Dansk Erhverv: Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med det nye klimamærke

Den stigende klimabevidsthed i befolkningen har betydet en øget efterspørgsel efter hjælp til at træffe mere klimavenlige valg, når forbrugerne køber fødevarer.

Virksomhederne har længe været klar til at hjælpe forbrugerne med dette valg, og nu har myndighederne også meldt sig på banen, da årets påskeæg var beskeden om, at fødevareministeren ville igangsætte arbejdet med udvikling af et statskontrolleret klimamærke.

Dansk Erhverv er selvfølgelig glade for, at der nu skal skabes et nationalt klimamærke, og at vi kan være med til at sætte retningen via det konkrete arbejde i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe.

For Dansk Erhverv er der ingen tvivl om, at det vigtigste formål med det kommende klimamærke er at få flyttet fødevareforbruget i en grønnere retning, hvilket også anbefales i De officielle Kostråd. Efterfølgende kan man kigge på, hvordan de fødevareproducenter, som ønsker at udvikle mindre klimabelastende produkter end gennemsnittet, kan få lov til at kommunikere om dette.

Vi skal have et simpelt klimamærke, som forbrugerne hurtigt kan afkode, og som de kan bruge sammen med de øvrige mærker til at sammensætte den mest optimale indkøbskurv til deres præferencer.

Lotte Engbæk Larsen
Markedschef, Dansk Erhverv

Et simpelt mærke, der er til at forstå

Allerede i dag findes der en håndfuld officielle mærkningsordninger for fødevarer. Der er derfor ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken. Det nye klimamærke bør bygge på erfaringerne fra de eksisterende, velfungerende mærker.

Styrken ved nogle af de eksisterende mærkningsordninger er, at de er simple at forstå. Nøglehulsmærket beskæftiger sig med ernæring, Ø-mærket med økologi og Dyrevelfærdsmærket med dyrevelfærd.

På samme måde bør et nyt klimamærke udelukkende kommunikere om fødevarernes klimabelastning beregnet per kilo fødevare. Dermed får vi et simpelt klimamærke, som forbrugerne forstår og hurtigt kan afkode, og som de kan bruge sammen med de øvrige mærker til at sammensætte den mest optimale indkøbskurv til deres præferencer.

Officielle og troværdige data er fundamentet

Samtidig med udviklingen af et nationalt klimamærke er det vigtigt, at der tages stilling til, hvilke beregningsmetoder og datagrundlag der skal ligge bag.

Dansk Erhverv ønsker, at der opbygges en samlet database med officielle og offentligt tilgængelige klimadata for fødevarer som fundament for et klimamærke.

En officiel database vil ligeledes kunne anvendes af for eksempel indkøbere i den offentlige sektor, restaurationsbranchen samt foodserviceleverandører, som enten frivilligt ønsker at opgøre deres fødevarers klimaaftryk, eller som mødes af krav herom fra deres kunder i for eksempel kommunerne.

Der bør i arbejdet med klimamærket tages aktivt stilling til synergier med initiativer på tværs af EU i forhold til produktkategorier, datagrundlag og opgørelsesmetoder.

Lotte Engbæk Larsen
Markedschef, Dansk Erhverv

Sammentænk med EU-initiativer

I disse år foregår der en masse arbejde, ikke bare i Danmark, men også i EU, med at få vedtaget ny regulering, der skal mindske klimabelastningen og sænke udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen og -forbruget. Det er vigtigt, at det kommende klimamærke ikke er blindt for nogle af de nye og kommende initiativer fra EU.

EU-Kommissionen har i marts 2022 fremlagt sit forslag til regulering af grønne anprisninger, og det forventes at Kommissionen vil fremlægge en ramme for bæredygtighedsmærkning i 2024. Derudover har private aktører i EU lanceret klimamærker, som Eco-Score og Eco-Impact, ligesom den franske regering har besluttet at indføre miljømærkning på en række produkter, herunder fødevarer.

Det er derfor vigtigt, at der i det kommende arbejde med et nationalt klimamærke tages aktivt stilling til evt. synergier med igangværende og kommende initiativer på tværs af EU, for eksempel i forhold til produktkategorier, datagrundlag og opgørelsesmetoder.