Judith Kyst: Grøn madlavning er en vigtig klimaløsning, men den har brug for en hjælpende hånd

I december 2021 konkluderede Klimarådet, at danskernes madvaner er blandt de værste i verden i forhold til klimabelastning.

Vi spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger. Det betyder, at klimaaftrykket fra vores mad overstiger det bæredygtige niveau i et globalt perspektiv. Sådan lyder det i rådets analyse.

2021 var også året, hvor Fødevarestyrelsen udgav nye kostråd, som for første gang indeholder råd til at spise mere klimavenligt.

Og udledningen fra vores mad kan faktisk mindskes med op til 45 procent, hvis alle danskere spiser efter de nye kostråd, vurderer Klimarådet.

Heldigvis er tre fjerdedele af danskerne enige i, at vi skal ændre madvaner i en klimavenlig retning, og to tredjedele vil gerne selv spise mere klimavenligt, viste en ny analyse af klimavenlige madvaner fra Madkulturen.

Men der er et godt stykke vej fra de gode intentioner til ændringer, der kan ses på tallerkenen.

I Madkulturens seneste analyse af danskernes måltidsvaner, Madkultur21, kan vi for eksempel se, at der stadig er kød i tre fjerdele af vores aftensmåltider, hvilket er uændret siden 2015.

Andelen af aftensmåltider med bælgfrugter er gået frem, men er stadig kun på syv procent, og der er meget langt fra de nuværende fem gram bælgfrugter om dagen til kostrådenes anbefalede 100 gram.

Selv når vi ved, hvad der skal til for at spise sundt og klimavenligt, er det ikke så let at komme i gang. Vores mad er nemlig tæt forbundet til præferencer, traditioner, holdninger, følelser og praktiske rutiner.

Det største potentiale i mere klimavenlig mad gemmer sig i de aftensmåltider, vi selv tilbereder derhjemme.

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen, formand, Fairtrade Mærket

Med andre ord: Mad er kultur med alt, hvad det indebærer. Når vores madvaner skal vendes fra at være en klimabelastning til en del af løsningen, kræver det derfor en stor kulturændring.

Det største potentiale i mere klimavenlig mad gemmer sig i de aftensmåltider, vi selv tilbereder derhjemme. Madkultur21 viser, at aftensmaden er hovedmåltidet for langt de fleste af os, og at ni ud af ti aftensmåltider bliver spist i private hjem.

Ud fra vores undersøgelser kan vi også se, at det hjemmelavede aftensmåltid både vurderes som sundere og mere klimavenligt end convenience, færdigretter og takeaway. Men det er nu under halvdelen af måltiderne, der er helt hjemmelavede, og en tredjedel bliver lavet på under 15 minutter.

Når vi laver mindre mad, mister vi muligheder for og rutine i at forholde os til råvarerne og til at lægge vores kost om i en grønnere retning. Samtidig synes mere end hver tredje af os, at det er svært at lave klimavenlig mad, viser Madkulturens analyse af klimavenlige madvaner.

Det hjemmelavede måltid rummer således ikke bare et stort reduktionspotentiale, men også nogle af de største barrierer for klimavenlig mad. For at realisere potentialet må vi arbejde for at fastholde og udvikle en stærk kultur for hjemmelavet mad, og i samme omgang må vi gøre madlavningen mere grøn.

At ændre sin madlavning i en grønnere retning er et individuelt valg, som kræver en personlig indsats. Men med lidt hjælp kan det grønne valg blive et nemmere og mere oplagt valg.

Efter en kødtung december er mange of os ekstra motiverede for at tage vores madvaner op til revision. Den mulighed har Dansk Vegetarisk Forening grebet med kampagnen Grøn januar, der skal understøtte nye grønne produkter i blandt andet detailhandlen og gøre det nemmere at vælge dem til, når vi handler.

Klimavenlig madlavning skal ikke være et afsavn eller en kontroversiel aktivistisk handling. Det skal blive en attraktiv og almindeligt udbredt vej til lækre spiseoplevelser.

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen, formand, Fairtrade Mærket

Senere i januar følger Danske Slagtermestre og Madkulturen trop med et initiativ, der ruster slagterne til at omstille sig og rådgive i at bruge mindre, men bedre kød. Det er bare et par af de mange løsninger, der skal til for at hjælpe det klimavenlige valg på vej i indkøbssituationen.

Et andet vigtigt spor er udviklingen af grøn convenience, der understøtter vores madlavning i en presset hverdag. Grønne måltidskasser er én løsning, der kan gøre det nemmere at lave klimavenlig hverdagsmad, uden at vi mister følingen med råvarerne. I detailhandlen kan for eksempel sampakning, sameksponering, butiksindretning og et større udbud af klargjorte grøntsager og kød i mindre pakninger bruges til at opnå det samme.

Fra fødevareindustriens synsvinkel kan et klimatjek af convenience og færdigretter være et redskab til at sikre, at flere får grønne løsninger med hjem i indkøbskurven, også når tiden er meget knap, og det helt hjemmelavede måltid er uden for rækkevidde. Uanset hvilken situation man befinder sig i som forbruger, skal det klimavenlige valg være et nemmere valg.

Klimavenlig madlavning skal ikke være et afsavn eller en kontroversiel aktivistisk handling. Det skal blive en attraktiv og almindeligt udbredt vej til lækre spiseoplevelser. For at komme derhen har vi brug for realistiske forbilleder og anvendelig inspiration.

Kokke og madprofessionelle kan gøre en forskel ved at give os nye oplevelser med råvarer og velsmag, som kan smitte af på madlavningen derhjemme. I Madkulturen har vi desuden gode erfaringer med at uddanne både fagpersoner og frivillige til at tage andre med i køkkenet og give dem bekræftende oplevelser med at lave nem og lækker mad på den grønne måde.

Den slags praktisk inspiration har en stor effekt og har været med til at rykke på madkulturen hos tusindvis af efterskoleelever, udsatte borgere på Lolland-Falster, unge på skolehjem, festivaldeltagere, sommergæster i storbyerne og mange flere.

Mit største ønske for det nye år er, at endnu flere aktører i alle dele af fødevaredanmark vil slippe kreativiteten løs og tage fat på løsninger, der kan bidrage til de nødvendige kulturændringer. Vi løser ikke klimaudfordrin­gerne med madkultur og madlavning alene. Men vi løser dem heller ikke uden.