Af Paul Holmbeck,
Direktør i Økologisk Landsforening

Jeg skriver ofte som lobbyist for økologi. Nu skriver jeg som en far. Og selv om jeg hader at læse indlæg med temaet "Det er for dårligt, at.....", er jeg nødt til at sige, at vi er mange forældre, der undrer sig voldsomt over, at sund skolemad ikke er hverdag i de danske skoler.

Alle - fra forskerverdenen til Danmarks Lærerforening - konkluderer, at børn koncentrerer sig bedre, lærer mere og er mere fysisk udholdende, når de får sund mad midt på dagen.

Der er milliarder at spare
At have sunde og kloge børn er noget, vi forældre går op i. Vi ved også, at bedre ernæring og kostvaner i fremtiden vil kunne spare samfundet for milliarder i udgifter til kostrelaterede sygdomme.

Bare halvdelen af børnechecken til børn i skolealderen kan finansiere sund - og økologisk - mad til alle skolebørn, fem dage om ugen – også selv om man fastholder børnechecken for landets fattigste familier.

Paul Holmbeck
Direktør for Økologisk Landsforening

Tænk. Et markant politisk initiativ for skolemad vil kunne føles og mærkes helt ud i de små maver, i børnenes kostvaner og energiniveau i skolen og derhjemme. Jeg har svært ved at forestille mig et sundhedspolitisk initiativ, der kunne have en større positiv effekt på folkesundheden.

Men regeringen, Folketinget og kommunerne har i flere år været handlingslammede i dét, jeg mener er Danmarks største sundhedspolitiske falliterklæring: Vi lever i et rigt land, hvor en hel del børn bliver fejlernæret midt på dagen fem dage om ugen, fordi vi ikke vil prioritere sund skolemad.

Ansvarlige ordførere bruger vigtige stikord som "økonomi" og "forældreansvar", hvor sidstnævnte oftest (desværre) alene er kodeord for forældrebetaling.

Jeg vil gerne betale for sund skolemad. Den er der bare ikke. Det kræver politisk handling. Og ikke, som regeringen og for mange ordførere lægger op til, at hver eneste skolebestyrelse skal etablere madordninger fra "scratch" eller med støtte til små forsøg. Der er mange dybe tallerkner, der tilsyneladende skal bare genopfindes! Og dét i folkeskoler og skolebestyrelser, som har rigtig mange faglige, økonomiske og bygningsmæssige udfordringer.

Børnechecken kan finansiere
Det lykkedes alligevel for nogen, men der er langt større effektivitet i, at staten finansierer og kommunerne udvikler større indkøbsaftaler, kvalitets-kostplaner, efteruddannelse af personale og modernisering af skolekøkkenerne i ét hug. Når rammerne er på plads, er der masser af plads til, at skoler kan vælge mellem forskellige modeller for skolemad og fællesspisning. Lokale bestemmelse er bestemt ikke tilsidesat. Tværtimod. Der er noget at arbejde med. Noget at snakke om.

Og pengene? Bare halvdelen af børnechecken til børn i skolealderen kan finansiere sund - og økologisk - mad til alle skolebørn, fem dage om ugen - også selv om man fastholder børnechecken for landets fattigste familier. Og det skal man. Der er dermed ingen social slagside i dette forslag. Tværtimod. Ud fra mine erfaringer ved at gå i skole med en hel del fattige børn, vil det gratis sunde måltid i skolen måske være deres mest ernærende, til trods for forældrenes bestræbelser derhjemme.

Børnechecken er noget af en hellig ko. Men vi er de samme familier, der modtager børnechecken, som også har glæde af gratis, sund skolemad for vores børn hver dag. Dette forslag er derfor forældrebetaling, uden al bøvl. Nogle vil måske kunne se noget positivt i administration af fripladser og småpenge, eller at alle forældre skal bestille skolemad på nettet hver uge eller finde mønter frem til børnene 200 morgener om året, men jeg synes, at der er nok at lave om morgenen. Keep it simple. Halvér børnechecken. Gratis sund skolemad til alle skolebørn.

Økologi bedre for børnene
Også økologisk. Med økologi undgår vi bl.a. rester af sprøjtemidler og unødvendige tilsætningsstoffer. Forskning offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet, viste for nylig, at børn, der indtager almindeligt anvendte kunstige farve- og konserveringsmidler, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. Alle de undersøgte stoffer er forbudt i økologiske fødevarer.

Dansk forskning viser også, at omlægning til økologi i børneinstitutioner har givet en sundere kostsammensætning, bl.a. med mere grønt. Samtidig er der kommet ny dansk og udenlandsk forskning, der finder flere vitaminer og flere af de sundere fedtstoffer og kræfthæmmende antioxidanter i økologiske råvarer.

Men var det ikke tilfældet, var økologi alligevel et vigtigt element for kommunerne selv, idet selv samme kommuner bokser med problemer med pesticidforurening og naturpåvirkning fra landbrugsproduktion. Her er økologi også en hjælp.

Kun fem kommuner tilbyder for alvor økologisk mad i folkeskolen - København, Roskilde, Gladsaxe, Ballerup og Vejle. Staten og mange kommuner skubber rundt på ansvaret for skolemad og afviser økologisk mad som for dyrt.

Men merprisen på økologiske råvarer fylder meget lidt i skolemadsøkonomien. Allerede i 2005 fremlagde forbrugerministeren forskning, der viser, at en øko-madordning ikke behøver at være dyrere i drift, og at den kan laves for blot 15-20 kr. pr. barn.

Det behøver ikke være voldsomt dyrt
Som madpakke-ansvarlig i vores hjem har jeg set på skolemadens økonomi. Med en økologisk madordning til 20 kr. pr. barn om dagen, skulle jeg betale ca. 8.000 kr. årligt for frokost til mine to skolebørn. Vi får - efter den lave ydelse - en børnecheck på 20.128 kr. og kunne altså få gratis sunde -og økologisk--mad i skolen for under halvdelen af beløbet.

Som ekstra bonus vil jeg kunne spare mindst to timer om ugen på at lave madpakker - eller et halvt årsværk i løbet af folkeskole-årene. Dertil kommer flere tusinde kroner i sparede råvarer. Der er således god økonomi for forældre, hvis vi ofrer halvdel af vores børnecheck. Igen med undtagelser af familier med meget lav indkomst.

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen har udtalt, at det ikke nytter at fjerne slik og usunde sager fra skoleboden, hvis det flyder med Matador Mix derhjemme.

Men det mener jeg bestemt, at det gør! Nytter det ikke at åbne matematikbøgerne i skolen, fordi nogle forældre ikke læser matematik med børnene derhjemme? Sundhedsministeren og kommunerne bør begge tage ansvar for, hvad børn får serveret, når de er i det offentliges varetægt.

Ja, forældre har et stort ansvar. Madvaner derhjemme spiller en vigtig rolle. Og der er både omsorg og hygge i at lave madpakker. Men madvaner, omsorg og hygge derhjemme skal vi forældre nok finde ud af.

Så lad dette være sidste år, hvor regeringen, Folketinget og kommunerne ikke sørger for et sundt - og økologisk - måltid mad dagligt for alle danske skolebørn.