Debat

Dansk Erhverv: Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med det nye klimamærke

Det vigtigste formål med det kommende klimamærke for fødevarer er at få flyttet forbrugernes valg i en grønnere retning. Derfor skal klimamærket være simpelt og alene kommunikere om klima, ligesom klimamærket skal være baseret på troværdige og offentligt tilgængelige data, skriver Lotte Engbæk Larsen.

Der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken. Det nye klimamærke bør bygge på erfaringerne fra de eksisterende, velfungerende mærker.
Der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken. Det nye klimamærke bør bygge på erfaringerne fra de eksisterende, velfungerende mærker. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lotte Engbæk Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den stigende klimabevidsthed i befolkningen har betydet en øget efterspørgsel efter hjælp til at træffe mere klimavenlige valg, når forbrugerne køber fødevarer.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Virksomhederne har længe været klar til at hjælpe forbrugerne med dette valg, og nu har myndighederne også meldt sig på banen, da årets påskeæg var beskeden om, at fødevareministeren ville igangsætte arbejdet med udvikling af et statskontrolleret klimamærke.

Dansk Erhverv er selvfølgelig glade for, at der nu skal skabes et nationalt klimamærke, og at vi kan være med til at sætte retningen via det konkrete arbejde i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe.

For Dansk Erhverv er der ingen tvivl om, at det vigtigste formål med det kommende klimamærke er at få flyttet fødevareforbruget i en grønnere retning, hvilket også anbefales i De officielle Kostråd. Efterfølgende kan man kigge på, hvordan de fødevareproducenter, som ønsker at udvikle mindre klimabelastende produkter end gennemsnittet, kan få lov til at kommunikere om dette.

Vi skal have et simpelt klimamærke, som forbrugerne hurtigt kan afkode, og som de kan bruge sammen med de øvrige mærker til at sammensætte den mest optimale indkøbskurv til deres præferencer.

Lotte Engbæk Larsen, markedschef, Dansk Erhverv

Et simpelt mærke, der er til at forstå

Allerede i dag findes der en håndfuld officielle mærkningsordninger for fødevarer. Der er derfor ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken. Det nye klimamærke bør bygge på erfaringerne fra de eksisterende, velfungerende mærker.

Styrken ved nogle af de eksisterende mærkningsordninger er, at de er simple at forstå. Nøglehulsmærket beskæftiger sig med ernæring, Ø-mærket med økologi og Dyrevelfærdsmærket med dyrevelfærd.

På samme måde bør et nyt klimamærke udelukkende kommunikere om fødevarernes klimabelastning beregnet per kilo fødevare. Dermed får vi et simpelt klimamærke, som forbrugerne forstår og hurtigt kan afkode, og som de kan bruge sammen med de øvrige mærker til at sammensætte den mest optimale indkøbskurv til deres præferencer.

Officielle og troværdige data er fundamentet

Samtidig med udviklingen af et nationalt klimamærke er det vigtigt, at der tages stilling til, hvilke beregningsmetoder og datagrundlag der skal ligge bag.

Dansk Erhverv ønsker, at der opbygges en samlet database med officielle og offentligt tilgængelige klimadata for fødevarer som fundament for et klimamærke.

En officiel database vil ligeledes kunne anvendes af for eksempel indkøbere i den offentlige sektor, restaurationsbranchen samt foodserviceleverandører, som enten frivilligt ønsker at opgøre deres fødevarers klimaaftryk, eller som mødes af krav herom fra deres kunder i for eksempel kommunerne.

Der bør i arbejdet med klimamærket tages aktivt stilling til synergier med initiativer på tværs af EU i forhold til produktkategorier, datagrundlag og opgørelsesmetoder.

Lotte Engbæk Larsen, markedschef, Dansk Erhverv

Sammentænk med EU-initiativer

I disse år foregår der en masse arbejde, ikke bare i Danmark, men også i EU, med at få vedtaget ny regulering, der skal mindske klimabelastningen og sænke udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen og -forbruget. Det er vigtigt, at det kommende klimamærke ikke er blindt for nogle af de nye og kommende initiativer fra EU.

EU-Kommissionen har i marts 2022 fremlagt sit forslag til regulering af grønne anprisninger, og det forventes at Kommissionen vil fremlægge en ramme for bæredygtighedsmærkning i 2024. Derudover har private aktører i EU lanceret klimamærker, som Eco-Score og Eco-Impact, ligesom den franske regering har besluttet at indføre miljømærkning på en række produkter, herunder fødevarer.

Det er derfor vigtigt, at der i det kommende arbejde med et nationalt klimamærke tages aktivt stilling til evt. synergier med igangværende og kommende initiativer på tværs af EU, for eksempel i forhold til produktkategorier, datagrundlag og opgørelsesmetoder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef for Handel, Dansk Erhverv
cand.polit. (Københavns Uni. 2001), HD (o) i virksomhedsstrategi (CBS 2005)