Høegh i samråd om fødevaresikkerhed

SIKKERHED: Et øget antal grøntsager er fyldt med farlige bakterier, viser ny rapport fra Fødevarestyrelsen. Pia Olsen Dyhr (SF) har derfor kaldt fødevareministeren i samråd om fødevaresikkerheden.

Udenlandsk frugt og grønt er ofte inficeret med salmonella og colibakterier. Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen. Her afslører stikprøver, at det primært er frugt og grønt fra ikke-EU-lande, der er synderne.

Ifølge SF's forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr, bør fundet af farlige bakterier give anledning til øget kontrol på fødevareområdet, hvis forbrugerens tillid skal bevares:

"Der er jo et problem, når man ikke har styr på de produkter, der kommer ind i landet. Og den eneste måde, man kan få styr på det, er gennem kontrol."

0:000:00