Regeringens klimamålsætning er uhensigtsmæssig
Regeringen fremlagde i august et katalog med mulige virkemidler til at opnå regeringens målsætning om 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til udledningen i 1990.

Målsætningen sondrer ikke mellem den kvoteomfattede udledning, som er styret af EU's kvotesystem, og den ikke-kvoteomfattede, hvor Danmark skal leve op til et EU-reduktionskrav.

En målsætning, som omhandler den allerede kvoteomfattede udledning, er uhensigtsmæssig, jf. diskussionen i Økonomi og Miljø, 2013. Der er ingen klimaeffekt af en reduktion af CO2-udledningen i den danske kvotesektor, da udledningen er bestemt på europæisk plan af kvotesystemet.

En ensidig dansk reduktion af kvoteomfattet udledning, eksempelvis ved at erstatte et kulkraftværk med en subsidieret vindmøllepark, mindsker efterspørgslen efter CO2-kvoter, hvilket reducerer kvoteprisen, men ikke reducerer den samlede europæiske udledning, der er bestemt af antallet af kvoter.

Hvis den danske stat ønsker at reducere den kvoteomfattede udledning, er eneste reelle mulighed at opkøbe og destruere kvoter.

Kvotesystemet er effektiv regulering
Kvotesystemet er en effektiv måde at regulere drivhusgasudledningen på, jf. diskussionen i Økonomi og Miljø, 2013. Det er derfor positivt, at regeringen vil arbejde i retning af at få udvidet kvotesystemet, så flere udledninger bliver omfattet.

Den kommende klimaplan bør fokusere på ikke-kvotesektoren
De seneste fremskrivninger af den ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledning peger på, at reduktionsforpligtelsen i 2020 ikke opnås uden yderligere tiltag.

Det er derfor positivt, at virkemiddelkataloget indeholder samfundsøkonomiske beregninger af en lang række tiltag, og at mange er rettet mod ikke-kvotesektoren.

En kommende klimaplan bør fokusere på at reducere drivhusgasudledningen i den ikkekvoteomfattede del af økonomien og medvirke til, at reduktionerne foretages der, hvor de kan ske til de lavest mulige omkostninger.

Ensartet afgift på ikke-kvoteomfattet udledning er at foretrække
Den mest hensigtsmæssige måde at fremme dette på vil være at indføre en ensartet afgift på al ikke-kvoteomfattet drivhusgasudledning.

Med samme pris for alle på at udlede et ton CO2 vil reduktionen ske de steder, hvor omkostningen ved at reducere udledningen er lavere end denne pris.

Det vil derfor fordyre reduktionen, hvis udvalgte sektorer enten friholdes eller underlægges strammere reduktionskrav end andre. Om ønskeligt kan man vælge at kompensere de sektorer, der skal foretage reduktionen.

Øget reduktion i landbruget mest hensigtsmæssigt
I dag er landbrugets drivhusgasudledninger i stort omfang fritaget for afgifter og reduktionskrav, og beregningerne i virkemiddelkataloget peger på, at tiltag rettet mod landbruget er blandt de mest omkostningseffektive.

Omvendt peger beregningerne i kataloget på, at de nuværende CO2-relaterede afgifter for persontransporten langt overstiger, hvad der kan retfærdiggøres ud fra reduktionsmålet, jf. også beregningerne i Økonomi og Miljø, 2013.