Dyrlægeforening: Forslag om at nedlægge Fødevarestyrelsen er et eklatant fejlskud

Hans Jørgen Kolmos og Kjeld Hansens foreslår i et debatindlæg i Altinget 12. april, at Fødevarestyrelsen nedlægges og erstattet af en zoonosestyrelse.

Forløbet med aflivningen af alle mink bør føre til et styrket samarbejde mellem de veterinære myndigheder (Fødevarestyrelsen) og de humane myndigheder (Sundhedsstyrelsen).

Hanne Knude Palshof
Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Den Danske Dyrlægeforening er enig i, at det er relevant og højaktuelt at ville sikre et One-health perspektiv, så der opnås en bedre sammenhæng mellem det veterinære og humane sundhedsfelt.

Vi er ligeledes enige i, at det forsigtighedsprincip, som lå til grund for beslutningen om at nedkæmpe den minkrelaterede coronasmitte, IKKE var baseret på en tæt dialog med dyrlæger, men alene blev truffet regeringen i samspil med Sundhedsstyrelsen.

Desuden deler Den Danske Dyrlægeforening forfatternes bekymring for, at Influenzainfektioner, som nu forekommer vidt udbredt i husdyr, kan udvikle sig til at blive zoonoser, som ultimativt har pandemisk potentiale.

En zoonosestyrelse bringer ikke noget nyt
Men så hører enigheden også op, fordi nedlæggelse af Fødevarestyrelsen ikke løser problemerne.

Forfatterne glemmer, at Fødevarestyrelsens håndtering af smitte mellem dyr og til mennesker sker på baggrund af risikovurdering foretaget af det nye Dansk Veterinær Konsortium, der er et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Københavns Universitets veterinære institutter.

At adskille det zoonotiske fra det øvrige veterinær- og fødevareområde anser Den Danske Dyrlægeforening for at være et eklatant fejlskud.  

Hanne Knude Palshof
Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Dannelse af dette konsortium sikrer netop et One-health perspektiv, da både dyrlæger og læger udarbejder risikovurderingerne. Tidligere fik Fødevarestyrelsen risikovurderinger fra det rent veterinære Veterinærinstitut på DTU. Derfor vil forslaget om en zoonosestyrelse ikke bringe noget nyt, idet rådgivningen fortsat vil være baseret på Dansk Veterinær Konsortium.

Derimod bør forløbet med aflivningen af alle mink føre til et styrket samarbejde mellem de veterinære myndigheder (Fødevarestyrelsen) og de humane myndigheder (Sundhedsstyrelsen), så der fremover sker en fælles beslutningsproces baseret på offentliggjorte solide, faglige risikovurderinger, og ikke som i minkforløbet, hvor dele af risikovurderingerne endnu ikke er offentliggjort.

Zoonoser kommer også fra mennesker til dyr
Zoonotiske risici kan give smitte fra dyr til mennesker, men også fra mennesker til dyr. Det sidste var tilfældet i minksagen. Smitten kom fra mennesker og minkene smittede kun i beskedent omfang tilbage til mennesker.

Den frygtede cluster 5 mutation, som angiveligt opstod i minkbesætningerne, uddøde af sig selv og gav ikke anledning til yderligere smitte blandt mennesker. Det veterinære beredskab fungerede således efter hensigten.

I debatindlægget fra 12. april rider forfatterne umiskendeligt den kæphest, at det industrialiserede landbrug er problemet og ikke en del af løsningen. De nævner, at ”kommende zoonoser der forventes at udspringe fra kødindustrien, gør det bydende nødvendigt med et helt nyt redskab, hvis folkesundheden skal beskyttes”.

Men de glemmer helt, at zoonoser også kommer fra mennesker til dyr og de glemmer, at ”kødindustrien” i dag består af moderne og velindrettede stalde, som sikrer et særdeles højt hygiejneniveau, adskillelse mellem aldersgrupper og en maksimal beskyttelse mod smitstoffer fra den vilde fauna.

Der skal være et ligeværdigt samarbejde mellem det veterinære og det humane felt, hvor den særlige indsigt, som det veterinære felt har, prioriteres lige så højt som indsigten fra det humane.

Hanne Knude Palshof
Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Mange af de vilkår, som tidligere udgjorde store sundhedsmæssige udfordringer, eksisterer slet ikke i dag og det er faktisk årsagen til Danmarks unikt høje veterinære stade. Dette gælder såvel salmonella som toxoplasmose, trikiner, tuberkulose og andre betydende sygdomme

Adskillelse er et eklatant fejlskud
Fagligt set står vi overfor to ret forskelligartede zoonotiske udfordringer. Den ene skyldes, at de meget store koncentrationer af husdyr udgør en reel risiko, hvis der kommer smitte til landet, som har pandemisk zoonotisk potentiale.

Den anden udfordring skyldes, at alternative produktioner rykkes ud i naturen, hvor der ofte er tæt kontakt med den vilde fauna og det medfører en risiko for pandemiske infektioner, da blanding af patogener fra forskellige arter udgør en større risiko. Det ses fx når udendørs fjerkræbesætninger angribes af den for tiden cirkulerende fugleinfluenza.

Endnu har de sygdomme kun sporadisk været et humant problem, men de er gode eksempler på, at det kan gå galt. Desuden er der ligeledes en risiko for, at zoonoser uden pandemisk potentiale, eksempelvis salmonella, orm og andre parasitter kan etablere sig og være vanskelige at skille sig af med i udendørs dyrehold, hvor rengøring og hygiejne ikke kan opretholdes på samme niveau som i stalde.       

Det er således også for Den Danske Dyrlægeforening magtpåliggende, at One-health tages alvorligt. Der skal være et ligeværdigt samarbejde mellem det veterinære og det humane felt, hvor den særlige indsigt, som det veterinære felt har, prioriteres lige så højt som indsigten fra det humane.

Der er værdifuld viden at høste og et godt grundlag for stærkt samarbejde, hvis den veterinærfaglige ekspertise prioriteres højere i alle beslutninger som vedrører mennesker og dyrs sundhed. At adskille det zoonotiske fra det øvrige veterinær- og fødevareområde anser Den Danske Dyrlægeforening til gengæld for at være et eklatant fejlskud.  

Fremtidens zoonotiske udfordringer skal løses med godt samarbejde.