Jeg har mødt mange forbrugere, som er forargede, når supermarkederne smider mad ud, som endnu har en dag eller to tilbage på holdbarheden. Måske er det de samme forbrugere, som andre dage selv vælger det nyeste brød eller forarges over at finde mælk i køledisken, der udløber dagen efter.

Thomas Roland
Afdelingschef for Ansvarlighed i FDB

Tidligere på måneden afholdt fødevareministeren og Concito en konference om madspild. FDB deltog også og fremlagde en antropologisk undersøgelse, der viser, at madspild ikke er kilde til særlig dårlig samvittighed hos forbrugerne. Faktisk tværtimod. Vi synes selv, at vi er ret gode til at undgå madspild og har mange systemer for at styre indkøb og madlavning. Vi forbinder det med dårlig moral og fravær af sund fornuft at smide mad i skraldespanden.

Alligevel kasserer vi alle mad, der kunne være spist. En hel del endda, fordi vi ikke opfatter den mad, der smides væk, som spild. Vi opfatter resterne på tallerkenen, pastaen, der har stået i køleskabet i fire dage, og resterne i yoghurtkartonen som affald – altså noget, der netop skal smides ud. Selvfølgelig er der undtagelser – forbrugere, som bruger alt op, laver øllebrød af de gamle rugbrødsrester og bruger den sure mælk i bolledejen. Men det er de færreste, som på den måde lader klima- og miljøhensyn gå i forreste række.

Forargede forbrugere
Jeg har til gengæld mødt mange forbrugere, som er forargede, når supermarkederne smider mad ud, som endnu har en dag eller to tilbage på holdbarheden. Måske er det de samme forbrugere, som andre dage selv vælger det nyeste brød eller forarges over at finde mælk i køledisken, der udløber dagen efter. Det er ikke let at navigere i disse forventninger.

Ofte er det nemlig ikke fornuften, som råder, når forargelsen starter. F.eks. er madspildet i hjemmet mange gange større end det spild, der sker i supermarkedet. Et andet eksempel er plastikposerne, som mange bevidste forbrugere gerne ser forsvinde fra butikken. Men sammenlign plastikposerne med en økologisk bomuldspose og undersøg, hvor meget CO2-udledning og vandforbrug, produktionen af dén pose har kostet. Jeg har ikke talt nøjagtigt efter, men mon ikke bomuldsposen skal genbruges 100 gange, før den er mere miljørigtigt end plastikposen?

Produktion belaster mere end emballage
Det er som om, det er lettest at blive forarget over det, som er mest synligt - emballage for eksempel – mens man glemmer, at produktionen af selve fødevaren ofte har belastet klimaet mere. Men måske bør vi faktisk acceptere lidt mere emballage for til gengæld at opnå større holdbarhed eller bedre mulighed for at bruge varen helt op – hvis vi altså kun tænkte på miljøet!

Lad os hjælpe hinanden med at finde de løsninger, som bedst hjælper til at gøre forbruget mere bæredygtigt. Lad os skabe nogle rammer, så det bliver attraktivt at give mad væk i stedet for at smide den ud. Lad os opfinde emballage, der gør det muligt at få al maden ud. Og lad os skabe et affaldssystem, som ikke gør det billigere at sende mad, der ikke kan sælges, på forbrændingen, end til FødevareBanken eller biogasanlægget.

Det burde være muligt, og jeg er sikker på, at politikere og myndigheder kan hjælpe erhvervsliv og forbrugere i den rigtige retning, så længe vi har et fælles fokus på at gøre det både økonomisk attraktivt og kulturelt acceptabelt at gøre det bedste for klima og miljø.