Debat

SF om klimaplan for landbruget: Der skal investeres massivt i grønnere fødevareproduktion

Landbrugets udledninger skal reduceres markant - blandt andet gennem massiv investering i grønnere fødevareproduktion. En ambitiøs klimaindsats inden for landbruget vil også kunne bidrage til at løse en lang række udfordringer i forhold til miljø- og naturbeskyttelse, skriver Signe Munk. 

At opfylde klimalovens mål kommer også til at kræve, at vi går forrest i klimaomstillingen af landbruget og fødevareproduktionen i forhold til resten af verden, skriver Signe Munk.
At opfylde klimalovens mål kommer også til at kræve, at vi går forrest i klimaomstillingen af landbruget og fødevareproduktionen i forhold til resten af verden, skriver Signe Munk.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Signe Munk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landbruget står for næsten en tredjedel af vores klimaforurening, og vi kan ganske enkelt ikke nå 70-procentsmålet uden at sætte massivt ind her.

Derfor skal landbruget reducere markant ligesom resten af samfundet frem mod 2030. Samtidig vil en målrettet indsats i landbruget nu og her sikre, at en betydelig del af reduktionerne sker allerede inden 2025.

SF har derfor fremlagt et bud på konkrete tiltag i landbruget, der inden 2025 reducerer udledningerne med cirka fire millioner tons, og der skal selvfølgelig endnu mere til frem mod 2030. Og i den kommende tid vil vi komme med yderligere udspil, der viser vejen til en fuldstændig grøn omstilling af landbruget.

Temadebat

Klimaplan for landbruget
Regeringen har droppet at komme med sit eget udspil til en klimaplan for landbruget og forhandler nu med Folketingets partier om en aftale. 

Regeringen skal dog ikke snydes for forslag til, hvordan et udspil kan se ud. Derfor inviterer vi aktører og politikere til at give deres bud på et klimaudspil på landbrugsområdet. 

Panelet er:

  • Anders Kronborg (S), fødevareordfører
  • Signe Munk (SF), klimaordfører
  • René Christensen (DF), formand for Miljø- og Fødevareudvalget
  • Peder Hvelplund (EL), klimaordfører
  • Torsten Gejl (ALT), klimaordfører
  • Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på  Aarhus Universitet
  • Christian Ege, Leif Bach Jørgensen og Annika Lund Gade, Rådet for Grøn Omstilling
  • Niels Peter Nørring, klimadirektør for Landbrug & Fødevarer
    Klimarådet

Alle Folketingets partier har fået mulighed for at deltage.

Afgift ved fortsat dyrkning
Et helt centralt virkemiddel er, at vi skal stoppe den ekstremt klimabelastende dyrkning og dræning af lavbundsjorderne. Dyrkningen af disse står for hele 10 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

Det forventes, at ændringer af reglerne vedrørende landbrugsstøtten fremover vil give mulighed for, at landmændene kan beholde støtten, selvom de tager jorderne ud af drift. Derfor må landmændene pålægges en afgift, hvis de alligevel fortsætter dyrkningen.

Samtidig skal metanudledningen fra køers bøvser reduceres med 25 procent. Det er muligt med teknologi, der forventes at komme på markedet i år. SF har gennem årene støttet forskning i landbrugsteknologi, men det er ikke længere nok blot at forske. Der skal handles, hvis vi skal nå klimamålet.

Mere grønt, mindre kød
Den globale vækst i kødforbruget er en kæmpe udfordring for miljøet og klimaet og udgør blandt andet en trussel mod regnskoven. Derudover er der ingen tvivl om, at mere grønt og mindre kød vil gøre os sundere.

Det har detailhandelen og forbrugere verden over heldigvis opdaget, og markedet for plantebaserede produkter vokser derfor mange gange hurtigere end markederne for andre fødevarer. Den udvikling skal vi understøtte og gribe mulighederne i.

Hvis vi offensivt griber mulighederne, kan det i vores øjne skabe teknologiudvikling, der kan blive Danmarks næste store bidrag til den grønne omstilling i hele verden.

Signe Munk (SF)
Klimaordfører

Derfor skal vi frem mod 2030 investere massivt i udviklingen af en grønnere og mere plantebaseret fødevareproduktion. Derudover skal vi have etableret forsknings- og produktionsmæssige styrkepositioner i forhold til produktion af laboratorieskabt kød og mælk. Hvis vi på den måde investerer i den danske produktion af plantebaserede fødevarer, vil vi i ét ryk kunne mangedoble eksporten fra denne produktion og øge antallet af mennesker, som Danmark brødføder samt skabe plads til mere natur.

Kan bidrage til klimasikring af byer
En ambitiøs klimaindsats inden for landbruget vil også kunne bidrage til at løse en lang række udfordringer i forhold til miljø- og naturbeskyttelse, herunder ikke mindst landbrugets voldsomme forurening af vandmiljøet med kvælstof og fosfor samt landbrugets betydelige bidrag til sundhedsskadelig luftforurening med ammoniak. Tilrettelægges indsatsen rigtigt vil den også kunne bidrage til klimasikring af byer langs ådalene og naturbeskyttelse.

At opfylde klimalovens mål kommer også til at kræve, at vi går forrest i klimaomstillingen af landbruget og fødevareproduktionen i forhold til resten af verden. Hvis vi offensivt griber mulighederne, kan det i vores øjne skabe teknologiudvikling, der kan blive Danmarks næste store bidrag til den grønne omstilling i hele verden. Vi har alle elementerne, der skal til for at skabe forandring: Et ambitiøst klimamål, engagerede landmænd, fremsynede interesseorganisationer, dygtige virksomheder samt førende forskere og universitetsmiljøer.

Spørgsmålet er derfor ganske enkelt, om regeringen har modet og viljen til at satse massivt på at gøre landbruget og fødevareindustrien til kraftcenter for innovation inden for miljø- og klimavenlig fødevareproduktion. Og om vi tør udfordre vanetænkning omkring kødets hovedrolle på tallerkenen og i eksportstatistikken. For os er svaret, at alt andet vil være et enormt svigt over for danskerne, klimaet og landbruget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00