19. december 2005 kl. 22.30, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Oppositionen raser over sene ministersvar
NYHED: Oppositionen kritiserer kvaliteten af de skriftlige svar fra ministerierne. Forholdet mellem regering og opposition er på nulpunktet.
Lars Igum Rasmussen
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerIngen forfatter
Samarbejdsklimaet på Christiansborg er på nulpunktet eller "forpestet" for at bruge Marianne Jelveds ordbrug fra fredag eftermiddag.I kontrolstrukturen mellem regering og Folketinget er der indbygget et spil. Som udgangspunkt vil Regeringen altid sige mindst muligt, og oppositionen vil altid have mest muligt at vide
Henning Kock
Professor i statsret på Københavns Universitet
En stort anlagt konference om forholdet mellem regeringen og Folketinget 12. januar er blevet udsat på ubestemt tid.
Her skulle blandt andet tales om stigningen i antallet § 20-spørgsmål, de lange svartider og svarkvaliteten fra ministerierne. Anledningen er en et år gammel klage fra Enhedslisten til Folketingets Præsidium om blandt andet elendige ministersvar.
Og mangel på kvalitet i svarene fra ministeriernes side er noget, mange oppositionspolitikere - Altinget har talt med - nikker anerkendende til. Der svares uden om, mangelfuldt, præcise oplysninger udelades eller der svares overhovedet ikke - se eksempler nedenfor.
Dokumentation
4 eksempler på utilfredse politikere - og deres spørgsmål:
Altinget har bedt fire oppositionspolitikere komme med eksempler, som de mener viser, at regeringen kommer med ufuldstændig svar på § 20-spørgsmål.
Torben Hansen og de ændrede tal:
Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen stillede 25. marts 2004 spørgsmål til daværende miljøminister Hans Christian Schmidt om reduktioner i personale og budget i Danmarks Miljøundersøgelser i 2002-2004. Ministerens endelige svar herpå forelå 2. juni 2004. Han peger på, at hans svar blev syltet i over tre måneder og at ”nogen” i ministeriet havde omskrevet det oprindelige svar. Ifølge Folketingets Forretningsorden bør svaret komme efter seks dage. Socialdemokraterne anmodede om aktindsigt i korrespondancen mellem Miljøministeriets departement og DMU i forbindelse med ministerens besvarelse af spørgsmålet. Aktindsigten dokumenterer, at ministerens endelige svar forelå omkring ni uger efter spørgsmålets fremsættelse til trods for, at DMUs første svarudkast allerede var klar 1. april 2004, dvs. ganske få dage efter spørgsmålets fremsættelse. Aktindsigten viser også, som Politiken beskrev for et år siden, at der var ændret markant fra udkast til svar til det endelige svar blev oversendt. Kendsgerningerne om nedskæringerne blev pakket sprogligt ind. I et svarudkast stod, at kontrol med forbrugerprodukter "er reduceret med 20 pct. i 2002" og " er reduceret med yderligere 40 pct." for 2004-2007. I det endelige svar står: "antallet af produkt-kontrolanalyser er reduceret." Om den nationale miljøtilstandsrapport, oplyser DMU undervejs, at budgettet "er reduceret med 40 pct." I det endelige svar hedder det, at der "stiles efter en budgetforbedring." Villy Søvndal og krigen i Irak: 28. januar 2004 sendte Villy Søvndal en klage til Folketingets Præsidium over statsministerens skriftlige besvarelser på hans § 20-spørgsmål. I brevet stod: "Jeg anser det for at være min pligt som medlem af Folketinget at udøve den parlamentariske kontrol med regeringen. Et af redskaberne hertil er §20-spørgsmål" Villy Søvndal henviser til 31 spørgsmål om Irak-krigen, hvor han mener, at besvarelsen er utilfredsstillende eller ubrugelig. Kommentarerne til svarene herunder er Villy Søvndals. Samling 2002-2003:
S2801 vedr. klyngebomber er besvarelsen i direkte modstrid med det notat om klyngebomber som Forsvarsministeriet siden har udsendt, og som dagbladet Information har dækket fyldigt.
S4249 er de facto ubesvaret.
S4250 er kun delvis besvaret. Spørgsmålet om den militære betydning af napalm er ubesvaret.
S4251 er reelt ubesvaret
S4258 er kun delvis besvaret, og statsministeren finder ikke anledning til at kommentere Pentagons vilje til at orientere Danmark om sine dispositioner. Set i lyset af situationens alvor er det helt uacceptabelt.
S4306 er de facto ubesvaret
S4317, S4319 og S4577-78 henviser kun til B118 og forholder sig således ikke til at B118 i langt overvejende grad må siges at have været et faktuelt utilstrækkeligt grundlag
Samling 2003-2004:
S748, S749, S957, S1272, S1540, S1542 – alle besvarelser der henviser til B118, og som derfor notorisk forbigår de oplysninger og informationer som det seneste år har rejst tvivl eller direkte modsiger beslutningsgrundlaget som fremlagt i B118.
S960 og S1543 er decideret modvillige besvarelser.
S750, S1270 og S1538-besvarelserne kan bedst karakteriseres som ikke-svar.
S1539 er efter min bedste overbevisning det tætteste vi kommer på en benægtelse af pligten til at give et svar.
S1544 henviser til FN-resolution 1441, som naturligvis er spørgeren bekendt. Men besvarelsen tillægger resolutionen en autoritet som var i lodret modstrid med FN’s generalsekretærs kritik af USA’s og bl.a. Danmarks krigsengagement, og tager dermed en resolution ud af kontekst. Det grænser til manipulation.
S1556-63 må alle betegnes som modvillige, al den stund at den omtalte artikel af Thomas J. Nagy har været omdelt som bilag i såvel Forsvarsudvalget som Udenrigspolitisknævn. Ministeriet burde efter min mening have gjort sig den ulejlighed at læse artiklen og forholde sig til dens kilder, al den stund at artiklen og dens kilder i alvorlige grad rejser tvivl om USA’s metoder i fht. Irak under sanktionerne.
Præsidiet ville ikke gå ind og vurdere statsministerens svar, da det var et politisk spørgsmål. Men Præsidiet understregede, at det er god parlamentarisk skik, kun at undlade at svare på spørgsmål, hvis der er tungtvejende grunde hertil.
Magnus Heunicke og Kristiansens pc:
Statsministeriets it-sektion har i tre tilfælde grebet den daværende spinddoktor Michael Kristiansen i at have installeret andre programmer og i at lade to andre brugere – som ikke var kendt af ministeriet – bruge den tjenstlige bærbare computer. Socialdemokraternes Magnus Heunicke ville derfor spørge indtil hvilket programmer, Michael Kristiansen, havde downloadet på sin computer. Spørgsmål S 1402. Anders Fogh Rasmussen svarede blandt andet: Efter en grundig sikkerhedsmæssig gennemgang blev der ikke identificeret alvorlige sikkerhedsmæssige hændelser, som havde kunnet medføre kompromittering af ministeriets netværk eller systemer. Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at kommentere spørgsmålet yderligere. Hertil kan føjes, at en nærmere angivelse af de konstaterede sikkerhedsrisici ville indebære uhensigtsmæssig videregivelse af oplysninger om Statsministeriets IT- sikkerhedsniveau." Ifølge Magnus Heunicke er det en arrogant måde at behandle Folketinget på, når statsministeren selv vurderer, om spørgsmålet er relevant eller ej. Ifølge Socialdemokratiet er det i høj grad relevant af to grunde: Det er alvorligt, når en spinddoktor udsætter Statsministeriets PC for hackerangreb.
Det er vigtigt at få undersøgt, hvordan Michael Kristiansens forhold til retningslinier, administrative chefer og statens ejendomme har været.
Men ikke ifølge Fogh.
Christine Antorini og Christiania:
Socialdemokraternes nyvalgte Christine Antorini har stillet en lang række af spørgsmål om Christiania. En del kredsede om, hvor mange ressourcer Københavns Politi har brugt på Christiania. Hun mener, at hun har fået en række intetsigende svar. Det fik Antorini til 4. oktober 2005 at spørge til, om måden Københavns Politi opgør anvendelsen af ressourcer på i forhold til enkelte politiaktioner f.eks. på Christiania, er tilstrækkelig informativ. Langt over en måned senere, den 22. november, fik hun svar. Her hed det blandt andet: "Når det er vanskeligt at gøre op, hvad der præcist bruges på enkelte politioperationer, hænger det sammen med, at politiarbejde i det daglige ikke er struktureret i isolerede "kasser", idet den til rådighed værende styrke søges anvendt så bredt som muligt i den daglige operative og taktiske prioritering." Christine Antorini undrer sig nu over, hvorfor Københavns Politi ikke kan opgøre udgiften på Christiania, når det ikke var noget problem at opgøre politiets udgift under det danske EU-formandskab eksempelvis.
Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen stillede 25. marts 2004 spørgsmål til daværende miljøminister Hans Christian Schmidt om reduktioner i personale og budget i Danmarks Miljøundersøgelser i 2002-2004. Ministerens endelige svar herpå forelå 2. juni 2004. Han peger på, at hans svar blev syltet i over tre måneder og at ”nogen” i ministeriet havde omskrevet det oprindelige svar. Ifølge Folketingets Forretningsorden bør svaret komme efter seks dage. Socialdemokraterne anmodede om aktindsigt i korrespondancen mellem Miljøministeriets departement og DMU i forbindelse med ministerens besvarelse af spørgsmålet. Aktindsigten dokumenterer, at ministerens endelige svar forelå omkring ni uger efter spørgsmålets fremsættelse til trods for, at DMUs første svarudkast allerede var klar 1. april 2004, dvs. ganske få dage efter spørgsmålets fremsættelse. Aktindsigten viser også, som Politiken beskrev for et år siden, at der var ændret markant fra udkast til svar til det endelige svar blev oversendt. Kendsgerningerne om nedskæringerne blev pakket sprogligt ind. I et svarudkast stod, at kontrol med forbrugerprodukter "er reduceret med 20 pct. i 2002" og " er reduceret med yderligere 40 pct." for 2004-2007. I det endelige svar står: "antallet af produkt-kontrolanalyser er reduceret." Om den nationale miljøtilstandsrapport, oplyser DMU undervejs, at budgettet "er reduceret med 40 pct." I det endelige svar hedder det, at der "stiles efter en budgetforbedring." Villy Søvndal og krigen i Irak: 28. januar 2004 sendte Villy Søvndal en klage til Folketingets Præsidium over statsministerens skriftlige besvarelser på hans § 20-spørgsmål. I brevet stod: "Jeg anser det for at være min pligt som medlem af Folketinget at udøve den parlamentariske kontrol med regeringen. Et af redskaberne hertil er §20-spørgsmål" Villy Søvndal henviser til 31 spørgsmål om Irak-krigen, hvor han mener, at besvarelsen er utilfredsstillende eller ubrugelig. Kommentarerne til svarene herunder er Villy Søvndals. Samling 2002-2003:
Statsministeriets it-sektion har i tre tilfælde grebet den daværende spinddoktor Michael Kristiansen i at have installeret andre programmer og i at lade to andre brugere – som ikke var kendt af ministeriet – bruge den tjenstlige bærbare computer. Socialdemokraternes Magnus Heunicke ville derfor spørge indtil hvilket programmer, Michael Kristiansen, havde downloadet på sin computer. Spørgsmål S 1402. Anders Fogh Rasmussen svarede blandt andet: Efter en grundig sikkerhedsmæssig gennemgang blev der ikke identificeret alvorlige sikkerhedsmæssige hændelser, som havde kunnet medføre kompromittering af ministeriets netværk eller systemer. Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at kommentere spørgsmålet yderligere. Hertil kan føjes, at en nærmere angivelse af de konstaterede sikkerhedsrisici ville indebære uhensigtsmæssig videregivelse af oplysninger om Statsministeriets IT- sikkerhedsniveau." Ifølge Magnus Heunicke er det en arrogant måde at behandle Folketinget på, når statsministeren selv vurderer, om spørgsmålet er relevant eller ej. Ifølge Socialdemokratiet er det i høj grad relevant af to grunde:
Socialdemokraternes nyvalgte Christine Antorini har stillet en lang række af spørgsmål om Christiania. En del kredsede om, hvor mange ressourcer Københavns Politi har brugt på Christiania. Hun mener, at hun har fået en række intetsigende svar. Det fik Antorini til 4. oktober 2005 at spørge til, om måden Københavns Politi opgør anvendelsen af ressourcer på i forhold til enkelte politiaktioner f.eks. på Christiania, er tilstrækkelig informativ. Langt over en måned senere, den 22. november, fik hun svar. Her hed det blandt andet: "Når det er vanskeligt at gøre op, hvad der præcist bruges på enkelte politioperationer, hænger det sammen med, at politiarbejde i det daglige ikke er struktureret i isolerede "kasser", idet den til rådighed værende styrke søges anvendt så bredt som muligt i den daglige operative og taktiske prioritering." Christine Antorini undrer sig nu over, hvorfor Københavns Politi ikke kan opgøre udgiften på Christiania, når det ikke var noget problem at opgøre politiets udgift under det danske EU-formandskab eksempelvis.
FødevarerVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
