Debat

Plantebranchen: Producenterne skal droppe deres krav, hvis klimamærket skal få forbrugerne til at spise grønnere

Hvis klimamærket skal få flere end blot 0,3 procent af danskerne til at spise grønnere, er det tvingende nødvendigt udelukkende at se sagen fra forbrugerperspektiv, og at glemme alle mulige producentrelevante perspektiver, skriver Frederik Madsen.

Hvis det hakkede oksekød skal skiftes ud med linser og bønner, er det ikke nok "bare" at klimamærke. Der må også vejledning til, skriver Frederik Madsen.
Hvis det hakkede oksekød skal skiftes ud med linser og bønner, er det ikke nok "bare" at klimamærke. Der må også vejledning til, skriver Frederik Madsen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frederik Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Formålet med klimamærkning er ifølge Fødevareministeriets pressemeddelelse først og fremmest at guide forbrugerne til at tage det grønne valg, når de køber ind. At gå fra mindre animalsk til mere plantebaseret kost.

Mange af vores medlemmer klimamærker allerede i dag deres produkter, og erfaringerne er gode, men det siger sig selv, at et statskontrolleret, objektivt mærke vil øge seriøsitet, troværdighed og genkendelighed.

Skræmmende få vælger plantebaseret

At mærke fødevarer for at opnå adfærdsændringer i forbruget er ikke nyt, og der er meget erfaring, vi kan høste af. Det gælder for eksempel Økologimærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket.

De største barrierer for forbrugerne er: "Det er svært at gennemskue", ”jeg mangler inspiration” og manglende information og vejledning.

Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen

Udfordringen med klimamærkning som motivation for nye spisevaner indeholder imidlertid en ekstra udfordring. Forbrugerrådet Tænks Forbrugerbarometer fra 2021 viser, at skræmmende 0,3 procent af forbrugerne vælger plantebaserede varianter, til trods for at 62 procent rent faktisk gerne vil handle klimavenligt.

Forklaringen er oplevede barrierer, hvoraf de tre største er: "Det er svært at gennemskue", ”jeg mangler inspiration” og generelt manglende information og vejledning.

Plantebranchens tilgang er derfor, at hvis en klimamærkning skal give mening i kampen for i det mindste at få forbrugerne til at spise efter Kostrådene, er det tvingende nødvendigt udelukkende at se sagen fra forbrugerperspektiv, og at glemme alle mulige producentrelevante perspektiver som for eksempel et ønske om differentiering indenfor samme type fødevare eller incitamenter til innovation. Disse hensyn må varetages på andre måder, for eksempel gennem CO2-afgifter.

Hvis det hakkede oksekød skal skiftes ud med linser, er det ikke nok "bare" at klimamærke. Der må også vejledning til. Det kalder på en helt anden og større opgave end at få befolkningen til at købe økologisk eller spise mere fuldkorn.

Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen

Vil kræve vejledning

Concitos 'Den store Klimadatabase' tager udgangspunkt i forbrugerperspektivet, og allerede derfor er det Plantebranchens klare anbefaling, at den kommende klimamærkning skal baseres på 'Den store Klimadatabase'. Databasen indeholder i dag 500 typer af fødevarer og bør suppleres med formentlig tre til fire gange flere for at være dækkende. Det vil ikke være en uoverkommelig opgave i forhold til, at vi skal være i gang i løbet af 2023.

Udover allerede at være ganske udbredt, har 'Den store Klimadatabase' en række fordele, blandt andet at den kan danne grundlag for senere klimamærkningsordninger indenfor foodservice og grossister, og at den kan bruges til klimaberegning af opskrifter og måltider.

Forbrugerperspektivet og de barrierer, der på baggrund af Forbrugerrådet Tænks undersøgelse synes at gøre sig gældende, gør imidlertid, at en klimamærkning ikke kan stå alene. Hvis det hakkede oksekød skal skiftes ud med linser og bønner, er det ikke nok "bare" at klimamærke. Der må også vejledning til. Det kalder på en helt anden og større opgave end at få befolkningen til at købe økologisk eller spise mere fuldkorn.

Hvad det præcist er, ved vi desværre ikke tilstrækkeligt om. Vi anbefaler derfor, at arbejdsgruppen indhenter viden udefra, som kan gøre os klogere på, hvad der skal til for at lykkes med ændringer i forbrugeradfærd. Det kunne for eksempel være fra de forskere, der arbejder med Plant Pro-projektet.

Heldigvis åbner arbejdsgruppens kommissorium for, at der også kan arbejdes med supplerende tiltag, der ligger i forlængelse af en klimamærkningsordning. I Plantebranchen ser vi frem til, at en udvidet udgave af Den store Klimadatabase plus mere viden om potentialer og barrierer for reelle adfærdsændringer hos forbrugerne kan danne grundlag for de anbefalinger, arbejdsgruppen skal udarbejde til politikerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Madsen

Sekretariatschef, Plantebranchen, sekretariatschef, Margarineforeningen og konsulent
cand.jur. (Københavns Uni. 1987), master i organisationspsykologi (Roskilde Uni. 2009)