Det vil få betydning for landmænd, forbrugere og grundvand, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) på torsdag vinder valget og bliver ny statsminister. Modsat en række andre områder er fødevarepolitikken nemlig et område, hvor S-SF, Radikale og Enhedslisten hovedsageligt er meget enige - og et område, hvor forskellene til blå-blok er markante.

Altinget | Fødevarer giver her et overblik over, hvilke ændringer man kan forvente på det fødevarepolitiske område, hvis rød blok vinder regeringsmagten.

Sunde fødevarer
Socialdemokraterne og SF har planlagt en række nye afgifter, der skal gøre det billigere at spise sundt og dyrere at spise usunde fødevarer. Da SF's partiformand Villy Søvndal præsenterede de to partiers fælles sundhedsudspil i den anden uge af valgkampen, understregede han, at det er målsætningen, at danskerne skal leve sundere end i dag.

"Vi beskatter det usunde, det er fedt, det er sukker og tobak, også pibetobak. Og de penge, vi kradser ind dér, dem bruger vi på mere sundhed," sagde Villy Søvndal.

Ifølge Fair Løsning 2020 vil Socialdemokraterne og SF indføre afgifter for 3,9 milliarder kr. på cigaretter og usunde fødevarer.

Landbruget
Der vil blive flere skrappe krav til landbruget. Det understregede Helle Thorning-Schmidt, da hun i foråret gæstede Landbrug & Fødevarers årsmøde. Her gjorde hun det klart, at landbrugets jordskattelettelser skal rulles tilbage, og at der fremover vil komme strengere krav - blandt andet i vandplanerne.

"Kravene bliver helt sikkert skrappere, end regeringen lægger op til," sagde Helle Thorning-Schmidt dengang og fortsatte:

"Vi bliver ikke dygtigere af at slække kravene til os selv. Den danske natur er indrettet på en anden måde, end den er i andre lande. Og vi må selvfølgelig stille de krav, der skal stilles, så også kommende generationer har rent vand".

Det betyder blandt andet en ny og højere afgift pesticidafgift, og det betyder strengere krav i vandplanerne.

I den røde bloks optik har regeringen holdt hånden under landbruget på bekostning af at støtte en udvikling, som er mere bæredygtig. Den røde blok mener, at strengere og mere klare miljøkrav på længere sigt vil forbedre landbrugets konkurrenceevne. Der ud over har blokken givet håndslag på at nedsætte en landbrugskommission, der skal belyse landbrugets udviklingsmuligheder. Denne skal ifølge den røde blok også bruges til en revision af landbrugsloven, hvor partierne ønsker at gøre op med den seneste lovændring, der "kapatiliserede jorden" og åbnede for kapitalfonde i dansk landbrug.

Desuden vil rød blok gøre op med de frivillige aftaler med landbruget, som i partiernes øjne ikke har fungeret: Her har man peget på nedbringelse af pesticid-forbruget (der dog er kommet ned), de frivillige randzoner, som ikke er kommet, og aftalerne om naturvenlig drift af Tøndermarsken.

Økologi
Omlægningen til økologi halter efter målene, derfor vil rød blok sætte "mere handling bag ordene". Det skal blandt andet gøres ved at stille krav til det offentlige indløb af fødevarer. SF har senest spillet ud med, at offentlige institutioners indløb af fødevarer mindst skal have 60 pct., der er økologisk.

Socialdemokraterne er meget åbne over for forslaget og lover, de nok skal opnå et kompromis med SF. Samtidig står både Enhedslisten og De Radikale og ønsker endnu højere målsætning. Ifølge alle partierne vil en øget efterspørgsel på økologi fra de offentlige skoler, børnehaver, plejehjem, hospitaler osv. give et løft til økologien i Danmark. Landbrug & Fødevarer har tidligere udtrykt bekymring for, at det ikke nødvendigvis vil betyde højere efterspørgsel efter danske fødevarer, mens Venstres Henrik Høegh ikke har ønsket at tvinge institutioner til at købe økologi.

EU
I forhold til EU-landbrugsstøtten er begge blokke enige, når det kommer til kampen i EU: Landbrugsstøtten skal gøres mere grøn og fokusere på udvikling. Men når det kommer til landbrugsstøtten, som kommer til Danmark, så melder der sig alligevel lidt forskelle.

De røde partier har i lang tid talt for, at Danmark skal bruge muligheden for den frivillige modulation, sådan at 10 procent af landbrugsstøtten skal bruges til naturfremmende tiltag. Dette forslag vil i øvrigt give en eventuel ny regering mulighed for at teste det nye samarbejde mellem Radikale og Konservative, som blev lanceret i starten af valgkampen. For også Konservative har i deres nyeste miljøudspil åbnet op for at benytte hele den frivillige modulation på naturtiltag.

GMO
GMO-debatten er stadig præget af meget stærke følelser. Selvom et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark i EU-regi skal arbejde for national selvbestemmelse på området, har der været voldsom debat omkring revisionen af den eksisterende sameksistenslov i Danmark.

Sidste november startede forløbet omkring sameksistensloven ved en høring, og en revision skulle efterfølgende have været færdig i april. Men forhandlingerne er trukket voldsomt ud, da særligt oppositionen har stillet en række spørgsmål, som man krævede svar på, inden en aftale kunne komme på plads.

Konservative har kritiseret processen, da de anser alle de mange spørgsmål som et forsøg på at spænde ben for indførelsen af GMO i Danmark i stedet for at arbejde for en aftale, som reelt sikrer sameksistens mellem forskellige afgrøder. Denne debat vil helt sikkert også fortsætte med en ny regering.

Veterinærforliget
I 2012 skal veterinærforliget evalueres. Det er en aftale indgået af VKO og De Radikale, men går Socialdemokraterne og SF i regering, bliver de fødte forligspartnere og vil her nok så forsøge at sætte et fingeraftryk.

Her kommer konflikten sandsynligvis til at dreje sig om "selvjustits" med sine dyrehold. Radikale gik med i forliget, da man mente, man opnåede en balance mellem selvkontrol og kontrol udefra. Socialdemokraterne og SF valgte at stå udenfor, da de mente frekvensen af kontrol med antibiotika-niveauet ikke skulle sættes ned, selvom landmændene fik øget selvkontrol.

Hvad med blå blok?
Vender meningsmålingerne, så blå blok vinder valget, og regeringen dermed bliver siddende, er der ikke varslet nogle markante ændringer i fødevarepolitikken. Da Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev folketingsvalget fra statsministerboligen Marienborg, gjorde han også opmærksom på, "for god ordens skyld", at regeringen ikke trådte tilbage, men anmodede om at få forlænget sit mandat.