Debat

Enhedslisten: Klimavenlig kost kræver et opgør med vores enorme kødforbrug

Der skal flere plantebaserede fødevarer på tallerkenerne i de danske hjem, hvis Danmark skal bryste sig af at være et grønt forgangsland. Og med afgifter, et klimamærke og klimamål for offentlige køkkener kan vi nå langt, skriver Søren Egge Rasmussen, landsbrugsordfører for Enhedslisten.

En ny oprettet plantefond, som kan støtte udviklingen af plantebaserede fødevarer med 75 millioner kroner om året, og en målretning af noget af landbrugsstøtten til plantebaserede fødevarer vil sætte skub i danskernes klimavenlige valg ved køledisken, skriver Søren Egge Rasmussen (Ø).
En ny oprettet plantefond, som kan støtte udviklingen af plantebaserede fødevarer med 75 millioner kroner om året, og en målretning af noget af landbrugsstøtten til plantebaserede fødevarer vil sætte skub i danskernes klimavenlige valg ved køledisken, skriver Søren Egge Rasmussen (Ø).Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søren Egge Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimarådets julegave til regeringen – vil ministeren bruge den?

Temadebat

Hvordan får vi danskerne til at spise mere klimavenligt?

Det har Klimarådet netop fremlagt en række anbefalinger til i en ny rapport, som udkom sidst i 2021.

Der rådes blandt andet til, at offentlige køkkener skruer op for blusset og sætter et mål om at servere klimavenlig mad, samt at regeringen etablerer grundlaget for en mærkningsordning og igangsætter et arbejde, der giver mulighed for at pålægge klimabelastende fødevarer forbrugsafgifter.  

I rapporten konkluderer Klimarådet også, at der er en ”betydelig klimagevinst” ved at følge de danske kostråd, og så problematiserer ekspertorganet, at det offentlige for øjeblikket tildeler væsentlige flere midler til kampagner for animalske fødevarer i forhold til vegetabilske fødevarer.

I en ny temadebat sætter Altinget Fødevarer fokus på Klimarådets anbefalinger, når vi spørger aktører og politikere:

  • Hvad er de vigtigste elementer fra Klimarådets rapport?
  • Overser Klimarådet centrale pointer om udviklingen af klimavenlig kost? Hvilke?
  • Hvordan omsættes anbefalingerne til konkret handling og politik?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Omstilling af energiforsyning kan gennemføres smertefrit, så længe der er varmt vand i radiatorerne og lys i lamperne.

Det bliver langt mere personligt, når den daglige kost skal lægges om til klimakost. Vi skal vinde på den gode smag – klimakost skal ikke være tre gange daglig lidelse.

Klimarigtige kostmål skal inspirere til kødfri hverdag

Klimarådet kommer med gode anbefalinger og har fuldstændig ret, når de kritiserer vores al for store animalske fødevareforbrug, og at det ikke kan fortsætte, når Danmark vil være et klimamæssigt foregangsland.

Enhedslisten mener, at mål for økologi og klimarigtig kost i de offentlige køkkener er vigtig i omstillingen, og at det skal være en vigtig daglig inspiration til, at kødfri mad skal være en nydelse.

Enhedslisten har prioriteret støtte til omstilling af køkkener på finansloven, og vi har i den store landbrugsaftale kæmpet for at understøtte omstilling fra foderproduktion til dyr til produktion af fødevarer.

Vi skal både have fokus på, at klimabelastningen nedsættes på det enkelte landbrug og hjælpe forbrugerne til at tage det klimabeviste valg i butikken.

Søren Egge Rasmussen
Landbrugsordfører, Enhedslisten

Der bliver nu oprettet en plantefond, som kan støtte udviklingen af plantebaserede fødevarer med 75 millioner kroner om året, samtidig med at en del af landbrugsstøtten målrettes plantebaserede fødevarer. Jeg tror, det kan sætte fart i en udvikling, som allerede er startet.

De nye statslige klimakostråd er gode, og hvis alle følger dem, kan vi komme langt. Kødet på tallerkenen skal udskiftet med planteproteiner.

Hjemme i køkkenerne kan det gøres gradvist, og det er blevet langt lettere med de nye produkter, som kan købes i butikkerne. Plantefars og falafel er alternativer til kødet, og proteiner fra bælgfrugter kan sagtens erstatte kødproteiner. Jeg har været vegetar i 40 år, kostomstilling kan lade sig gøre, og kost uden kød er mulig hver dag.

Lad os få et klimamærke og en klimadatabase

Vi har brug for et klimamærke på fødevarer og en offentlig tilgængelig statskontrolleret klimadatabase, som klimarådet foreslår.

Desværre lader det ikke til, at regeringen vil arbejde for at indføre obligatoriske klimamærker på fødevarer. Og man vil heller ikke gribe ind overfor landbrugets produktionsfondes kampagner om at spise mere kød og drikke mere mælk.

Regeringen har mere fokus på teknologisk udvikling i fremtiden, end på hvad der kan virke allerede nu, og hvor alle kan være med. Jeg har i udvalgsspørgsmål spurgt ind til, hvilke initiativer til klimahandling som ministeren og regeringen vil tage ud fra Klimarådets hovedkonklusioner og anbefalinger om klimavenlig mad og forbrugsadfærd fra december 2021.

Jeg håber, landbrugs- og fødevareministeren kommer med et positivt svar, så et flertal i folketinget kan tage klimarådets anbefalinger alvorligt.

Vi skal have CO2-afgift på landbruget

Klimarådets anbefalinger rummer også spørgsmålet om forbrugsafgifter på klimabelastende fødevarer.

Jeg har sympati for forslaget, men Enhedslisten vil helst indføre en CO2-afgift på alle sektorer i samfundet, også for landbruget.

En stor del af madspildet sker dog hjemme i køkkenet, og det skal vi også have fokus på. Gamle dyder med at bruge madrester og lave supper af halvslatne grøntsager bør få mere fokus. Klimarådet har ikke madspild med i den ellers rigtig gode rapport.

Søren Egge Rasmussen
Landbrugsordfører, Enhedslisten

Et landbrug med mindre animalsk produktion, for eksempel med kvæg der afgræsser naturarealer, bør ikke rammes af en høj klimaafgift i butikken.

Vi skal både have fokus på, at klimabelastningen nedsættes på det enkelte landbrug og hjælpe forbrugerne til at tage det klimabeviste valg i butikken.

Fødevareproduktion er klimabelastende, og belastningen kommer også fra det store madspild. Mange butikskæder har forbedret sig, så madspild reduceres ved systematiseret at give fødevarer til humanitære organisationer. Og i butikkerne sælges fødevarer tæt på sidste salgsdato til nedsat pris.

Mindre kød, mindre madspild

En stor del af madspildet sker dog hjemme i køkkenet, og det skal vi også have fokus på. Gamle dyder med at bruge madrester og lave supper af halvslatne grøntsager bør få mere fokus. Klimarådet har ikke madspild med i den ellers rigtig gode rapport.

Det glæder mig, at Klimarådet også nævner, at hvis vi følger klimakostrådene, kan vi forbedre folkesundheden med en besparelse på 40-50 milliarder om året i Danmark.

Og det er en kost med langt mindre kød, som fylder mest i regnestykket.

Debatter om kost og klima kommer nemt til at dreje sig om, at der synd for landmanden, og om hensynet til det samlede landbrug. Men landbruget skal producere det, samfundet har brug for.

Enhedslisten prioriterer et 100 procent økologisk landbrug på et langt mindre areal med langt færre husdyr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00