Debat

DM: Selvom det er positivt, at private fonde bidrager mere til dansk forskning, skal de offentlige basismidler følge udviklingen

Det er positivt, at private fonde tager ansvar og medvirker til at finansiere dansk forskning. Men den stigende private finansiering kalder på, at universiteternes basismidler øges, så vi sikrer et fortsat bredt forskningsfokus i Danmark, skriver Camilla Gregersen.

Især samfundsvidenskab, humaniora og dele af naturvidenskab har sværere ved at tiltrække fondsmidler. Samtidig hører vi fra vores medlemmer, at de frie midler på universiteterne i stigende grad tilflyder  fagområder, hvor der er eksterne midler til rådighed, skriver Camilla Gregersen.
Især samfundsvidenskab, humaniora og dele af naturvidenskab har sværere ved at tiltrække fondsmidler. Samtidig hører vi fra vores medlemmer, at de frie midler på universiteterne i stigende grad tilflyder  fagområder, hvor der er eksterne midler til rådighed, skriver Camilla Gregersen.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Camilla Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad det være sagt med det samme: Det er positivt, at store private fonde tager ansvar og investerer i dansk forskning. Fondenes bidrag styrker forskningen og medvirker til at skabe løsninger på morgendagens samfundsudfordringer.

I dag udgør midlerne fra private fonde og de øvrige konkurrenceudsatte midler en meget stor og i øvrigt stærkt stigende andel af universiteternes budgetter. Det påvirker selvsagt dansk forskning. Nogle områder og forskere modtager massive økonomiske midler, mens andre ikke gør.

Temadebat

Bestemmer private fonde for meget i dansk forskning?

De private fondes støtte til forskningen løber op i flere milliarder kroner årligt, og udgør en stadigt voksende del af forskningsfinansieringen.

Derfor inviterer Altinget Forskning aktører og eksperter til at give deres bud på, hvordan samarbejdet mellem de private fonde og forskningsverden skal se ud.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Derfor er det glædeligt, at seks af de store fonde og universiteterne allerede sidste år indgik en aftale, som øger gennemsigtigheden om fondenes bidrag til forskningen, som indeholder en klar økonomisk fordelingsnøgle mellem universiteter og fonde og som sætter den økonomiske ramme for afledte udgifter ved fondsfinansieret forskning.

Men aftalen kan ikke stå alene i forhold til de to udfordringer, som forskere møder i deres dagligdag.

Vi kender ikke morgendagens udfordringer

Den første udfordring handler om, at fondene, både de offentlige og de private, som nævnt har en tendens til at støtte nogle udvalgte områder, mens andre områder ikke modtager støtte.

Især samfundsvidenskab, humaniora og dele af naturvidenskab har generelt sværere ved at tiltrække fondsmidler end andre områder. Samtidig hører vi fra vores medlemmer, at de frie midler på universiteterne i stigende grad tilflyder de fagområder, hvor der er eksterne midler til rådighed.

Man kan frygte, at dette fokus på eksterne midler vil underminere fagområder, som i dag leverer viden på højeste niveau samt løsninger, som kan blive relevante i forhold til fremtidens samfundsudfordringer. De seneste år har jo vist, at vi ikke rigtig kender morgendagens problemer. Det problem kan ikke løses af fondene – det kalder på et politisk ansvar i stedet.

Læs også

Usikker økonomi skræmmer unge talenter væk

Den anden udfordring handler om, at forskerne bruger mere og mere tid på at søge forskningsmidler. Det er et grusomt spild af tid med de mange ansøgninger, og den usikre økonomi påvirker også ansættelsesvilkårene for forskerne.

Det betyder, at forskerne skal bruge mere og mere af deres tid på at tilvejebringe et konstant flow af midler for at opretholde deres stillinger og forskning.

Jeg ser, at fondene generelt har et godt blik for forskningsområdet og på den påvirkning, som deres forskningsmidler har på forskningen. 

Camilla Gregersen
Forperson, Dansk Magisterforening

Det er naturligvis ikke gangbart for den enkelte forsker, men det er heller ikke gangbart for fremtidens forskning, fordi de usikre ansættelser får unge talenter til at fravælge en forskerkarriere ved universiteterne.

Man kan frygte, at unge i højere grad fravælger en forskerkarriere ved universiteterne frem for en fast stilling i det private.

Nu er der jo ikke noget galt med en karriere i det private, og vi har stor brug for dygtige forskere i den private sektor. Det skal bare helst ikke ske fordi, at det ikke er attraktivt at forske på universiteterne. Flere af de videnstunge virksomheder nyder jo også godt af et samspil med universiteterne.

Politikerne skal på banen

Jeg ser, at fondene generelt har et godt blik for forskningsområdet og på den påvirkning, som deres forskningsmidler har på forskningen. Den indgående aftale om afledte udgifter er et godt eksempel.

Der er dog behov for, at vi alle tager udfordringerne alvorligt. Og her er det afgørende, at også politikerne kommer på banen. De skal bidrage til, at universiteterne også i fremtiden har stærke faglige miljøer på alle fakultetsområderne, og at der er ordentlige ansættelsesvilkår og attraktive karriereveje.

Et godt skridt vil være at sikre en stigning i universiteternes basismidler. De har været stagneret de sidste mange år og udgør en stadig mindre andel af universiteternes indtægter til forskning. Afhængigheden af eksterne midler er bare blevet større og større, og det presser forskningsområder og forskere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00