SF-borgmester: Sunde skolebørn er også kommunens ansvar
DEBAT: Gode madvaner starter i barndommen. Vi skal derfor værne om skolemaden, der sikrer, at alle børn får mindst ét sundt måltid om dagen, skriver Københavns sundhedsborgmester, Klaus Mygind (SF).
Af Klaus Mygind (SF)
Midlertidig sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
Opfindsomheden halter ofte, og tiden om morgenen rækker ikke altid til at lave en velsmurt og varieret frokost til børnene. Det er en daglig hovedpine, de fleste forældre kender til.
I København har vi fjernet hovedpinen med skolemadstilbuddet Eat siden 2009, som sikrer en sund og nærende frokost til børnene. Og det er succes, som vi som samfund – både politikere og borgere – skal værne om.
Skolemad gavner folkesundheden
Danmark fik for lidt over et år siden ti anbefalinger til, hvordan vi kunne spise sundere.
Skolemad gør det nemme valg til det sunde valg.
Klaus Mygind (SF)
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
Den første og måske vigtigste anbefaling er, at vi skal prioritere maden uden for hjemmet, og her peger udvalget særligt på skolemad.
Det giver nemlig børn i skolealderen muligheden for at få mindst ét sundt og varieret måltid i løbet af dagen – hvilket vil være en kæmpe gevinst for folkesundheden.
I dag er et af ti skolebørn i København overvægtig. Det betyder, at der er omkring to børn med overvægt i hver skoleklasse, og mange steder flere end to.
Når børnene er i skole, har vi ansvar for deres læring og deres velbefindende. Det sker naturligvis altid i et samarbejde med hjemmet, men jeg kan ikke se, hvorfor kommunens ansvar for børnene skulle stoppe ved maden.
Erfaringerne fra København viser, at vi bør værne om skolemaden, og meget gerne udbygge den. Der er nemlig meget godt at sige om skolemad.
Lighed i sundhed
Det altoverskyggende argument må være, at sunde madvaner skabes i barndommen.
Vanerne påvirker sundheden hele livet, og her har børn fra økonomisk trængte familier ofte en ulempe helt fra start. De er nemlig i langt højere grad ramt af overvægt.
Derfor er det også en klar SF-mærkesag, da vi kæmper for lighed i sundhed.
I Københavns Kommune giver vi tilskud til skolemaden afhængigt af forældrenes indtægt. Det er nemlig vigtigt at alle børn kan være med og få glæde af en sund og nærende skolemad.
Sund mad giver bedre indlæring
Næste argument må være, at sund mad skaber de bedste vilkår for indlæringen.
Vi ved, at koncentrationen falder, hvis man ikke har spist og drukket tilstrækkeligt, eller man har spist usundt.
Gennem skolemaden sikrer vi, at alle børn uanset baggrund kan få en sund og nærende frokost, som gør dem klar til at modtage undervisningen og få så meget ud af skolen som muligt.
Fordelene i forhold til læring stopper ikke med sidste udringning til frikvarter. Børnene lærer gennem skolemaden, hvad et sundt måltid består af, og de lærer at spise forskellige råvarer, som måske ikke bliver serveret derhjemme.
Det er ikke alle hjem, som har samme høje andel af vegetarkost og økologi, som skolemaden kan bryste sig af. Det er helt bevidst, at 90 procent af skolemaden er økologisk, og fokus på bæredygtighed gennemsyrer også vores nye mad- og måltidsstrategi i København.
Nysgerrig på klimaet
Hvorfor er det bedre for klimaet at spise vegetarisk? Hvilken slags kød har egentlig det største klimaaftryk? Hvad spiser I derhjemme?
Det er spørgsmål, som vores nysgerrige børn selvfølgelig stiller sig selv og hinanden, men også os voksne. Og derfor kommer den viden også med hjem efter skole.
Argumenterne er med andre ord åbenlyse. Skolemad gør det nemme valg til det sunde valg. Et klik og en indbetaling. Ofte mere varieret og sundere end madpakken. Derfor skal vi værne om og udbygge skolemaden.
Temadebat: Sundere mad til danskerne
Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.
I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.
Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.
Her er aktørerne:
- Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
- Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
- John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd
- Judith Kyst, direktør for Madkulturen
- Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
- Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
- Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
- Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
- Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner
I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].