Tænketank: Det er ikke i dansk interesse at bøje sig for briterne

DEBAT: Det gavner ikke Danmark at støtte briterne i brexitforhandlingerne, som Kristian Thulesen Dahl (DF) påstår. Briterne må ikke få lov at plukke de gode EU-kirsebær uden at tage deres del af slæbet, skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.

Af Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken Europa

Der er godt to måneder til det afgørende EU-topmøde i oktober, hvor briternes fremtidige forhold til EU besegles. Meget risikerer at gå galt, så det kan i værste fald ende med, at briterne må forlade EU 29. marts næste år uden en aftale.

EU's topmøde 18.-19. oktober er deadline for EU's chefforhandler Michel Barnier, men hvis ikke man i løbet af de næste otte uger finder nogle holdbare aftaler, kan man blive tvunget til at forlænge exit-forhandlingerne frem til december.

Men så er der heller ikke mere tid at give af, før briterne falder ud over brexitkløften.

Mays hvidbog splitter britterne
Premierminister Theresa May kæmper for at undgå et hårdt Brexit. Her i sommer har hun brugt en stor del af sin politiske kapital til at presse en hvidbog igennem, der fik to af de fremstående brexiteers Boris Johnson og David Davis til at forlade regeringen.

May talte om behovet for pragmatisme og kompromiser på begge sider af kanalen. Og hvidbogen lægger op til, at Storbritannien på dusinvis af områder bevarer EU-reglerne eller skygger dem fremover.

Ønsket om "et fælles regelværk" nævnes faktisk fire gange så mange gange som det at genvinde nationens "suverænitet". Man mærker hensigten.

Brexit-tilhængerne taler hånligt om, at May vil forvandle UK til en vasalstat af EU, men det er en forsimpling. Hun forsøger stadig at blæse og have mel i munden. Og derfor er det så svært at nå en aftale.

Selv om hvidbogen klart understreger, at UK har endog meget stærke interesser i – økonomisk og politisk – at bevare de tætte relationer til EU, så er hvidbogen også fyldt med røde linjer, der kan vise sig at få det hele til at bryde sammen ved forhandlingsbordet: Nej til EU-domstolen, opgør med den frie bevægelighed i det indre marked, egen handelspolitik, egne UK-toldtariffer, den nordirske grænse og så videre.

Britisk politik forhindrer den bedste løsning
Mange danske virksomheder og institutioner har stadig ikke forberedt sig ordentligt på, at det faktisk kan ende med en hård brexit. Mange sidder stadig og drømmer om best case-scenarier, hvor alle går happy-go-lucky, og den højere fornuft og hensynet til de fælles interesser for EU og UK trækker det længste strå.

Sådan går det næppe. Årsagen er britisk indenrigspolitik. Lige så samlet EU27-landene står i forhandlingerne, bag Michel Barnier, lige så splittet og kaotisk tegner det politiske landskab sig i Storbritannien.

Boris Johnson brokker sig. May kan blive underløbet, før hun når målstregen. Michael Gove står på spring, måske for gradvist at omfavne et Norge-scenarie og en EØS-lignende adgang til det indre marked. Selv Labour er splittet.

Der er stor risiko for, at det hele ender i et no-deal-scenarie uden aftale. Det vil blive en kostbar affære, i første række for britisk økonomi, der kan få pundet til at falde endnu mere.

Lange køer ved grænserne. Nogle frygter forsyningsvanskeligheder fra energi til fødevarer. Udenlandske bilfabrikanter i UK vil sikkert genoverveje, om deres just-in-time-produktion bør flyttes til kontinentet. Ligesom flere finansvirksomheder har overvejet eller overvejer Frankfurt og Paris.

Der er mange forskellige scenarier. Men de negative økonomiske effekter vil uden tvivl kunne måles i flere procents væksttab.

Thulesen Dahl kan mene, hvad han vil
Usikkerheden er stor i alle regnestykker, men de dokumenterer, at det er briterne og i næste række irerne, der kommer til at betale den største regning i tilfælde af en no-deal. Det er ikke til at spøge med. For det vil også ramme os andre på den sure måde.

I Danmark har en politiker som Kristian Thulesen Dahl kaldt Brexit for en festdag for demokratiet, og hans parti har i flere omgange luftet muligheden for, at Danmark bør følge i briternes fodspor med en folkeafstemning om medlemskabet.

Men hvorfor dog det? Et massivt flertal af danskerne er glade for EU-medlemskabet. Otte ud af ti danskerne oplever medlemskabet som en fordel for Danmark, viser Eurobarometers seneste måling. Og 61 procent af danskerne mener, at det indre marked er afgørende for dansk velstand.

Det indre marked har øget dansk velstand, og det er med til at finansiere velfærdssamfundet. Over en halv million danske arbejdspladser afhænger af, at vi kan eksportere frit og uden told til EU-landene.

Thulesen Dahl kan mene, hvad han vil. Men det er direkte uansvarligt, når han siger, at "en god brexit-aftale for briterne er også en god aftale for Danmark".

Skal en dansk regering ligefrem sætte britiske interesser over danske? Det havde jeg ikke forestillet mig, at formanden for Dansk Folkeparti ville lægge op til.

Briterne skal ikke have de gode kirsebær
Nej, en dansk regering skal i første række tage vare på de danske interesser. Og det er nøgternt set i Danmarks interesse, at EU-landene står sammen, så vi kan bevare et samlet indre marked til gavn for de danske eksportvirksomheder og dansk velstand.

Det indre marked er mangefold større end det britiske marked, der kun er vores fjerdestørste eksportmarked, langt efter det tyske.

Får briterne lov til at plukke alle de gode kirsebær i det indre marked uden at tage deres del af slæbet, vil de få bedre vilkår end andre EU-lande. Det giver ikke mening, når det faktisk er briterne, der burde være med til at betale for festen i stedet for at løbe fra regningen.

Forrige artikel Ole Birk: Ja tak til skærpede EU-krav om sikkerhed  Ole Birk: Ja tak til skærpede EU-krav om sikkerhed  Næste artikel DEO: Har statsministeren format til at prioritere EU-politikken? DEO: Har statsministeren format til at prioritere EU-politikken?
Ugens EU-podcast: Bliver det nogensinde jul for Theresa May?

Ugens EU-podcast: Bliver det nogensinde jul for Theresa May?

PARLAMENTET#47: Årets sidste topmøde slog fast, at EU ikke kan gøre meget mere for at hjælpe den mørbankede premierminister med Brexit-aftalen. Det britiske parlament må tage ansvar for landets fremtid, siger Lars Løkke. Hør om endnu en vild uge i Altingets Europa-podcast direkte fra topmødecenteret i Bruxelles.