DFiR: Helhedsorienteret regulering er vigtigt i den grønne omstilling

DEBAT: Politikerne skal prioritere ekstra forskningsmidler til områder, hvor vi allerede har særlige forudsætninger for at udvikle ny teknologi. Det kræver samspil mellem ministerielle ressorter, og helhedsorienteret regulering er et vigtigt virkemiddel, skriver Jens Oddershede.

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

Regeringen har med sit fokus på grøn omstilling og målet om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent i 2030 udstukket en retning for, hvilke af de globale samfundsudfordringer Danmark skal være med til at løse.

Men der er ikke taget stilling til hvordan, eller hvilke teknologier der skal til, for at opfylde målet.

Det er heller ikke sikkert, at vi i dag kender disse teknologier.

Ekstra midler skal prioriteres rigtigt
Forskning og omsætning af viden til innovation og ny teknologi bliver to væsentlige midler til at nå målene. Investeringer bliver et tredje væsentligt middel.

Derfor har regeringen også øremærket en milliard kroner til grøn forskning.

Meget af den forskning, der i dag finansieres af offentlige eller private forskningsmidler, bidrager imidlertid allerede til den grønne omstilling. Her er tale om forskning af meget høj kvalitet, ofte gennemført for konkurrenceudsatte midler.

Tilførslen af yderligere en milliard kroner til grøn forskning rejser spørgsmålet, om der er volumen og kvalitet nok i de danske forskningsmiljøer, der eksplicit beskæftiger sig med grønne spørgsmål, til at absorbere så mange flere midler til grøn forskning.

Og hvad med den forskning af høj kvalitet, der ikke umiddelbart synes grøn, og som der derfor måske ikke er midler til?

Det er nødvendigt både at fokusere og prioritere rigtigt. Ser man historisk på, hvor de store forskningsgennembrud med størst betydning for samfundet er sket, så er det ofte ikke der, hvor vi forventer det.

Det er derfor vigtigt ikke at udelukke den forskning, som vi ikke umiddelbart kan se den grønne værdi af – eller som vi på nuværende tidspunkt ikke har indsigt til at forestille os værdien af.

Dette er en af seks anbefalinger, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) netop har givet til forsknings- og uddannelsesministeren og regeringens Udvalg for Grøn Omstilling.

Tværfagligt samarbejde er en udfordring
I den fokuserede indsats anbefaler DFiR regeringsudvalget at prioritere områder, hvor vi allerede er stærke og derfor har særlige forudsætninger for at udvikle ny teknologi og teknologibaserede løsninger.

Regeringsudvalgets brede sammensætning bekræfter forventningen om, at de nye teknologier og teknologibaserede løsninger kræver samspil mellem ministerielle ressorter og forskellige fagområder.

Derfor er det vigtigt på alle måder og niveauer at arbejde for at opbløde siloerne gennem bedre rammer og incitamenter til at samarbejde på tværs af alle skel og sektorer.

Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er stadig en udfordring. Se for eksempel på indsamlingen af plastik med henblik på genanvendelse.

Her er viden og god vilje ikke nok. Regler, reguleringer og sektorielle opdelinger spænder ben for gode intentioner og gør det vanskeligt at arbejde for en grønnere adfærd, selv om alle i virkeligheden gerne vil det.

Derfor bliver en helhedsorienteret regulering et meget vigtigt virkemiddel, hvis investeringer i forskning skal få den tilsigtede effekt og understøtte, at vi når klimamålene.

Vi kommer til at leve anderledes
Endelig er det vigtigt at have befolkningen med.

Det gælder både med hensyn til at tage ny teknologi til sig, og når det handler om at ændre adfærd. Mange har et håb om, at ny teknologi vil løse problemerne, så vi kan leve videre som hidtil, men det bliver ikke tilfældet.

For som Katherine Richardson*, der er medlem af FN’s klimaudvalg, siger, så får vi aldrig vores uskyld tilbage på dette punkt.

Ny teknologi kan hjælpe os og verden, men vi kommer også til at ændre vores levevis. Det er derfor vigtigt, at regeringsudvalget generelt er lydhør over for befolkningens ønsker og behov, og at valg af nye teknologier sker ud fra et kollektivt værdisæt.                  

DFiR’s rapport ”Ny teknologi til grøn omstilling” kan læses her.

*Katherine Richardson har siden 2017 været “Member Expert Panel appointed by UN Secretary General to prepare the 2019 Global Sustainable Development Report”. Citatet stammer fra Katherine Richardsons deltagelse i Carlsbergfondets Videnskab/Lidenskab-arrangement om Vand.

Forrige artikel Debat: Universitetets rammer giver få muligheder for risikovillig forskning Debat: Universitetets rammer giver få muligheder for risikovillig forskning Næste artikel Dansk Byggeri: Der skal forskning til at sænke CO2-udslip fra byggebranchen Dansk Byggeri: Der skal forskning til at sænke CO2-udslip fra byggebranchen
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.