, at udkastet overfladisk virker uskyldigt, men at Danmark i realiteten ønsker at ”begrænse domstolens overvågning og øge regeringens politiske kontrol".

Det er ikke kun akademiske eksperter, som er kritiske. En række menneskerettighedsorganisationer, heriblandt Amnesty International og den Danske Helsinki-komite, har ligeledes udtrykt kritik.

De har kritiseret, hvad de ser som utidig indblanding i Menneskerettighedsdomstolens virke og er imod ethvert forslag, der sigter mod eller kan medføre en svækkelse af domstolens autoritet eller underminere dens uafhængighed.

Langt de fleste af Europarådets medlemslande er ligeledes kritiske.

Som von Barnekow forklarede i sit indlæg, kan støtten til Københavnererklæringen tælles på én hånd.

Hovedparten af Europarådets 47 medlemslande har foreslået, at dele af udkastet ændres eller ligefrem slettes.

De mange ændringsforslag har medført, at det oprindelige ni sider lange forhandlingsudkast er vokset til 180 sider. Det er derfor tydeligt, at der er flere, der deler von Barnekows bekymringer.

Forsøg på ensidig magtforskydning
Hvorfor den store bekymring? Københavnererklæringen indeholder flere problematiske elementer, men overordnet søger Danmark en ensidig magtforskydning fra domstolen til de nationale regeringer.

Hvordan skal magtforskydningen finde sted? Dele af det danske udkast lægger op til, at medlemslande skal have mere handlefrihed.

Udkastet indeholder blandt andet en henvisning til, at menneskerettigheder skal fortolkes i overensstemmelse med "forfatningsmæssige traditioner og nationale forhold".

Det lyder umiddelbart uproblematisk, men teksten kan bruges til at udhule menneskerettighederne.

Et forslag om bedre "dialog" mellem medlemsstaterne og domstolen lyder også umiddelbart uproblematisk, men det danske udkast fokuserer næsten udelukkende på regeringernes mulighed for at gribe ind i domstolens arbejde.

Derimod er der meget lidt fokus på, hvordan nationale domstole, parlamenter, menneskerettighedsorganisationer eller civilsamfundet generelt skal kunne styrke deres mulighed for dialog.

Endnu mere kontroversielt er et forslag om, at Menneskerettighedsdomstolen ikke bør blande sig i nationale afgørelser om asyl og indvandring, medmindre de er "arbitrære eller klart urimelige".

Denne del af udkastet kan kun læses som et forsøg på at stække domstolen.

Manglende forståelse
Den brede internationale kritik af udkastet til Københavnererklæringen skyldes, at mange ikke kan forstå den danske bevæggrund for et opgør med domstolen.

De kan ikke forstå, at det skulle være problematisk, at domstolen forsøger at løfte den menneskeretlige beskyttelse.

De kan ikke forstå, at domstolen skal følge den domstolsmodel, som er gældende i Norden.

Endelig kan de ikke forstå, hvorfor domstolens rolle skal indskrænkes.

De forstår derimod, at det europæiske menneskerettighedssystem er blevet til på et unikt tidspunkt i vores historie, og at det system, som det har taget årtier at opbygge, uden tilstrækkelig beskyttelse kan afvikles på forholdsvis kort tid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock

Jacques Hartmann

Professor i International Law, University of Dundee
cand.jur. (Københavns Uni. 2005), ph.d. (University of Cambridge 2009)

Mads Bryde Andersen

Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), advokat (L) (1984), dr.jur. (1989)

0:000:00