Forsker: Det globale klima har brug for forskning i klimavenlige energi­teknologier – ikke personlige afsavn

DEBAT: Selv hvis regeringens CO2-mål indfries, vil det ikke kunne ses på klimaet. Hvis vi skal påvirke det globale klima, skal vi forske i energilagring, e-fuels og kernekraft, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen
Seniorforsker, DTU Space

I foråret foreslog Liberal Alliance, at der frem til 2030 skulle afsættes 0,2 procent af BNP til en klimaforskningsfond, hvilket alene i år ville have tilført 3,7 milliarder kroner til klimaforskningen.

Dengang var Socialdemokratiet lodret imod forslaget, og som partiets ordfører, Nicolai Wammen, så rigtigt argumenterede, så skulle pengene jo tages fra noget andet, og han udtalte derfor til TV 2, at ”det betyder samlet set, at det går ud over vores børn, vores sundhed og vores ældre”.

Ironisk at Wammen nu prioriterer klima
I mellemtiden er Nicolai Wammen blevet finansminister, og har også skiftet holdning, for på Socialdemokratiets seneste kongres i Aalborg foreslog han, at der skulle bruges en ekstra milliard kroner på klimaforskning.

Selv om det i første omgang var en discount-udgave af Liberal Alliances forslag, lovede Wammen, at der var flere penge på vej.

Men som han tilføjede, så er problemet, at ”målsætningen er så ambitiøs, at regeringen ikke ved, hvordan den konkret kan indfries”, og derfor kunne han ganske enkelt ikke afsætte de nødvendige penge endnu.

Der er en god portion ironi i, at Nicolai Wammen nu alligevel prioriterer klimaet højere end børn, sundhed og ældre, og at han endda er blevet så ambitiøs, at han ikke engang ved, hvordan han skal bruge alle de penge, han gerne vil afsætte.

Men når der nu er politisk opbakning til, at vi skal bruge en del af vores velstand på klimaet, så er forskning et af de steder, hvor vi kan få mest for pengene.

Gretas sejltur er som en molbohistorie
På klimaområdet står valget således mellem de smarte løsninger og de tåbelige løsninger.

Valgkampen handlede mest om det sidste, og hvordan vi skulle ”redde” klimaet ved at lade være med at spise kød og holde op med at flyve.

Da Greta Thunberg i sommer ville vise, at man godt kan rejse over Atlanterhavet uden at flyve, udviklede det sig til en ren molbohistorie, da en rigmand fra Monaco stillede sin sejlbåd og besætning til rådighed.

Efter at have sat Greta af i New York fløj besætningen nemlig tilbage til Europa, mens en ny besætning kom flyvende til New York for at sejle skibet hjem igen.

Og så var indsatsen endda forgæves, fordi det klimatopmøde, som Thunberg skulle deltage i, siden blev flyttet fra Chile til Spanien, hvilket efterlod hende på den forkerte side af Atlanterhavet.

Vi skal udvikle effektive fly og brændstoffer
Eksemplet viser, hvorfor flytransport er kommet for at blive, og hvorfor løsningen ikke er at gå tilbage til sejlskibenes storhedstid, men at udvikle mere effektive fly og nye brændstoffer til dem.

Et fint eksempel er det forslag, som et forskerteam ledet af Syddansk Universitet fremlagde i slutningen af sidste måned, og som viste, hvordan vi med organisk affald (fra blandt andet landbruget) og brint (produceret ved elektrolyse med strøm fra vindmøller) kan fremstille de såkaldte e-fuels, som blandt andet kan bruges til flybrændstof.

Her kunne en konkret anvendelse af den nye klimamilliard være at bygge en egentlig produktionsfacilitet, som oplagt kunne ligge ved siden af aftagerne i Københavns Lufthavn.

Forskning kan gøre en forskel
Danmarks bidrag til de globale CO2-emissioner er så beskedent, at selv om alle regeringens klimaambitioner blev indfriet, ville det end ikke kunne måles på klimaet.

Hvis vi skal gøre os håb om at påvirke den globale klimapolitik, opnår vi derfor intet ved, at vi klæder os i sæk og aske, forsager flyrejser, spiser mindre og fryser mere.

Uanset hvad vi gør i Danmark, vil verdens befolkning og verdens energiforbrug fortsætte med at stige i mange årtier fremover.

Hvis vores indsats skal gøre en reel forskel, er et af de mest effektive midler derfor forskning og udvikling af klimavenlige energiteknologier som for eksempel energilagring, e-fuels, kernekraft og thorium.

Forrige artikel Aktører: Hvorfor undersøger Danmark ikke børn og unge LGBT+-personers trivsel? Aktører: Hvorfor undersøger Danmark ikke børn og unge LGBT+-personers trivsel? Næste artikel Debat: Universitetets rammer giver få muligheder for risikovillig forskning Debat: Universitetets rammer giver få muligheder for risikovillig forskning
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.