På vores nationale madspildsdag fejrer vi i dag alle dem, der frivilligt giver en hånd med i kampen.

Dem, der fra bagagerummet, kølebilen og med egne hænder sørger for, at mere end 32 millioner måltider ifølge FødevareBankens beregninger finder vej til danskernes tallerkener i stedet for skraldespanden hvert år. For hvis vi skal vores enorme madspild til livs, er vi nødt til at bestige bjerget af spildte fødevarer fra alle sider.

Fødevarevirksomheder skal udnytte ressourcerne bedre, vi skal tage madansvar i egne køkkener, og vi skal skabe nogle rammer, som ikke spænder ben, men derimod priser de frivillige kræfter, som hvert år redder ca. 13.000 tons fødevarer fra skraldepande landet over.

Madspildskampen skal også kæmpes på ministergangen. Tallene taler sit helt eget og tydelige sprog. Derfor arbejder Fødevareministeriet i øjeblikket målrettet på en national strategi, der bliver en rettesnor for, hvordan vi i fællesskab bestiger det enorme madbjerg.

Jacob Jensen (V) og Lea Gry von Cotta Schønberg
Fødevareminister, direktør i FødevareBanken

Der er desværre intet nyt under solen. I Danmark vokser et bjerg af madspild dagligt med tusindvis af spildte æg, madpakker og slatne gulerødder, som løber op i mere end 800.000 tons hvert eneste år. Det politiske mål er klart. I 2030 skal det voldsomme madbjerg af spildte fødevarer være halveret. Og det giver god mening.

For selvom vi generelt ikke er rige på bjerge her i landet, så er det her et meget dyrt bjerg. Ikke alene for vores private konto, men også for klodens konto.

Især i disse år, hvor vi er mange, der på den hårde måde har mærket inflationens greb i vores pengepung, når vi bevæger os gennem supermarkedet med indkøbskurven under armen.

Derfor er det helt skørt, at vi hvert år smider mad ud for en værdi af 8,6 milliarder kroner her i landet ifølge tænketanken ONE\THIRD. Madspildet er en gevaldig klimasynder, der i 2021 svarede til knap tre procent af vores samlede CO2-udledninger. Også af den årsag giver det meget bedre mening, hvis den mad, vi producerer, rent faktisk fandt vej til vores tallerkener.

Vi skal bestige det bjerg. Og inspirationen er stor, når vi ser i retning af alle de frivillige. Madspildsambassadørerne, som har forstået, hvorfor vi ikke har råd til ikke at kæmpe madspildskampen.

Når én udfordring løser en anden

Der er tonsvis af gode grunde til at smide mindre mad ud. Faktisk ca. 800.000 af slagsen. Og hvis der er noget, vores frivillige kræfter har fået øje på, så er det, at den enes skrald er den andens guld.

Et vigtigt ben i madspildskampen er nemlig at forstå værdien af et måltid. Dét, som vi andre ofte tager for givet, når resterne af aftensmaden instinktivt ryger i skraldespanden, fordi vi alligevel ikke er hjemme i morgen.

Men et godt måltid betyder alverden for mennesker, når livet er sværest. For mennesker på kanten af samfundet. Dem, der måske ligger søvnløse af bekymring over, hvordan der kommer aftensmad på bordet i morgen. Eller hvordan børnene skal få en madpakke med i skole.

Derfor er fordeling af overskudsmad fra blandt andet vores fødevareproducenter og supermarkeder en mission, der giver fantastisk god mening. Og det er ganske unikt, at den i stort omfang drives af frivillige kræfter.

De er eksempelvis årsagen til, at flere af vores børn får en god start på dagen med et sundt og gratis morgenmåltid i en af Fødevarebankens flere end 30 morgenmadsklubber på skoler landet over. Så de er parate til en ny skoledag.

Hver eneste uge gennem ti år har Fødevarebanken skoleåret rundt leveret friske varer som brød, yoghurt, frugt og pålæg til morgenmadsklubberne og sendt børn til undervisning på mættede maver. Med mad, som ellers bare var havnet på toppen af madspildsbjerget.

Madspildet er en gevaldig klimasynder, der i 2021 svarede til knap tre procent af vores samlede CO2-udledninger. Også af den årsag giver det meget bedre mening, hvis den mad, vi producerer, rent faktisk fandt vej til vores tallerkener.

Jacob Jensen (V) og Lea Gry von Cotta Schønberg
Fødevareminister, direktør i FødevareBanken

Det er intet mindre end et forbilledligt eksempel på, at kampen mod madspild også kan være løsningen på andre svære og vigtige udfordringer. Takket være frivillige ildsjæle havner tonsvis af overskudsmad hvert år i stedet på tallerkenen hos dem, der måske ikke kommer ligeså nemt til et måltid som de fleste.

Madspildskamp på ministergangen

Men ansvaret for vores madspild skal og må ikke hvile på frivillige hænder alene. For ansvaret for madspildsbjerget er fælles – og ligeså er bjergbestigningen.

Derfor skal vi også i endnu højere grad have fødevareproducenterne og dagligvarebutikkerne i aktion. Ligesom madspildskampen også skal kæmpes på ministergangen. Tallene taler sit helt eget og tydelige sprog. Derfor arbejder Fødevareministeriet i øjeblikket målrettet på en national strategi, der bliver en rettesnor for, hvordan vi i fællesskab bestiger det enorme madbjerg. Der kigges på både viden, forskning og effekt.

Men vi er også nødt til at se på rammerne. For det er ingen hemmelighed, at frustrationerne hos de mange frivillige landet over ofte skyldes unødige og skæve regler, som i værste fald spænder ben for, at langt mere end de 13.000 tons overskudmad kunne overleve skraldespanden hvert år.

Vi ved nemlig samtidig, at hele 96.000 tons af vores samlede madspild alene kommer fra dagligvarebutikkerne. Og det dur ikke, at det i flere tilfælde stadig er nemmere for virksomhederne at fodre affaldscontaineren med en trykket dåse tomater, end det er at sælge eller donere den til de frivillige kræfter, der står på spring for at give den nyt liv.

Derfor arbejder ministeriet lige nu på konkrete løsninger, der skal lette byrderne for både dem med overskudsmad og de frivillige hænder. Mens vi fortsat sikrer vores høje fødevaresikkerhed. For unødigt bøvlede regler må ikke kaste den trykkede dåse tomater direkte i skraldespanden. Og det er politikernes medansvar, at det nemme valg skal være madansvar. 

Alverdens tak til madspildsambassadørerne

Lad os slå én ting fast.

Dette års madspildsdag er de frivilliges! Madspildsambassadørerne. Alle dem, der løfter en kæmpe opgave. Også tak til de virksomheder, der donerer.

Vi skal alle sammen bestige bjerget. Hver og én af os. Hele vejen gennem fødevarekæden. Lige fra fødevareproducenterne til virksomhederne og hjemme i vores egne køkkener. Vi producerer nogle af de dejligste fødevarer i verden.

Lad os nyde dem, mens vi i dag hylder alle landets frivillige organisationer og kræfter, der går forrest og tryller madspild om til måltider. I fylder tallerkener med frivillighed. Dagen i dag er jeres!